”Man holder ikke op med at være journalist oppe i sit hoved, fordi man bliver gammel”

Hvordan kan man bruge sin journalistiske faglighed i den sidste del af arbejdslivet – den, der ligger efter pensionsalderen? Det vil Abelone Glahn undersøge med en række nye netværksmøder for DJ-medlemmer over 55
  • Foto: Privatfoto
    Freelancejournalist Abelone Glahn vil afholde netværksmøder for DJ-medlemmer, som skal i gang med den sidste del af deres arbejdsliv.
23.02.2018 · 11:52

Bare fordi man er nået pensionsalderen, betyder det ikke nødvendigvis, at man vil – eller kan – holde op med at arbejde. Derfor vil freelancejournalist Abelone Glahn til at holde netværksmøder for DJ-medlemmer, som er på vej ind i det, hun kalder 'det tredje arbejdsliv'.

”Jeg oplever, at især dem, der ikke er der endnu, har en mærkelig opfattelse af, at pension betyder, at man sætter sig ned og læser bøger eller spiller golf. Og det er ikke mit indtryk af os ”nye" gamle. Man holder ikke op med at være journalist oppe i sit hoved, fordi man bliver gammel,” siger hun.

Vi danskere lever længere, og ifølge PFA vil hver fjerde danske om 25 år være over 65.

”Der er simpelthen brug for os på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er hænder nok, og jo flere der kan arbejde, jo færre skal på offentlig støtte,” siger Abelone Glahn.

Hun har nu fået projektmidler fra DJ til at afholde fire netværksmøder for medlemmer af DJ, som er på vej til eller er i det tredje arbejdsliv – arbejdslivet efter pensionsalderen. Og hun søger nu eksempler på kolleger, som kan fortælle om, hvordan de bruger deres journalistiske kompetencer i deres nuværende arbejdsliv.

Vigtigt for freelancere uden pension

”Mange af os vil gerne udnytte vores journalistiske kompetencer langt op i årene, men arbejdsmarkedet er ikke indrettet til os. Alt er tilrettelagt efter, at vi i tresserne er på vej ud og vil drosle helt ned,” siger hun.

Og en ting er, at mange gerne vil bruge deres faglighed i deres seniortilværelse – noget andet er, at mange ikke har råd til at holde op med at arbejde, når de når pensionsalderen. For Abelone Glahn selv gælder begge dele. 

Der er simpelthen brug for os på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er hænder nok, og jo længere vi kan arbejde, jo færre skal på offentlig støtte.
Abelone Glahn

”Mange freelancere har ikke nødvendigvis sparet op, så de har en pension at tære på, og folkepensionen er svær at leve af alene,” siger hun.

Planen er at afholde fire netværksmøder i løbet af 2018. To i Aarhus og to i København. De første to skal holdes i foråret og de sidste to i efteråret. Og Abelone Glahn håber på at høre fra kolleger, som kan give alternative bud på, hvordan man kan tilrettelægge den sidste del af sit arbejdsliv – uden at den journalistiske erfaring nødvendigvis alene skal bruges på at lave radio, tv eller skrive artikler.

”En af de oplægsholdere, der kommer til netværksmødet, har uddannet sig til rejseguide. Hver gang hun skal på tur, bruger hun sin journalistiske viden til at researche, disponere og tilrettelægge fortællinger på rejserne,” siger hun.

Netværksmøderne henvender sig til medlemmer i alderen +55 og opefter. Både DJ-medlemmer og tidligere medlemmer er velkomne. Abelone Glahn vil gerne finde oplægsholdere til netværksmøderne, som kan inspirere, og som deltagerne kan spejle sig i - noget hun selv har manglet.

”Vi mangler et billede af, hvordan vi holder kompetencerne ved lige, når vi er oppe i årene. Jeg er 62, og jeg mangler nogen at spejle mig i, som er 82, eller bare 72, og som arbejder og bruger deres journalistiske baggrund,” siger hun.

Hvorfor ikke bare gå på pension og holde fri, når man når pensionsalderen?

”Jeg er en af de freelancere, der ikke har sparet op, så jeg er nødt til at blive ved med at arbejde. Og hvad betyder det egentlig at holde fri? Lægge hvervet fra sig? Man kan godt føle, man holder fri, når man skriver en bog eller underviser og giver sin viden videre. Når man bliver pensioneret som 65-årig, siger folk gerne: ”Nu kan du holde fri og lave, hvad du vil”, men jeg laver faktisk allerede det, jeg vil, og det vil jeg gerne fortsætte med,” siger hun.

Jeg er en af de freelancere, der ikke har sparet op, så jeg er nødt til at blive ved med at arbejde.
Abelone Glahn

Men er det ikke også ofte 55+ medlemmerne, der er hurtigst til at tage en frivillig fratrædelse under en fyringsrunde?

”Det har jeg ikke noget statistisk belæg for at sige ja til, men hvis man tager en frivillig fratrædelse, er det jo et privilegeret sted at kunne starte sit eget projekt eller ligefrem en freelancetilværelse fra, mens man stadig får løn fra arbejdspladsen i en periode. Jeg oplever, at mange af os ”nye” gamle gerne vil starte vores eget op,” siger hun.

Kommentar

26/02/2018 - 06:19

Michael Martensen

Abelones initiativlyst er imponerende. Rettidig omhu, næsten med AP Møller - genum. Dejligt, at vi en sådan ildsjæl iblandt os.
Blot nogle ting, der kan tages med..:
- Her https://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR219.pdf er Danmarks Statistiks fremskrivnng, hvor historien også er, at adelen af ældre ville være langt større, hvis antallet af fødsler var konstant. Der fødes utroligt mange børn i disse år.. (og tak for det -:))
- Journalister bør tage deres gode helbred og deres gode indsigt alvorligt i seniortilværelsen. For modsat en murer, der virkelig er ramt på helbreddet, så klarer man sig bedre som journalist som senior.
- Indsigter kan bruges til utroligt mange ting - hvor jeg oplever kolleger, der involverer sig og starter de ene og det andet. Derfor er opgaven - tror jeg - at Abelone, på bedste tvillingevis, skriver en bog med afsæt i cases til inspiration. Og derudaf holder kurser, der har bund i den virkelighed der faktisk er der.

09/04/2018 - 15:29

Abelone Glahn

Så er der sat dato på:
København den 16. maj, i Store Strand lokalet i Forbundshuset på Gl. Strand 46
https://journalistforbundet.dk/event/tag-hul-pa-dit-3-arbejdsliv-0
Aarhus den 23. maj i lokalet Åen, i DJs lokaler på Åboulevarden 31
https://journalistforbundet.dk/event/tag-hul-pa-dit-3-arbejdsliv

09/04/2018 - 15:31

Abelone Glahn

Der er også oprettet en facebook-gruppe ( lukket), som handler om Det tredje arbejdsliv. Find den og vær med, hvis du er over 55:

https://www.facebook.com/groups/100335780812674/

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12