Redaktørerne på de førende danske erhvervssektioner har i dag meldt klart ud, at det er en ulempe at komme fra et kommunikationsjob i erhvervslivet, hvis man gerne vil have job hos dem. Til Mediawatch.dk siger chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen:
»De ryger helt klart længere ned i bunken. Helt sikkert. Jeg vil helst have folk, der tror på journalistik.«
Han begrunder det med, at en fortid i kommunikation svækker troværdighed og vækker mistænkeliggørelse.
For erhvervsredaktør på Berlingske Linda Overgaard handler det mere om kompetencer:
»Det viser noget om folks prioriteringer i deres karriere,« siger Linda Overgaard til Mediawatch.dk.
På Jyllands-Posten siger Steen Rosenbak, at man skal have en periode på to år, hvor man ikke skriver om det emne, man har lavet kommunikation om, før man er »vasket ren og kan beskæftige sig med det stof igen,« som Steen Rosenbak udtrykker det over for Mediawatch.
En af de erhvervsjournalister, der arbejder på Jyllands-Posten og er blevet ren igen, er Nicolai Raastrup. I 2010 skiftede han et job som kommunikationsmedarbejder i ISS ud med Børsen. Senere skiftede han til Jyllands-Posten. Han mener, at det som erhvervsjournalist kan være en stor fordel at kende til arbejdsmetoderne i virksomhedernes kommunikationsafdelinger.
»Det, der undrer mig, er, at man i de journalistiske medier ikke er mere interesserede i at tappe ind i hjernen på kommunikationssiden. Det er virkelig ærgerligt, at man ikke vil have en større forståelse. Mange aner ikke, hvad de sætter i gang på den anden side, når man ringer til en virksomhed og gerne vil have et interview. Det er et stort apparat med presseplaner, damage control, Q & A’s og diskussioner om, hvem der skal være afsender,« siger Nicolai Raastrup.
Han understreger, at der selvfølgelig også er mange journalister, der kender til det, selv om de ikke har været i en kommunikationsafdeling, men han mener, at han har god brug af det.
»Man skal være rigtig dygtig til at finde information, som ikke kommer fra selskaberne selv. Den forståelse har folk, som har været på the dark side,« siger Nicolai Raastrup.
Han nævner, at han i nogle sager gør rigtig meget ud af at kontakte direktøren eller bestyrelsesformanden først for at få en bemærkning, som ikke er gennemanalyseret af en presseafdeling. Nicolai Raastrup mener ikke, at hans journalistiske faglighed er blevet mindre af at være hos ISS:
»Min periode i ISS var en meget tydelig øjenåbner for mig om, at jeg gerne ville tilbage til journalistikken. Der hører jeg hjemme, og der har jeg det bedst,« siger Nicolai Raastrup.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Krab-Johansen kommer til at lyde som et levn fra 90'erne, hvor der var stor trafik fra redaktionerne til topstillinger i kommunikationsafdelingerne. Men vi lever ikke i 90'erne. Faktum er, at journalister, der ikke kan andet end tekst & redaktion, desværre ryger langt ned i ansøgerbunkerne i kommunikationsafdelingerne. Og det er en skam, for de kan tilføre en masse meget værdifuldt i virksomhederne. I det perspektiv, kunne man mene, at de journalister, der faktisk kan begå sig i virksomhederne, har noget ekstra at byde på, når det kommer til erhvervsstoffet.
Hertil kommer, at en del virksomheder overvejer potentielle medarbejderes fremtidsudsigter i virksomhederne, inden de ansætter. Og her kommer journalisterne ofte til kort, fordi virksomhederne ikke har fantasi til at forestille sig, at journalister kan andet end journalistik. Og det er egentlig en skam.
Underfundigt at læse Krab og Overgaards argumenter, ovenfor. Når virksomheder/institutioner søger kommunikationsmedarbejdere kan man forholdsvis ofte se, at det er en journalist fra netop de store aviser der får jobbet. Og mon ikke der i bunken af ansøgere har været endu flere, og nok også nogle fra Børsen og Business. Med den argumentation som Krab og Overgaard er citeret for, må det da skabe bekymring, at der blandt deres journalister er nogle, som er nysgerrrige efter kommunikation og som også har ambitoner om det i deres karriere. Måske skulle de til MUS-samtalernne indlede et forhør: først vil jeg høre om du for nylig har fomastet dig til at søge et kommunikationsjob, for har du det, så skal du afluses.
Her hvor jeg sidder kan jeg berolige med, at journalister som har været i et komm. job altså ikke er mindre kritiske end de der ikke har været der.
Jeg mener, at den holdning er et udtryk for, at nogle redaktører hænger fast i en gammel tid - virkeligheden i dag er, at mange journalister kan bruge deres kvalifikationer i kommunikationsafdelinger, fordi man bruger det samme sæt værktøj. Påstanden om at man mister sin kritiske sans som journalist ved at lave kommunikation er ganske enkelt absurd. Synes redaktørerne hellere at journalisterne skal gå arbejdsløse og vente på et højhelligt avis-job end at bruge deres faglighed andre steder?
Jamen, så f... da dem. Forstår ikke at en eneste talentfuld journalist vil arbejde for den her flok idiotiske amatører, når massevis af sympatiske virksomheder hellere end gerne vil betale mere i løn og tilbyde efteruddannelse/udfordringer en masse. Måske er det i virkeligheden det de er bange for?