search

Mandlige journalister tager meget barsel

Sidste år tog mandlige journalister i gennemsnit 43 barselsdage. Det er kun overgået af mandlige magistre.

Sidste år tog mandlige journalister i gennemsnit 43 barselsdage. Det er kun overgået af mandlige magistre.


Mandlige journalister kan godt finde tid til deres nyfødte børn. I hvert fald sammenlignet med andre faggrupper. Med et gennemsnit på 43 barselsdage sidste år indtager mandlige journalister andenpladsen over faggrupper, der tager mest barsel. Det skriver dr.dk. Magistre topper listen med 44,7 dage.

I løbet af et barns første leveår, tager danske mænd i gennemsnit 31,4 orlovsdage, men der er stor forskel på brancher. I bunden – med cirka tyve dage mindre end journalisterne – ligger for eksempel byggefagenes a-kasse, Fødevareforbundet NNF og Business Danmark, der repræsenterer sælgere og marketingsfolk.

Kommentarer
2
Henrik Lind Jørgensen
01.11.12 21:07
Re: Mandlige journalister tager meget barsel

På min nu tidligere overenskomst var der jo tre måneders betalt orlov til fædre, så det var da ingen sag - heller ikke økonomisk - at snuppe sådan 13 uger.

Jeg har gjort det tre gange, og det var tre gange oplevelser for livet. Gør det gutter. Kræv jeres ret - og jeres orlov.

Det er hyggeligt, det er hårdt, det er legende og lækkert - ja, og så gjorde det da heller ikke noget, at jeg scorede fuld timeløn, også når jeg var til babysvømning eller fyldte vaskemaskinen endnu engang.

Fremhævet af Journalisten
På barsel i byen
02.11.12 15:06
Re: Mandlige journalister tager meget barsel
Hos os har vi ikke nogen barselsordning, men jeg tager alligevel en måned til maj. Synes det er vigtigt! Så endelig mere fokus på mænds barsel!!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen