search

»Man må forstå, at Lauges død er en god historie«

Sønderjysk radiojournalist måtte skifte rolle, da hans nevø omkom ved en ulykke i de franske alper. Læs hans overvejelser her. 

Sønderjysk radiojournalist måtte skifte rolle, da hans nevø omkom ved en ulykke i de franske alper. Læs hans overvejelser her. I midten af forrige måned omkom den 19-årige gymnasieelev Lauge Eilrich ved en tragisk ulykke i Risoul ved Grenoble i de franske Alper. Den danske presse interesserede sig for dødsfaldet med det samme, hvorfor faderen til den afdøde bad sin bror – DR Syd-journalisten Gert Eilrich – til at håndtere journalisterne.
Fred Jacobsen – den tidligere næstformand i Dansk Journalistforbund og nuværende ansvarshavende redaktør på Lokalavisen Budstikken i Sønderjylland – har talt med Gert Eilrich. Vi bringer her hele hans beretning:

Tidligt om morgenen den 16. februar ringede Gerts telefon. Det var hans bror Simon, der var i den anden ende. Det, Simon sagde, slog benene væk under Gert. Verden gik i stå. Og Gert skiftede rolle. For normalt er det ham, der finder historien og stiller spørgsmålene.
Gert Eilrich er journalist på DR Syd, hvor han nu er en del af det team, der sender programmet "P4 Hjemad" hver eftermiddag mellem Kl. 15.03 og Kl. 18. Med 18 år på bagen er den 46-årige mediemand en erfaren herre i branchen.
Beskeden, Simon afleverede denne torsdag morgen, var at hans søn Lauge var omkommet i Risoul ved Grenoble i de franske Alper, hvor han var på skitur med Egå Gymnasium. Den 19-årige 3.G'er var død af de kvæstelser han fik, da han styrtede ned fra en altan i femte sals højde.

Chokket er ubegribeligt. Men Gert får sagt, at broren blot skal sige, hvis han skal have hjælp. Så kom der endnu en besked: "Tag dig af pressen"!

Som journalist ved Gert Eilrich, at når en ung mand dør under en gymnasieskitur under nogle i første omgang uklare omstændigheder, så er det, hvad journalister kalder "en god historie". Uanset det forfærdelige og ubærlige.
Også uanset den personlige involvering?
»Simon vidste – og jeg vidste – at pressen vil interessere sig massivt for Lauges ulykke. Derfor var det en klar strategi, at én skulle tackle journalisterne. Simon skulle koncentrere sig om alt det andet dernede i Frankrig. Da det stod på, var det et job, der skulle klares,« siger Gert Eilrich.
Han gik straks i gang med at overveje, hvordan han kunne gribe opgaven an. Først tjekkede han de medier, der skrev mest om sagen og sendte så en mail til dem om, at de kunne kontakte ham. Fordi far Simon jo alligevel ikke tog telefonen. Han havde andet at forholde sig til.

Gerts første optræden var i DR's TV-avis. Derefter blev han i de efterfølgende dage løbende ringet op af journalister fra stort set alle medier i landet.
»Mit gæt er, at jeg talte med mellem 20 og 30 forskellige mediefolk,« fortæller Gert Eilrich, der gennemgående giver sine kolleger et godt skudsmål.

»Jeg er ærligt talt overrasket over, hvor sobert de greb historien an. Selv journalister på formiddagsbladene gav deres versioner af artiklerne til gennemsyn for ikke at begå fejl. Det havde jeg ikke forventet. Snarere var jeg ret nervøs ved at tænke på, hvordan pressen ville reagere på ulykken.«

I den første tid efter ulykken var opgaven at mane de mange rygter i jorden, der svirrede rundt om Lauges død.
»Mange journalister tog straks til Frankrig og begyndte at udspørge de andre elever. Der var 160 i alt. Mange kendte overhovedet ikke Lauge, men bidrog med historier om, hvad de troede, de vidste. For eksempel, at han selv var gået ind i ambulancen og at han havde været involveret i slagsmål. Sandheden er, at han havde brækket ryggen to steder og havde ligget i sneen i flere timer, fordi ingen vidste, hvor han var. Hans krop var nedkølet til 32 grader, da han kom på hospitalet,« siger Gert Eilrich.

For at få fortalt den helt rigtige historie, samarbejdede han tæt med Simon, som var i Frankrig. Blandt andet havde Simon, der er advokat, fremskaffet obduktionsrapporten. Med en kopi af denne i hånden kunne Gert så nuancere rygter om, at Lauge skulle have været sanseløst beruset eller havde taget stoffer.
»Objektivt set er det jo rigtigt, når en avis skriver, at han var beruset. Det er man med en promille på 1,26. Men sanseløst beruset? Stoffer var der slet ikke noget af og ej heller slagsmål,« var den historie, Gert kunne fortælle journalisterne, som så også lyttede og nuancerede oplysningerne i deres artikler.

»Generelt må jeg sige, at mine kolleger har været bedre end deres rygte,« konkluderer Gert Eilrich. Og tilføjer, at han i de seneste uger har lært mere om kommunikation end han gjorde de fire år, han gik på Journalisthøjskolen i Aarhus.

»Læren er i virkeligheden, at man ikke kan informere nok. Lauges død var en god historie. Sådan er det. Og når pressen kører, så kører den altså,« siger Gert Eilrich. Han anbefaler, at folk, der skulle komme i samme situation finder en person, der evner at tage sig af medierne.

I forbindelse med Lauge Eilrichs bisættelse i lørdags fra Egå Kirke har Journalisten.dk talt med Gert Eilrich.

Tyve minutter før bisættelsen gav Gert Eilrich interview til TV2 Østjylland.
Hvordan klarer man det?
»De ville gerne lave interviewet efter bisættelsen, men jeg fik det ordnet, så vi talte sammen inden. Det var svært, men jeg må indrømme, at cirkushunden hurtigt kom op i mig: Kig ikke ind i kameraet og tal i oneliners. Journalistikken ligger på rygraden,« siger Gert Eilrich.

Selve bisættelsen forløb uden større problemer, da Gert Eilrich forinden havde talt med enkelte af fotograferne og journalisterne.
»Der var en enkelt fotograf, som jeg ikke havde nåede at tale med. Han opførte sig ikke så pænt – han gik rundt blandt gravene for at tage billeder. Men det var der sikkert ikke mange, der opdagede,« siger Gert Eilrich.

Hvad har du lært af pressehåndteringen efter Lauges død?
»Hav altid styr på fakta! Det var ærgerligt, når journalisterne ringede og ikke havde styr på, hvad de egentlig skrev om. Brug lidt ekstra tid på research. Vi blev flere gange nødt til at forklare hele sagen forfra, når der fandt "vagtskifter" sted på medierne.«

I telefonen virker Gert Eilrich rolig og fattet. Taler meget og åbenhjertigt. Men…

»Jeg har hørt om folk med en "sag", der kommer til at savne medieopmærksomheden, når den forsvinder. Med hånden på hjertet… det kommer jeg ikke til,« siger Gert Eilrich.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen