Tilbage til rødderne.

Det er kort sagt, hvad det handler om for ugebrevet Mandag Morgen, der mandag morgen – naturligvis – meddelte, at man igen vil udkomme som ugebrev trykt på papir.

For læsekulturen på nettet truer den rolle og det brand, som Mandag Morgen gennem årene har opbygget som tungt, dagsordensættende nyhedsmedie.

Det forklarer ugebrevets chefredaktør, Erik Rasmussen, der stiftede mediehuset for snart 25 år siden.

Udgangspunktet for beslutningen har været undersøgelser, der viser, at læserne bruger mindre tid på at læse Mandag Morgen i dag, hvor det kun udkommer digitalt.

»Vi følger op med undersøgelser hver eneste uge, så vi ved nøjagtigt, hvor meget tid der bruges på hver enkelt artikel. Og vi kan konstatere, at læsetiden både på hver enkelt artikel og samlet set er gået ned,« fortæller Erik Rasmussen.

Og det er et problem, mener han, for Mandag Morgens værdi ligger netop i evnen til at holde læserne fanget i længere tid. En målsætning, der altså harmonerer dårligt med det digitale format, mener han.

»Jeg ved godt, at folk også er begyndt at læse lange artikler på nettet, men det er altså ikke slået igennem hos os. Der er en anden form for videnkultur på nettet. Du bruger mindre på digitale produkter, og du går på nettet med en anden holdning og forventning, end du har til et blad,« fortæller Erik Rasmussen.

Læsere ikke klar til webmediet

Når læserne bruger mindre tid på Mandag Morgens artikler, går det ud over ugebrevets evne til at sætte dagsordener, mener han.

»Vi tror, at hvis du skal have fuldt udbytte af Mandag Morgens artikler, skal du dvæle ved dem. Det er vigtigt, at vi holder læserne så længe som muligt. Og på nettet risikerer vi at slippe dem for tidligt, før vi får sat en dagsorden. Så det er også et spørgsmål om at skabe de bedst mulige betingelser for journalistikken, og her er papir mere tålmodigt og holder på kundernes opmærksomhed.«

Så nu skal I genopdrage jeres læsere til at dvæle mere ved artiklerne?

»Jeg ved ikke, om vi skal genopdrage læserne. Det er måske også et spørgsmål om at ramme dem, hvor de er. Måske har vi været for hurtige med at opdrage dem til at gå digitalt. Vi er måske tilbage, hvor læserne i virkeligheden er,« siger Erik Rasmussen.

Nytteværdi opvejer omkostninger

Mandag Morgen har et sted mellem 5.000 og 6.000 abonnenter, hvor en del dog er indeholdt i firma-ordninger. Alle vil som udgangspunkt blive tilbudt at få ugebrevet tilsendt i trykt form, ligesom ordningen tidligere har været. Også uden at abonnementsprisen bliver hævet.

»Prisen er den samme. Vi vælter ikke omkostningerne over på kunden. Det er en investering, og om det kan betale sig, er svært at sige. Men det fysiske produkt er en del af den branding, den service og nytteværdi, vi gerne vil forbindes med, og vi tror, det kompenserer ekstraomkostningerne,« siger Erik Rasmussen og tilføjer, at trykkeomkostningerne for ugebrevet ikke er voldsomme.

Han henviser til, at ugebrevet kun er en del af virksomheden Mandag Morgen, hvor størstedelen af de 60 ansatte er beskæftigede med projekter i samarbejde med nationale og internationale institutioner.

Uenighed fik chefredaktør til at gå

For godt halvandet år siden droppede Mandag Morgen sit papirtrykte ugebrev og satsede i stedet på ugebrevet i digital form, suppleret med et trykt månedsmagasin. Begrundelsen fra daværende chefredaktør Bjarke Møller var, at en brugerundersøgelse havde vist, at langt størstedelen af kunderne foretrak at læse ugebrevet på computeren.

I slutningen af oktober sidste år måtte ugebrevet imidlertid sige farvel til chefredaktør Bjarke Møller, der sagde op efter fem år som leder. Bjarke Møller fortalte Journalisten, at der var uenigheder mellem ham og Erik Rasmussen om, hvilken strategi man skulle følge, og at diskussionen ikke mindst handlede om web kontra print.

»Jeg tror ikke på, at print er fremtiden for Mandag Morgen. Vi har ligesom alle andre medier nogle økonomiske udfordringer, som vi er uenige om, hvordan vi løser. Hvilke kanaler skal vi ud på? Hvordan får vi fat i kunderne, og hvordan skaber vi tætte relationer til dem?« sagde Bjarke Møller dengang til Journalisten.

Frygter udvandet koncept

Erik Rasmussen var dengang mere fåmælt om uenighederne, men i dag bekræfter han, at omfanget af den digitale satsning var en sten i skoen på samarbejdet. Det gjaldt også udgivelsesfrekvensen. Bjarke Møller stod angiveligt for en udvikling, hvor Mandag Morgen kastede sig ind i kampen om den daglige nyhedsdagsorden. En slagmark, hvor Erik Rasmussen ikke har lyst til at befinde sig.

»Bjarke ville gerne have, at vi var online alle dage. Det var en satsning, hvor vi bevægede os hen imod et dagblad, og det mente jeg ikke, vi havde ressourcer til. Samtidig synes jeg, det ugentlige Mandag Morgen ofte var en opsamling af det, vi havde sendt ud i ugens løb,« fortæller Erik Rasmussen.

Han frygtede, Mandag Morgen ville udvande det koncept, som gennem årene har skabt ugebrevets position – det enkle ugebrev med hæfteklammen i hjørnet, der hver mandag sætter nye dagsordener.

»Det er en beslutning om at gå tilbage til det, der skabte Mandag Morgens unikke position. Jeg frygter, at den position har været på vej til at forsvinde, og at vi var ved at glide ud af den dagsordensættende journalistik. Men man har lov at blive klogere, og hvis du får ny viden, skal du handle på den.«

Mandag er publiceringsdag

Ifølge Erik Rasmussen skal mandag igen være den helt centrale publiceringsdag. Men det betyder dog ikke, at websitet skal ligge stille i de øvrige dage.

»Vi kommer mandag, og der skal være en spænding omkring mandag morgen. Men så er der elementer, vi følger op i ugens løb. Vi har et stort strategisk bibliotek, som vi løbende vil bruge til at uddybe og støtte op om vores nyhedsartikler. Så der vil stadig være liv og spænding på websiden,« siger Erik Rasmussen.

Genindførelsen af det trykte ugebrev er sket med øjeblikkelig virkning.