»Jeg har ikke noget imod at sidde 14 dage og glo på en dør.«
Kaspar Wenstrup, 39 år, skifter fra fotograf på Her og Nu til Se og Hør som web-tv-fotograf og paparazzi-fotograf.
Hvad er det, der fascinerer dig ved paparazzi-fotografi?
Det er jagten, der er sjov. Det er jo ikke let, og der ligger meget research bag. Der er masser af timer, der går med at snakke med kilder. Og så sidder jeg og venter, til billedet er der. Det kan være lige fra en time til en uge.
Det her Hollywood-billede af paparazzier, der gemmer sig i buske i flere dage – hvor tæt er det på virkeligheden?
Så tæt, at hvis historien kræver det, så gør jeg det. Da Mary skulle have en hest af Kirk Kristiansen, var jeg taget til Jylland og havde snydt sikkerhedsfolkene. Dér sad jeg da i to dage og ventede.
Udendørs?
Ja, altså ikke i døgndrift. Men de lyse timer, ja. Så fik hun sin hest, og jeg fik nogle fine billeder. Men jeg har da før siddet i min bil i ugevis for at få et godt billede.
Er der nogen historier, du ikke vil gå efter?
Jeg vil ikke skade folk. Vi laver underholdning. Selvfølgelig er der folk, der bliver sure, hvis de ikke lige har fået fortalt konen det endnu. Men vi ringer jo altid op til folk og siger, at vi har billeder af dem, så de får mulighed for at svare.
Hvordan har du det med, at folk bliver kede af det, på grund af de ting du laver?
De bliver sure, men jeg har ikke oplevet nogen, der bliver kede af det. De bliver sure, fordi de bliver irriterede over, at de bliver fanget med fingrene i kagedåsen.
Du har også lavet længere reportageserier fra udlandet. Er det noget, du gerne vil lave mere af?
Jeg elsker at fotografere, og det er derfor, jeg laver de features. Det er egentlig ikke for at sælge dem. Da der var EU-topmøde i Göteborg, tog jeg derop og filmede al volden og vandt titlen som årets tv-fotograf for den film. Den nyhed havde ikke noget med underholdning at gøre, men det er ekstremerne, der er sjove. Paparazzi er et ekstrem inden for fotografi, ligesom det er ekstremt at rejse verden rundt. Det ene kan jeg leve af, det andet kunne jeg ikke leve af.
Hvad synes andre fotografer om, at du laver paparazzi?
De synes, det er meget sjovt. Jeg tror, folk finder den niche, de passer ind i. Jeg har da stor respekt for det, de laver, hvis de er dygtige til det. Ligesom jeg også tror, de har professionel respekt for det, jeg laver.
Hvorfor tror du, at du er god til det her?
Jeg har tålmodighed. Jeg har ikke noget imod at sidde 14 dage og glo på en dør.
Hvad laver du, mens du glor på den dør?
Koncentrerer mig om at være klar med kameraet, når den går op. Og det er sgu en dyd. Jeg var soldat i fire år, hvor jeg var spejder. Den tålmodighed har jeg beholdt. Hvis det er dårligt vejr og frost, er det ikke lige så sjovt, men hvis tippet holder, så er det under fem procent af gangene, at jeg ikke får mit billede.
CV: Uddannet fra Journalisthøjskolen i 2002 efter praktiktid på B.T. og Scanpix. Herefter paparazzifotograf på Se og Hør frem til 2006, hvor Kaspar Wenstrup skiftede til Billed-Bladet. Efter et halvt år rykkede han til Her og Nu, hvor han var indtil september.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ikke for på nogen måde at forsvare hverken Se&Hør, fotografen eller deres gerninger. Men man kunne jo sådan set også spørge Anders Lund Madsen om, hvor mange han mon har skadet med sin ironi og sarkasme, hvor mange der er blevet kede af hans ondskabsfuldheder og sætte spørgsmålstegn ved hans moral, når han udnytter, ydmyger og udstiller sine ofte sagesløse medmennesker. Skal vi tilgive Se&Hør og fotografen, hvis blot de dækker sig ind under at de opererer med humor og satire?
Og nej, jeg siger ikke hermed at ALM har fortjent det eller selv har bedt om det. Men når man på det nærmeste lever af at latterliggøre andre, skulle man måske ikke være så sart?
Hej Kaspar Wenstrup
Din noget naive holdning til virkeligheden kommer vist på prøve.
Du vil ikke skade folk siger du højt og flot. Spørg du Anders Lund Madsen om det.
Du har ikke oplevet nogen, der bliver kede af dine billeder. Spørg du Anders Lund Madsen om det.
Hvorfor må "kendte" ikke selv bestemme, hvornår de vil fortælle omverdenen, at de skal have børn?
Hvad er det værd, at I ringer dem op og fortæller dem, at I har billeder af dem, så de får mulighed for at svare?
Din moral er ynkelig for branchen, og at du prøver at forsvare din udnyttelse og ydmygelse af dine medmennesker siger vist det hele.
Se dig selv i spejlet og sig højt: Jeg er en professionel fotograf og jeg gør verden til et bedre sted med mine foto. Nej vel.