search

MAN SKAL IKKE SE SIG TILBAGE

Sådan lyder det fra Karsten Madsen, der skal være ny førstemand på JydskeVeskysten efter to år på Fyns Amts Avis. Hans kritikere hiver omvendt gerne fortiden frem - Madsen er blevet brændt for to topstillinger i København, derfor flygtede han til provinsen, lyder det. De samme kilder mener, at hans endelige mål er at returnere til hovedstaden - hvilket Madsen selv blankt afviser.

Sådan lyder det fra Karsten Madsen, der skal være ny førstemand på JydskeVeskysten efter to år på Fyns Amts Avis. Hans kritikere hiver omvendt gerne fortiden frem – Madsen er blevet brændt for to topstillinger i København, derfor flygtede han til provinsen, lyder det. De samme kilder mener, at hans endelige mål er at returnere til hovedstaden – hvilket Madsen selv blankt afviser.

Som chefredaktør og administrerende direktør på Fyns Amts Avis har Karsten Madsen en postbunke, der rummer både stort og småt. Denne dag mest småt.
En af avisens 22.000 abonnenter klager for eksempel over, at budet smider avisen i hækken. »Vi har ikke hund længere – budet kan trygt aflevere avisen i brevsprækken!«, oplyser læseren.
Men der er også brevene, der trækker tråde til den ikke så fjerne fortid, hvor Karsten Madsen næsten dagligt analyserede Christiansborglivet. Forbindelserne fra dengang lader høre fra sig endnu. Anders Fogh Rasmussen opfordrer i dagens post Karsten Madsen til at holde festtalen på Venstres sommergruppemøde i Fåborg.
Den 20. august flytter Karsten Madsen sine to kasketter som administrator og redaktør fra Svendborg til Esbjerg. Her skal den uddannede kommuneassistent – der aldrig fik en journalistisk uddannelse – være chef for JydskeVestkysten, der med et hverdagsoplag på over 90.000 er landets største regionalavis; omsætningen var i 1998 på godt 360 millioner kroner og overskuddet godt 14 millioner kroner.
Klokken er næsten 6.30. Karsten Madsen har kørt ærmerne op. »Spørg! spørg! spørg!« udbryder han, mens han skriver dagens udgående post – Madsen kan ikke holde talen på sommermødet, må han meddele Fogh, men skulle de ikke mødes til en »en politisk snak«, skriver han.
Der er nok at spørge om – blandt andet Karsten Madsens tur rundt i den politiske manege.
Den i dag 45-årige Karsten Madsen var allerede som 15-årig medlem af Socialdemokratiet og senere byrådskandidat for partiet i Næstved i 70erne. Det trak en logisk tråd til et job i Socialdemokratiets Nyhedstjeneste (SNT) i begyndelsen af 80erne.
Han blev politisk reporter for B.T. i 1986, medlem af avisens chefredaktion i 1990 – og i den forlængelse formand for Dansk Konservativ Presseforening i perioden 1994-96, med blandt andre Hans Engell som menigt medlem. Og der er sågar kilder, der mener, at han i et par timer har været medlem af Det Radikale Venstre.
Den slags udløser skepsis.
»Det går over min fatteevne, at man i den grad kan brænde for en politisk ide – og så bare forlade den,« lyder det for eksempel fra en centralt placeret socialdemokratisk kilde.
I dag er Karsten Madsen så medlem af Venstre og Venstres Redaktørforening. En politisk linje, der ligger i naturlig forlængelse af det forrige job på Bornholms Tidende og det nuværende på Fyns Amts Avis.
Og med skiftet til JydskeVestkysten overvejer han at melde sig ud af Venstre.
»Det er ikke noget arbejdsmæssigt must at være medlem, derfor overvejer jeg mit medlemskort, men omvendt: Det sociale samvær i Venstres redaktørforening, en ganske upolitisk størrelse, er både hyggeligt og givende,« siger han.
Det er en pragmatisme, der får skeptikere til at udbryde, at Karsten Madsen nok er et politisk engageret menneske – men han er først og fremmest engageret i sin karriere.
»Han har det med holdninger som med fransk elastik i metermål. Han vil have magt og indflydelse. Han er et politisk menneske, men han har afskrevet det partipolitiske,« siger en kilde.
»Det hele er tilfældigheder,« siger han selv. »Det er tilfældigt, at jeg kom ind i journalistik. Og det er tilfældigt, at jeg nu havner i Esbjerg,« fastslår han.

