Jeppe Villadsen, 40 år, skifter job fra Afrika-korrespondent, Kristeligt Dagblad, til Euroman.

Euroman serverer både mode, samfund og kultur. Hvilke pinde skal du sidde på?

»Jeg skal sidde på lidt af hvert, men med hovedvægten på politik og samfundsstof, men jeg har også faste stofområder, som for eksempel bil-siderne – et område, jeg absolut intet ved om. Og så skal jeg skrive de her dejligt lange artikler, hvor jeg har mere end et par eftermiddage til at grifle i, og hvor jeg kan gøre noget ud af sproget og det narrative drive. Så det er absolut et drømmejob. Der er også en del humor og et lækkert layout, og det er begge ting, som jeg lægger vægt på.«

Skal man have slikhår for at arbejde på Euroman? Løft sløret!

»Jeg tror, at fordommene om Euroman som en flok dumsmarte drengerøve, der bruger det meste af dagen på at groome sig selv, den er ikke helt rigtig. Det virker som en lang vej fra Afrika til Euroman, og det er der måske også, men jeg vil sige, at Euroman er noget mindre glittet og Afrika mindre støvet, end folk går og tror.«

Det er svært at klare sig som udenrigskorrespondent, men du har gjort det i årevis. Hvordan?

»Som hovedregel betaler mediet ingenting ud over den forholdsvis ringe løn, man ofte får for artikler, fotos og lyd – rejserne er i høj grad for egen regning og risiko. Det var ret udfordrende de første par år, men jeg etablerede mig efterhånden med stoffet og kunne bedre regne med afsætning.«

»Jeg har også været ret god til at hooke op med Danida, FN eller forskellige ngo'er, som har spyttet i kassen til turene rundt i Afrika.«

Hvad forlanger de så igen?

»Ikke så meget, som man skulle tro. Men med det sagt, så ville det være sundere, hvis medierne selv kunne finde ud af at komme til lommerne. De forventer, at man skriver om nogle emner, men ellers var jeg for det meste overladt til mig selv – positivt ment.«

Kommer du til at få hjemve til Afrika, eller kan det klares med en Congo-bajer?

»I forhold til Afrika, der vil jeg sige, at jeg har fået en god dosis nød og elendighed. Jeg kan godt blive træt af, at man kommer ned, og alle vil have noget af en. Der er rigtigt mange fremstrakte hænder i Afrika. Man kan godt blive lidt kynisk, og det er ikke så fedt.«

CV: Journalistik på RUC 00-02,cand.scient.soc på KU 04, journalist på Information og partner i Pressegruppen LUX 04-05, redaktør på magasinet KBH 05-07, Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad, Sydsvenskan og freelance (BBC, DR, Weekendavisen m.fl.) 08-12. Forfatter til fem bøger.