Offentlighedslov: Efter at de nuværende regeringspartier selv har fået ministerposter, er de blevet fortalere for mere lukkethed i ministerielle dokumenter. Det er tilsyneladende sket helt på eget
initiativ, og uden at Venstre og Konservative har haft behov for at forsvare deres lovforslag fra 2011 i forhandlingerne.

Aftalen om den nye offentlighedslov kom bag på både politikere og journalister, da den blev præsenteret i starten af oktober. Loven, der skal sikre åbenhed, blev reelt forhandlet færdig bag lukkede døre. Ingen indviede offentligheden i, at forhandlingerne mellem de store partier var i gang. Sådan var det ikke i foråret 2011, da de nuværende regeringspartier var meget villige til at forklare pressen, hvor utilfredse de var med den daværende VK-regerings forslag til en ny offentlighedslov.

Tavsheden omkring den nye aftale imellem de nye og gamle regeringspartier skyldes måske, at de ikke længere er uenige. Det er i hvert fald sådan, De Konservatives retsordfører og næstformand i retsudvalget Tom Behnke beskriver forløbet om den nye aftale. Mellem tre og fem uger før, at han sammen med Venstre, de Radikale, Socialdemokraterne og SF kunne præsentere en ny aftale, blev han inviteret til møde med justitsminister Morten Bødskov:

»Han fortalte, at regeringen havde tænkt sig at fremlægge et lovforslag, der var magen til det, som VK-regeringen havde fremlagt med en lille ændring i paragraf 24, og så spurgte han, om vi kunne tilslutte os det. Det kunne vi godt, for den lille ændring var vi også enige i før valget. Det er de nuværende regeringspartier, der har skiftet mening efter valget. Det er ikke os,« siger Tom Behnke, der mener, at der var et parallelt forløb med Venstre.

Ingen af de andre partier i aftalen har villet be- eller afkræfte, om den fremlagte aftale om offentlighedsloven var klappet af internt mellem regeringspartierne, før man gik til Venstre og Konservative. Men hvis det passer, er det bemærkelsesværdigt, fordi aftalen går stik imod de holdninger, som Socialdemokratiet, de Radikale og SF havde inden valget om paragraf 27 – og muligvis om paragraf 24.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, kender ikke til processen bag aftalen, men anser Tom Behnkes udlægning for meget sandsynlig:
»Jeg ved, at hverken vi i Enhedslisten, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti er blevet inviteret til forhandlinger. Da vi netop er de største kritikere af mere lukkethed, siger det mig, at regeringspartierne nok har vendt sagen internt først, inden de lagde sig fast på, hvem de skulle forhandle med. Havde de håbet på et andet resultat, var vi nok blevet inviteret med,« siger Pernille Skipper, der ikke lægger skjul på sin mening om regeringspartiernes holdningsskift:
»Man har en holdning, til man får magten.«

Diskussionerne om den nye offentlighedslov har overvejende handlet om paragraf 24 og 27. Kort fortalt betyder paragraf 24, at dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og andre myndigheder, kan undtages fra aktindsigt, hvis det handler om en sag, der allerede er eller kan ende på ministerens bord. Paragraf 27 giver mulighed for at undtage nogle dokumenter, som udveksles mellem Folketinget og ministeriet, fra aktindsigt.

Da forhandlingerne om VK-regeringens lovforslag strandede i foråret 2011, var paragraf 27 taget helt af bordet. Det skete blandt andet på baggrund af et krav fra de tre nuværende regeringspartier, berettede flere medier. Partierne havde da heller ikke givet udtryk for særlig varme følelser for paragraffen:
»Det virker besynderligt, at man vil gøre den slags hemmeligt,« sagde nuværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen til Jyllands-Posten, der også fik følgende kommentar fra nuværende socialminister Karen Hækkerup:
»For min skyld kan man godt tage det ud,« sagde hun i slutningen af marts.