Initiativrig
For folkene bag JydskeVestkysten, der ejes 50 procent af Berlingske-koncernen, er det resultaterne, der tæller. Organisationen bag Fyns Amts Avis har i Karsten Madsens tid haft de bedste økonomiske resultater i mands minde, oplagsfaldet er bremset og de forskellige medarbejdergrupper respekterer hinanden.
»Jeg har da ikke modsat mig han blev ansat, så meget vil jeg da gerne sige,« lyder det tørt og underspillet fra formanden for Det Berlingske Officin, Ole Scherfig.
I sine to år i spidsen for Fyns Amts Avis har Karsten Madsen i gennemsnit holdt to foredrag om ugen, været bagmand på adskillige læserarrangementer og fyret op under et sydfynsk idrætsarrangement, der med tiden skal blive »noget på størrelse med Århus festuge«.
Medarbejderne på Fyns Amts Avis sukker højlydt, når talen falder på Karsten Madsens aktivitetsniveau – og ikke mindst evnen til at uddelegere. »Han kan altid finde plads til et strå mere på æslets ryg,« som en kilde siger. Den krævende side af Karsten Madsens personlighed afsløres flere gange, mens JOURNALISTEN besøger Fyns Amts Avis.
»Jeg vil hellere have gode regnskaber end lovende budgetter!« affejer Karsten Madsen for eksempel, da Fyns Amts Avis annoncechef tillader sig at forudse, at efterårets annoncetegning skulle blive bedre end forårets.

Politisk krystalkugle
Karsten Madsen er først og fremmest manden, der kan analysere dansk indenrigspolitik, ikke mindst i kraft af de mange partikontakter. I løbet af de 12 år på B.T – 1983-1995 – skrev Karsten Madsen op mod 1.000 politiske analyser, ledere og artikler, hvor han udråbte vindere og tabere i dansk Christiansborg-politik.
Før Poul Schülter selv fik lov at træffe beslutningen om at gå efter Tamilsagen, noterede Karsten Madsen i B.T. i januar 1993:
»Skæmmer højesteretsdommer Mogens Hornslets tamilrapport hans embede og hans image, går han. Han vil selv træffe den afgørelse.«
Sådan gik det. Poul-Erik Thomsen, grænselandsredaktør på JydskeVestkysten, arbejdede sammen med Karsten Madsen en kort periode på B.T.:
»Karsten Madsen er faktisk doven. Men han er også så hurtig og intelligent, at mange ikke opdager det. Normalt kommer politiske analyser efter politikernes udspil, men Karsten Madsens analyser kom ofte før, politikerne havde nået at reagere.«
»Karsten Madsen havde utrolig stor magt,« lyder det fra B.T.-redaktør Hans Jensen. »Da han skrev analyser i B.T., kunne han tvinge politikerne til at have en mening om ting, de måske helst ikke ville mene noget om.«
Indflydelsen bekræftes af toppolitikere.
»Karsten Madsen kan det, som kun få journalister kan. Han kan referere en anonym kilde – uden at afsløre kilden, heller ikke på ordvalget. Og jeg ved det,« lyder det fra Erling Olsen, Socialdemokratiet, tidligere justitstminister og formand for Folketinget.
Karsten Madsens identitet er i så høj grad analytikerens, at flere kilder i dag griber sig selv i at tale om ham i datid.
»Nå ja, han er jo ikke død rigtigt. Han er vel stadigvæk en dygtig politisk analytiker,« som én siger.

