Navn: Lea Korsgaard.

Alder: 26 år.

Nyt job: Fra Berlingske Tidendes tema-gruppe til Politikens indlandsredaktion.

Uddannelse: Uddannet på Syddansk Universitet i 2005. 12 måneders praktik hos Politiken.

Hvorfor stopper du på Berlingske Tidende? Jeg stopper mest for at komme på Politiken. Jeg blev tilbudt et job, som jeg synes lyder rigtig spændende. En stilling som halvvejs fri fugl på Politikens indlandsredaktion. Det vil føles som at komme hjem igen, for det var der, jeg var i praktik. Politiken passer godt til min måde at tænke på. Der er ét til ét-forhold mellem, hvem Politiken er, og hvem jeg er.

Er det som menneske eller journalist? Både som menneske og journalist. Uden at jeg kan uddybe det. Det er bare en slags fornemmelse. Privat passer jeg nok mere til Politikens profil. Også fordi man nu prøver at genoverveje, hvad en avis skal kunne, og tænker det hele fra bunden. Det lyder typisk Politiken-agtigt på en meget fed måde.

Hvad var du mest glad for på Berlingske Tidende? Jeg har siddet i en helt ufatteligt privilegeret stilling, i forhold til hvor ung jeg er. Jeg har følt det lidt, som om jeg har fået en kæmpestor candyfloss, jeg bare kunne begynde at spise af. Jeg har fået nogle muligheder, nogle rammer og nogle journalistiske ambitioner at læne mig op ad, som jeg føler mig heldig over at have oplevet.

Hvad er reaktionen hos dine kolleger? De siger, det er lidt tidligt. Det er jo kun et år efter, at jeg er startet herinde. Så de siger 'arh, kunne du ikke blive et år mere?' Men jeg tror, at alle kan sætte sig ind i, at hvis man får tilbudt et job, man rigtig godt kunne tænke sig, så ville det være super-dumt at sige nej. For de hænger jo ikke ligefrem på træerne, den slags jobtilbud. Så folk forstår det, men jeg har da planer om, at vi skal drikke farvel-øller og give nogle fællesknus, inden jeg skal af sted.

Hvad er dine ambitioner i dit nye job? Det er at fortsætte det, jeg har lært at lave på Berlingske Tidende, men udnytte, at jeg kommer på en avis, der tænker mere sprælsk og balstyrisk end Berlingske Tidende.

Kunne man ikke sige, det er lidt den lette løsning, du kunne jo også ændre Berlingske Tidende? Jo, det er rigtigt. Jeg synes, jeg har nogle skidegode kolleger her, men noget, der udmærker Politiken, er at kunne tænke anderledes. Man skal jo også have noget benzin på. Jeg kan ikke sidde og være krea-agtig i et hjørne alene. Jeg bliver nødt til at have nogen, der hjælper mig med det. Uden at sige noget dårligt om Berlingske Tidende, så er der flere af den slags på Politiken.