Hvis Tom Behnkes udlægning af forhandlingsprocessen er rigtig, tyder meget på, at det er regeringspartierne selv, der genindførte paragraf 27, selv om de for halvandet år siden blev enige om at slette den.
»Jeg synes, du skal ringe til Justitsministeriet og få de oplysninger, du gerne vil have. Men det er klart, at når Tom Behnke har udtalt sig, kan du jo nok godt regne ud, hvordan det hænger sammen,« siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der er formand for retsudvalget.

De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, fortæller, at holdningsændringen til paragraf 27 skyldes, at de har genovervejet spørgsmålet:
»Vi satte os ned, kiggede hinanden i øjnene og tog en ny drøftelse af det, fordi det kuldsejlede lidt sidste gang. Vi kom frem til, at det nok var her, vi kunne få et kompromis, og så valgte vi at gå videre med den løsning,« siger Jeppe Mikkelsen, der forsikrer, at holdningsændringen ikke skyldes, at de Radikale i mellemtiden er kommet i regering.
»Det er ikke årsagen. Vi har sat os ned og gen-overvejet tingene efter valget.«

Over for Jyllands-Posten forsikrede nuværende socialminister Karen Hækkerup i marts 2011 også, at partiet "ikke ville sælge ud af arvesølvet" i offentlighedsloven, bare fordi det ville være bekvemt med muligheden for at indtage ministerkontorerne efter næste folketingsvalg:
»Vi har større ambitioner til vores regeringsførelse og kunne ikke finde på at handle sådan. Vi håber stadig på et bredt forlig, men ikke for enhver pris. Der skal ske en vis ændring af forslaget,« sagde Karen Hækkerup.

Justitsminister Morten Bødskov har efter offentliggørelsen af aftalen argumenteret for, at man har ændret loven, så paragraf 24 nu er mere præcis, og embedsmænd derfor ikke kan bruge den til at undtage dokumenter for aktindsigt i så høj grad som ved VK-regeringens lovforslag.
Kritikere af forslaget har bestridt den udlægning, og Venstres forbrugerordfører, Jan E. Jørgensen, har kaldt ændringen »kosmetisk«.

Om der reelt er ændret noget, kan man først få konkrete svar på i februar 2013, når den præcise lovtekst bliver fremlagt. Her vil Pernille Skipper bede Justitsministeriet vurdere, om der under den nye lov ville være aktindsigt i en række konkrete dokumenter. Det er dokumenter, som journalister tidligere har fået aktindsigt i, og som har været bærende dokumentation i større afsløringer.

Da Justitsministeriet lavede en vurdering af de samme dokumenter under behandlingen af VK-regeringens forslag i 2011, kom det frem, at DR-journalisten Jesper Tynell næppe ville kunne have lavet sine indslag om magtmisbrug i Beskæftigelsesministeriet, som han vandt en Cavling-pris for, hvis han havde søgt aktindsigt under den nye lov.

Dengang spurgte Jyllands-Posten den nuværende socialminister, Karen Hækkerup, om hun syntes, det var acceptabelt, at en ny offentlighedslov ville få den konsekvens, at man ikke kunne afsløre magtmisbrug som i Jesper Tynells tilfælde.

»Nej, det synes jeg ikke er i orden, og derfor skal vi finde en måde at få lavet reglerne på, så det ikke er sådan, virkeligheden bliver,« sagde Karen Hækkerup.

Dokumentet spillede en vigtig rolle i afsløringen af magtmisbrug i Beskæftigelsesministeriet. Til venstre ses muligheden for aktindsigt i den nuværende offentlighedslov. Til højre ses muligheden for aktindsigt i VK-regeringens forslag til ny offentlighedslov fra 2010, ifølge Justitsministeriets vurdering. Eksperter mener, at der rent praktisk ikke er ændret noget fra VK-regeringens forslag til den politiske aftale, som den
nuværende regering fremlagde for en måned siden. (kan ses i fuld opløsning øverst)