Den påståede folkefront mod regeringens betalingsring er medieskab, mener Per Meilstrup. En snæver kreds af modstandere har kapret diskussionen og medierne løber medvilligt med.
"Tabersag", "oprør", "stort flertal imod". Det har ikke just været positive tilkendegivelser, medierne har viderebragt, når snakken er faldet på det forslag til en betalingsring omkring København, regeringen i øjeblikket arbejder på. Men at påstå, at der er et folkeligt oprør mod betalingsringen er direkte forkert, lyder det fra Per Meilstrup, klimadirektør hos Mandag Morgen.
"Der findes ganske givet arge modstandere af en betalingsring, og det er formentlig ikke den populæreste sag blandt vælgerne i hovedstadsregionen. Men "oprøret" er et falsum – og dækningen af debatten om betalingsringen bør justeres på samtlige redaktioner – og medføre selvransagelse i mediehusene," skriver han på sin blog på MandagMorgen.dk.
Per Meilstrup henviser blandt andet til, at protestgrupperne mod betalingsringen på Facebook er få og har meget få medlemmer. Underskriftindsamlingerne imod forslaget har kun fået hevet et par tusinde underskrifter i land. Og meningsmålinger har vist, at borgerne i Hovedstadsregionen er delt cirka 50/50 på spørgsmålet om det skal koste penge at få sin bil med ind i København. Faktisk er det kun blandt bilisterne, der kan mønstres et stort flertal imod.
"Men tilsyneladende har det ikke været et tema på redaktionsmøderne, selv om det ikke burde være nogen stor overraskelse, at flertallet af dem, der påføres en økonomisk ulempe, er modstandere. Hvad synes rygerne om prisstigninger på cigaretter?" skriver Per Meilstrup.
Per Meilstrup mener, at det er en meget snæver kreds, der er lykkedes med at få deres budskab igennem medierne. Oppositionen i Folketinget er – ikke overraskende – imod, men medierne har også brugt adskillige spaltemeter på de omkring 15 borgmestre rundt omkring København. De borgmestre er dog ikke direkte imod en betalingsring, men er sure over forslagets udformning og processen, skriver Meilstrup.
"Medierne, journalisterne og ikke mindst de politiske kommentatorer elsker folkestemninger, og "oprørerne" har fået villigt medløb på redaktionerne, hvor alt, der lugter af revolte eller et fyldt forsamlingshus med vrede borgere, er en sikker vinder (…)Fornemmelsen bliver forfremmet til præmis, og journalisterne, løber – som Carsten Jensen for år tilbage formulerede det – i samme retning "som brølende køer i tordenvejr".
2