Det store spring
Datidsformen skyldes, at Karsten Madsen midt i 90erne lavede et opsigtsvækkende karrierespring. Han forlod B.T. – og blev redaktør på Bornholms Tidendes enmandsbetjente redaktion i Åkirkeby. Flere mener, at der nærmest var tale om en flugt.
Selv ser Karsten Madsen intet mysterium i skiftet. På trods af, at han er født på Frederiksberg og har haft sin ungdom på den københavnske vestegn, føler han mest for provinsen.
»Bornholm var en gammel drøm, der gik i opfyldelse. Min kone og jeg har familie, venner og sommerhus på Bornholm. Og jeg ville gerne leve livet som lokalredaktør,« siger Karsten Madsen.
Foran ham ligger gårsdagens udgave af Fyns Amt Avis. Hovedhistorien handler om DSBs nye køreplan. Man kan også læse om en tysk turist, der er væltet på en lejet cykel. »Folk vil have det nære,« siger han.
Men flere kilder mener, at Karsten Madsen langsomt er ved at arbejde sig tilbage til en berlingske-redaktion i København. De påpeger, at han lander i stadig større byer – Åkirkeby, Svendborg, Esbjerg …
Men:
»Jeg vil aldrig tilbage til København, der mangler den intensitet og indlevelse i lokalmiljøet, som jeg oplever i provinsen. Jeg kan lide at leve i en by, hvor man har tid til hinanden,« siger Karsten Madsen, der da også synes at boltre sig i lokalmiljøets beslutningsprocesser.
På Bornholm blev han valgt ind i menighedsrådet i Rønne, ligesom han blev udpeget til den lokale afdeling af Odd Fellow-logen. Han var i avisen ivrig fortaler for oplevelsesprojektet Natur Bornholm, som nu er ved at blive bygget.
På Fyn er han medlem af lokalrådet for Den Danske Bank i Svendborg. Han fremhæver desuden gerne, at han og Fyns Amts Avis tilskrives en væsentlig rolle for det faktum, at Svendborg nu endelig får sin motorvej til Odense.

Et savn
Alligevel skurrer provinsnostalgien en anelse. Karsten Madsen savner journalistikken.
»Jeg må indrømme, at jeg er blevet overrasket over, at jeg har skullet være så meget direktør her. Jeg savner journalistisk aktivitet, jeg savner at diskutere nyheder,« forklarer Karsten Madsen. På JydskeVestkysten bliver Karsten Madsen chef for et selskab, der tjener penge på at lave avis – ikke på at udgive annonceaviser, distribuere og trykke, som organisationen bag Fyns Amts Avis gør det.
»JydskeVestkysten har 170 journalister, det er alligevel en pot. Det er sjovere at spille piano end pianette,« siger Karsten Madsen med et citat fra et brev, han har modtaget fra en kollega.
Måske savner Karsten Madsen også noget andet. For selv om han kunne sige nej, så holder han stadig liv i omdømmet som iagttageren, der kan skille de politiske vande. Siden tiden på Christiansborg, har han flere gange være i Tv-Avisen og Nyhederne for at udlægge teksten – flere mindes dette Karsten Madsen-udsagn om de konservatives nuværende krise: De »står med det ene ben i graven og det andet på en bananskræl!«, og så sent som i sidste uge hidkaldte TV 2/NYHEDERNE Madsen, så han atter kunne placere brikkerne i det kaotiske puslespil om ledelsen i Det Konservative Folkeparti. Og selv om Christiansborg for Karsten Madsen er ren fortid, lød han igen nærmest, som om det danske parlament er hans private baghave.
Og da Karsten Madsen var på Bornholm, optrådte han også på DK4, hvor han som nebengeschæft kørte en interviewrække med danske politikere. I samme periode skrev han Christiansborg-kommentarer i Børsens Nyhedsmagasin.
»Når jeg er blevet hængende som kommentator, har det først og fremmest været af veneration, og af privatøkonomiske grunde – mens jeg var på Bornholm – og så frygten for, at jeg måske alligevel ville fortryde, når jeg holdt op,« forklarer Karsten Madsen.
Og endelig er der sommerprogrammet 1999 for højskolen i Oure på Fyn. Her optræder Karsten Madsen med dette foredrag:
»Hvem bestemmer, om der skal spares på forsvaret og ikke på ulandshjælpen? Hvad afgør, om det er venstrefløjen eller højrefløjen, der får indflydelse?«
Det er paradoksalt – for samtidigt med, at Karsten Madsen angiveligt finder nutidig dansk indenrigspolitik »perspektivløs«, kan han ikke lade være med at ytre sig om den.
»Det politiske blod ruller i årene. Sådan har han altid været,« lyder det fra en kilde fra SNT-tiden.

