Da Folketinget besluttede at nedsætte et udvalg, som skulle give de særlige rådgivere et serviceeftersyn, skete det midt i den største debat om særlige rådgivere – eller såkaldte spindoktorer – som Danmark længe har set. På få uger havde Ekstra Bladet fremlagt dokumentation, der tydede på to tilfælde af særlige rådgivere, der ulovligt havde lækket oplysninger for at gavne deres ministre.
De konkrete sager blev også taget op flere gange i debatten i Folketingssalen, da man i december 2011 vedtog nedsættelsen af udvalget. Det var Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, der tog initiativ til hasteforespørgselsdebatten. Han er ikke tilfreds med udvalgets betænkning, som er udkommet i dag:
»Man springer let hen over problemerne med spindoktorerne, som har været rejst i nogle konkrete anklager. Jeg havde gerne set, at man også havde lavet en version, hvor man prøvede at nytænke systemet og kiggede på problemerne med arbejdsmetoder og kulturen,« siger Peter Skaarup, der ikke mener, at udvalget har gjort sig anstrengelser nok for at kigge på, om almindelige embedsmænd kunne varetage de særlige rådgiveres opgaver.
Enhedslisten er tilfreds
Udvalget har berørt spørgsmålet og er kommet frem til, at de særlige rådgivere modsat Peter Skaarups holdning er gode for forvaltningen, fordi de i højere grad end almindelige embedsmænd kan hjælpe ministeren med opgaver, der blandt andet knytter sig til partipolitik og kontakten til Folketinget.
Nogenlunde den konklusion kommer Enhedslistens Per Clausen også frem til. Han var sammen med Peter Skaarup en af fortalerne for nedsættelsen af udvalget, fordi han ville have de særlige rådgiveres arbejdsmetoder undersøgt.
»Man sidder tilbage med det klare indtryk, at der er god brug for de særlige rådgivere, og at de primært beskæftiger sig med politisk rådgivning af ministrene, og det er jeg enig i, at der er brug for,« siger Per Clausen, der mener, at rapporten dokumenterer, at der ikke er noget problem med de særlige rådgiveres rolle:
»Hvis man havde en opfattelse af, at der var et særligt problem med de særlige rådgivere, så vil jeg sige, at det er der ikke noget, der tyder på,« siger Per Clausen.
”Salgsarbejde”
Det var sagerne om de tidligere særlige rådgivere Jacob Winther og Peter Arnfeldt, der satte gang i undersøgelsen. På en lydfil fremstod det, som om at den tidligere særlige rådgiver for forsvarsministeren Jakob Winther ulovligt havde lækket oplysninger om en snarlig udsendelse af jægerkorpset.
Lydfilen kom frem, få dage efter at Ekstra Bladet havde skrevet, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens særlige rådgiver Peter Arnfeldt havde tilbudt dem fortrolige skatteoplysninger om Helle Thorning-Schmidts skattesag. Ingen af anklagerne er efterfølgende blevet bevist.
I forbindelse med de to sager opstod der debat om særlige rådgiveres adgang til fortrolig information, lækage af den slags information og rådgivernes brug af private emailkonti og telefoner. Det er alle spørgsmål, som udvalget har behandlet.
Udvalget har talt med en række nuværende og tidligere ministre, departementschefer, særlige rådgivere og politiske journalister. Af betænkningen fremgår det, at nogle af dem har ytret bekymring om, at særlige rådgivere er vant til at varetage ”salgsarbejde” for deres ministre, og derfor kunne der være fare for, at de ville bryde tavshedspligten.
Udvalget er dog kommet frem til, at der hverken ved fortrolige oplysninger, brug af private emails, eller brud på tavshedspligt er brug for specielle regler for særlige rådgivere. De skal med meget få undtagelser leve op til de gældende regler for embedsmænd, og det er rigeligt, skriver udvalget.
Embedsmænd kan også begå lovbrud
På pressemødet i dag blev formanden for udvalget, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, spurgt, om undersøgelsen var en ren frikendelse af de særlige rådgivere, som var meget upopulære, da udvalget blev nedsat. Han fortalte, at de var blevet bedt om at kigge på udviklingen af og reglerne for de særlige rådgivere:
»I al væsentlighed kan man sige, at det fungerer sådan set godt, og reglerne er gode nok, men få steder er der grund til at overveje, om reglerne ikke skulle ændres,« fortalte Jens Peter Christensen, der pointerede, at udvalget ikke havde beskæftiget sig med konkrete sager:
»De konkrete sager handler om nogle særlige rådgivere, der ikke har overholdt de regler, der gælder. Det er nogle helt andre problemstillinger. Det handler ikke om, at de særlige rådgivere er gået for vidt i deres rådgivning eller rådgivet på en måde, der er forkert. Det handler om nogle brud på de retslige regler, men sådan nogle kan almindelige embedsmænd også gøre sig skyld i,« sagde Jens Peter Christensen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En presse – der kæmper med næb og klør for at forsvare retten til at holde hånden over de spinmestre, der fodrer den i strid med de godkendte regler – den afslører kun sin sult, uanset hvor kunstigt opfedet den måtte være med statens midler.
Når dens håndlangere i det politiske system bryder reglerne for at fodre den, så er den dygtig til at reservere forbrydelsen til forbryderen. Foderet er nemlig godt nok, og alle ”de der moralister, de er bare misundelige”. (”Jantes F...finger” er ikke at foragte: ”Dens primære argument er, at hvad der rager over snittet, må ragekniven tage!”) Det ved enhver, efter at Anders F... holdt sin berømte nytårstale: Søg på ”Jantes F...finger”. (husk stavningen, den rigtige må ikke skrives her på stedet)
I øvrigt så er grundfortællingen, at hvad der er godt for den ene på markedets betingelser, det er godt for alle andre, her under; Hvad der er godt for medierne, det er især godt for de rigtige venner i det politiske system og omvendt, hvad der er godt for dem, det er godt for medierne.
Alliancerne er ødelæggende for det mentale klima, almindelige menneskers sociale forståelse, de sunde erhvervsinteresser, naturen. Men det skriver medierne ikke om, for det er ikke godt for medierne, og hvad der ikke er godt for medierne, det er noget skidt, også selv om det ville være rigtigt godt for luften!
Retten, til at deltage i forsøget på at begå justitsmord på Thorning, den skal ingen tage fra medierne. Og hvis Søren Gade har brug for at profilere sig som handlingens mand, så er det ikke mediernes problem, at kilderne udøver magtmisbrug med formidlingen af budskabet. Det skæpper i kassen og det styrker sammenholdet mellem dem, der lever af at bringe en ganske bestemt fortælling til torvs.
En kommentar fra Lars Rugaard http://ministerbeskyttelse.dk/?p=285
Kulturen er syg, var påstanden - og det kan en ransagning af reglerne vel dårligt give svar på. Spinmedarbejderne er hverken bedre eller dårligere end embedsmændene. Betyder det, at den syge kultur findes overalt i ministerierne? Med en ny offentlighedslov får en syg kultur bedre udfoldelsesmuligheder. Gad vide, hvordan pressen vil reagere på det? Jeg tror, det bliver nogle barske historier - der fjerner sig mere og mere fra samtalen og tilliden. Noget af et demokrati i laser.