Jeg læste engelsk på universitetet, hvor vi havde oversættelse. Vores underviser i oversættelse var også tekster, og han tog os en dag med på arbejde, så vi kunne se, hvordan en tekster arbejdede. Jeg syntes, det var vildt fascinerende. Man arbejder inden for nogle ret afgrænsede rammer. Teksten skal være væsentlig kortere end det, folk siger på skærmen, for man kan ikke læse lige så hurtigt, som folk taler. Derfor er man også nødt til at simplificere og skære ind til kernen.

Det er tit nemmere at tekste fra engelsk til dansk end fra dansk til dansk. Man har større frihed, når man går fra et sprog til et andet. Når man tekster fra dansk til dansk, skal man være ret loyal overfor folks ordvalg for, at det ikke virker mærkeligt. Men samtidig skal man skære væsentligt ned i det, de siger. Så man er tit nødt til at bruge andre ord alligevel.

Jeg får en videofil tilsendt, og så giver jeg mig til at se den igennem. Så skriver jeg oversættelserne løbende. Derefter skal jeg kode oversættelserne, så de kommer op på skærmen på det rigtige tidspunkt. Her gælder det også om, at man skifter tekst, så det passer med programmets klipperytme. Derefter ser jeg det igennem igen for at se, at det hele passer sammen, og at jeg er konsekvent med at bruge de samme ord og udtryk. Derefter skal det korrekturlæses. Man kan cirka tekste 25 minutters video på en arbejdsdag.

Jeg tekster meget naturprogrammer og dokumentarer. Det er fedt, for så lærer jeg en masse imens. Jeg skulle på et tidspunkt tekste en udsendelse om jernbaner, og så fandt jeg et forum på nettet, hvor folk var rigtig søde til at opklare, hvad forskellige fagudtryk hed på dansk. Sådan er det faktisk tit.

Jeg kan slet ikke forestille mig at have det her job i en tid, hvor der ikke var internet. Der er så meget research for at finde ud af, hvad en eller anden specifik billeart hedder på dansk. Før i tiden ringede man vel rundt til alle mulige for at få svar. Jeg bruger meget internetforums, hvor folk er vildt dedikerede.

Der er forskellige former for dårlig tekstning. Der er den, vi alle sammen laver, fordi vi har for travlt, hvor man simpelthen får oversat noget forkert, eller hvor teksterne ikke kommer på det rigtige sted i forhold til klippet. Jeg går mere op i regulære fejl, oversættelser der rammer skævt og dårligt sprog. Og så er der sådan noget som inkonsistens, det irriterer mig helt vildt. Jeg så en serie i fire afsnit, hvor de brugte et meget specifikt udtryk, og det var oversat på tre forskellige måder. Det er ikke nødvendigvis teksterens skyld, de har sikkert været tre forskellige, der har tekstet hvert sit afsnit, og så er der ikke nogen, der har koordineret.

Oftest er det den eller de samme tekstere, der tekster en hel serie. Det gør, at udtrykket bliver ensartet. Jeg har for eksempel tekstet hele The Walking Dead serien sammen med en kollega. Andre gange skal der tekstes en hel sæson på en uge, og så får alle bare et afsnit. Jeg kan ikke genkende min kollegaers tekstning, hvis jeg ser tv. Men det er også meget godt. Man skal prøve at ramme sproget i et program, ikke give det sit eget præg. Jeg ser som regel ikke ting, jeg selv har tekstet. Så bliver jeg for opmærksom på, om jeg mon har lavet fejl.