Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:26 19.05.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Mangeårig DR-vært kommer på frimærke

Fra denne uge bliver det muligt at sætte en mangeårig DR-medarbejder på konvolutten, hvis du skal sende et brev.

Tine Bryld, som i næsten fire årtier stod for DR’s ’Tværs’-udsendelser for unge, kommer nemlig på frimærke, skriver DR Presse.

Det sker som et led i en frimærkeserie, som PostNord har kaldt ’Markante kvinder’. Det betyder, at 10 særligt udvalgte kvinder, der har haft en stor betydning for kvinders rettigheder og ligestilling, nu kommer på mærkerne.

Tine Bryld var oprindeligt socialrådgiver, men gav i over 36 år gode råd om alt fra seksualitet over mobning og venskaber til kærlighedssorger i ’Tværs’. Hun døde i 2011.

Frimærket med hendes ansigt på er tegnet af illustrator Thit Thyrring.

SENESTE NYT

Flere nyheder