Opgøret med Socialdemokratiet
Karsten Madsen påbegyndte allerede som 15-årig i 1970 en karriere som socialdemokrat på den københavnske vestegn. Han var formand for DSUs københavnerkreds, og samtidig medlem af moderpartiet.
»Karsten Madsen var overordentlig dynamisk og aktiv. Han gik trods sin unge alder ikke af vejen for at fortælle, hvordan verden skulle indrettes,« husker Svend Jakobsen, Socialdemokratiet, tidligere formand for Folketinget.
I dag har Karsten Madsen ikke meget til overs for Socialdemokratiet.
»Socialdemokratiet … Det spørger jeg også mig selv om. Hvorfor var jeg der? Jeg er dybest set et frihedselskende og liberalt menneske. Lidt anarkist. Jeg synes, Socialdemokratiet står i vejen for megen udvikling,« siger Karsten Madsen. »Jeg kom til partiarbejdet besjælet af troen på, at vi ville skabe et bedre samfund, men opdagede, at intet drejede sig om idealerne, men alene om personlig magt og position.«
»Det overrasker mig meget. Jeg troede, det lå så dybt i hans sjæl, at han ikke kunne være andre steder,« siger Svend Jakobsen, ikke uden bitterhed – Karsten Madsen var i 1971 med til at kæmpe for hans Folketingsmandat.
Karsten Madsen var samtidig blevet opslugt af journalistikken efter et par besøg på Ringsted Dagblads Tåstrup/Køge-Bugt-redaktion, som han tippede politiske historier til.
»Det er meget enkelt,« siger Karsten Madsen, »jeg bliver tiltrukket af engagement. Og folkene på den redaktion var meget engagerede og dygtige.«
På lokalredaktionen sad så forskellige folk som Ekstra Bladets senere chefredaktør Bent Falbert og Hanne Dam, senere kvindesagsforkæmper på Information, i dag informationschef i Forbrugerstyrelsen.
»Han kom med sine sager og synspunkter, som han mente, vi bestemt burde skrive om. Alt muligt. Han var yderst velformuleret, lidt af en drøm for en lokaljournalist,« husker Hanne Dam. »Det overrasker mig overhovedet ikke, at han senere blev journalist og gjorde stor karriere.«

Ingen journalistisk skoling
Karsten Madsen sagde farvel til journalistikken og blev uddannet kommuneassistent. Midt i 70´erne var han lærer ved Høje Taastrup Ungdomsskole, og sidst i 70´erne returnerer han igen til journalistikken som ansat på Danmarks Pressetjeneste, der dengang leverede stof til Richard Buncks Søndagsavisen.
I det forløb fik Karsten Madsen aldrig en egentlig journalistuddannelse – hvilket kritikere fremhæver.
»Han lider under, at han aldrig er blevet journalistisk skolet. Derimod er han politisk skolet. Det bærer hans journalistik præg af,« lyder det fra en journalist, han har arbejdet sammen med.
»Jeg kan godt lide ham, men jeg vil ikke betro ham mine sidste talenter. Hvis jeg fortalte ham en hemmelighed, ville han have meget svært ved ikke at skrive det. Han har ingen hæmninger,« siger en anden kilde.
Karsten Madsen er blandt andet af Ekstra Bladet – der har døbt ham »Dobbelt-Madsen« – blevet kritiseret for at pleje for privat omgang med kilderne, blandt andet de konservative spidser. Og Karsten Madsen gør selv ingen hemmelighed ud af, at han var med til at fejre Erik Ninn Hansens 70 års fødselsdag. Den faldt, mens højesteretsdommer Mogens Hornslet kulegravede Tamilsagen.
For Karsten Madsen handler det om at være tæt på kilderne, han mener ikke, han har optrådt ujournalistisk. Men han ville gerne have haft en mere stringent karriere.
»Det savner jeg lidt. Jeg har haft et ret ensomt forløb, og kunne godt bruge nogen at være kammerater med, at skændes med og være idealistiske sammen med. Jeg kunne have fået nogle af de bank der, som jeg har måttet tage i det virkelige liv, hvor de gør mere ondt,« som han siger.
»Jeg ved, jeg mangler noget. Jeg har den svaghed, at hvis nogen forsøger at befamle mig og blive venner med mig, så reagerer jeg som journalist lige omvendt. Jeg bliver overdrevent kritisk. Det er bedre end at lade dem befamle mig – men det er heller ikke helt godt.«

Formandskonflikten
I 1979 gør Karsten Madsen sin entre på Christiansborg, som redaktør og informationsmedarbejder for Voksenundervisningens Lærerforening. Her bliver han opdaget af Socialdemokratiet, der hyrer ham til jobbet som pressesekretær i SNT fra 1983.
Det bliver en konfliktfyldt tid. Karsten Madsen kunne ikke acceptere rollen som den neutrale formidler, fremhæver kilder.
»Han politiserede. Han startede en politisk intrige om morgenen og servicerede pressen om den dagen igennem, så han styrkede sit eget synspunkt,« lyder det fra en SNT-nær kilde.
»Karsten Madsen spillede med i et spil,« siger politisk ordfører i Socialdemokratiet, Jacob Buksti. »Og når du engagerer dig aktivt i opgørene, bliver din fremtid afhængig af, hvem der vinder – og om vinderne er stærke nok.«
Karsten Madsen afviser ikke uroen. Men han understreger, at enhver i hans job, ville ryge ud i problemer.
»Hvis jeg for eksempel hjalp Mogens Lykketoft i pressen, opfattede Svend Auken det som udslag af et komplot,« siger Karsten Madsen, der sammenligner datidens oppositionsramte socialdemokrati med nutidens Konservative Folkeparti. »Det var paranoia!«.
I midten af 80erne kulminerer konflikten. Børsens Nyhedsmagasin bringer en historie om, at førende socialdemokrater er ved at forberede et kup mod Anker Jørgensen – Svend Auken skal køres i stilling. Karsten Madsens problem er, at Ekstra Bladet kort efter kan afsløre, at det er Karsten Madsen, der er kilden til historien.
På samme tid skal SNT skifte leder. Karsten Madsen var oplagt kandidat, men ledende socialdemokrater bakkede ham ikke op. En anonym kilde siger med adresse til artiklen i Børsens Nyhedsmagasin:
»Det var for chancebetonet at ansætte Karsten Madsen i chefstillingen. Det politiske blod ruller for hurtigt hos ham. Hverken Anker Jørgensen eller Svend Auken ville have ham. De vidste ikke, hvor de havde ham.«
Jacob Buksti tilhører fløjen omkring Svend Auken. Han forklarer:
»Karsten Madsen blev fritstillet og fik besked på at finde sig et andet arbejde. Det var mig, der fyrede ham.«
Karsten Madsen afviser, at han blev fyret. Han forklarer, at han allerede havde forhandlet en aftale på plads med B.T., inden uroen kulminerede i Socialdemokratiet. Han fremstiller forløbet som en veltilrettelagt retræte.
»Da jeg læste i Ekstra Bladet, at jeg skulle være kilden, sagde jeg til mig selv: »Her vil jeg ikke være længere«, og så indgav jeg min opsigelse. Jeg blev ikke fyret, det er muligt, jeg var blevet det. Svend Auken og jeg havde mange kampe, og Jacob Buksti var Svends mand i systemet,« siger Karsten Madsen, der blankt afviser at have lækket oplysninger til Børsens Nyhedsmagasin.
»Historien i Ekstra Bladet var plantet af en af mine modstandere i partiet.«

Vådt hår
Oktober 1986. Karsten Madsen gør sin entre på B.T. som politisk reporter.
»Vi havde jo brugt ham som kilde, da han sad på SNT. Det var oplagt at hyre ham,« siger Flemming Hansen, der har været journalist på B.T. i næsten 30 år. »Han kunne få de politiske begivenheder til at ligne nyheder,« husker Flemming Hansen, der fremhæver Karsten Madsens direkte metode.
»Ikke noget med at stå og spilde tiden foran et udvalgsværelse, det har aldrig været Karsten. Næh – han mødte tidligt op, før alle andre, begyndte at ringe rundt, snakkede med politikerne når de kom. Han stod der med sit stadigt våde hår …«
På Ekstra Bladet så man, hvordan konkurrenten løb med historierne. Karsten Madsen fik et attraktivt tilbud, begyndte på Ekstra Bladet 1. september 1987, men vendte tilbage til B.T. bare tre måneder senere. Et sidespring Karsten Madsen i dag nøjes med at omtale som »rimeligt bizart«.
Mogens Bille, redaktør på Ekstra Bladet, dannede makkerpar med Karsten Madsen i de tre måneder. De gik under det aparte navn »Bøffen og Bananen«. Karsten Madsen var Bøffen.
»Vi havde et fortrinligt samarbejde, men pludselig forsvandt han. Måske var Madsen for mageligt anlagt, det har han altid været. Her er ikke plads til lange analyser, vi skal have kontante nyheder,« siger Mogens Bille.
»Og så kan han jo vende på en tallerken – også dengang. Han er en glimrende journalist, men jeg tror, han kunne være blevet en endnu bedre politiker,« siger Mogens Bille.
Karsten Madsen:
»Mange fejl har jeg – men doven, det har jeg sgu aldrig været!«.

Skak med mennesker
Tilbage på B.T. fik Karsten Madsen lønforhøjelse. I december 1989 blev han udnævnt til redaktionschef med ansvar for debat, kultur, udland, erhverv og politik. 13 måneder senere trådte han ind i bladets chefredaktion. Med andre ord – han havde opbakning i Den Berlingske Bestyrelse, men på gulvet lyder der den dag i dag kritik.
»Jeg skal ikke have klinket noget. Nok flytter han vestpå, men han er halvvejs inde i huset igen,« lyder det fra en B.T.-kilde.
En anden B.T.-kilde beskriver, at »Karsten Madsen spiller skak med mennesker«. Paradoksalt nok siger samme kilde, at Karsten Madsen er et varmt menneske: »Hvis du havde personlige problemer, så anerkendte han, at du ikke kunne passe dit arbejde lige så godt. Der var ikke noget der – og han hjalp gerne.«
Karsten Madsen beskrives som meget styrende. Han gav ordrer om, hvem journalisterne skulle ringe til. Hvad de skulle spørge om. Og hvad de skulle skrive.
»Det var enormt nemt at være journalist i den periode – men ikke interessant,« lyder det. »Men han kæmpede for det politiske stof. Selv kunne han finde på at true med at søge over på Kristeligt Dagblad, hvis hans historier ikke fik den rette opsætning. Det plejede at hjælpe.«
Karsten Madsen:
»Jeg faldt over mange historier, som burde i avisen. Dem delte jeg ud til medarbejdere, som på grund af manglende erfaring ikke selv kunne finde solo-historier.«
I 1995 skulle B.T. havde ny chefredaktør. Kilder beskriver, hvordan Karsten Madsen blegnede, da han erfarede, at han ikke var den udpegede. Det var derimod Poul-Erik Thomsen.
»Hans ansigt blev hvidt. Det talte vi om bagefter,« beskriver én.
Karsten Madsen afviser notorisk, at han ville være øverste chef for B.T.:
»Det har intet på sig,« siger Karsten Madsen. »Og jeg blegnede ikke. Mange vil gerne opbygge den myte, at jeg blev brændt for en chefstilling på B.T., men det er forkert,« siger Karsten Madsen. Den udlægning bekræftes af flere kilder, også tæt på Det Berlingske Officins bestyrelse.
I januar 1995 tiltrådte Karsten Madsen som lokalredaktør i Åkirkeby. Et lille år senere var han steget til souschef og medlem af ledelsen på avisen. Halvandet år senere rejste han til Fyn.
»Jeg troede, jeg var landet på Bornholm for evigt. Men min kone kunne ikke trives der. Derfor.«, forklarer Karsten Madsen.
Nu gælder det så Esbjerg. Karsten Madsen er forsigtig med løfterne for fremtiden.
»Jeg vil nødigt virke alt for klog,« siger Karsten Madsen løst. Han fortæller, at han vil savne udsigten over Svendborg Sund, der kan anes fra kontoret. Fra kontoret på 1. sal på Banegårdspladsen i Esbjerg kan han se banegården og Banegårdspladsen med pølsevognen. Han kan også se lidt af toppen af byens vartegn – vandtårnet. Karsten Madsen vælger at være glad:
»Man skal ikke kigge sig tilbage. Det er nu min livsfilosofi.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen