Peter Kofod, jeg vil begynde med at spørge dig, hvilken holdning du har til journalistisk aktivisme?
”Helt grundlæggende mener jeg, at ikke bare må en journalist eller medie være aktivistisk – de bør være det. Og i langt de fleste tilfælde er de det også. Det bliver bare ikke altid deklareret. Journalistik er efter min mening aktivisme. Vi kan kalde det åbenhedsaktivisme, demokratiaktivisme eller retsstatsaktivisme. Alle ville være godt tjent med at indrømme det i stedet for at gemme sig bag påtaget objektivitet.”
[quote:0]
Er det ikke vigtigt, at journalister forholder sig neutralt til det, de dækker?
”Der er nærmest opstået konsensus om, at man som journalist skal være neutral og objektiv. Men i principielle spørgsmål har alle holdninger, også journalister. Hvis man havde været journalist under Anden Verdenskrig, ville man jo heller ikke stille sig neutral over for nazisterne i sin journalistiske dækning.”
Hvorfor mener du, at journalister skal gå aktivistisk til værks?
”Det handler om at prøve at få sandheder frem, som magthaverne gerne vil have forbliver skjult. Vi har ikke medier, fordi det er en håndværksmæssig højdespringskonkurrence. Vi laver journalistik, fordi det er samfundsmæssigt vigtigt. Definitionen på magthavere er, at de lyver.”
”Når man bliver journalist, har man allerede valgt side. Man er på befolkningens side imod magthaverne. Det er at tage stilling.”
Betragter du dig selv som journalist, eller er du først og fremmest aktivist?
”Jeg har altid haft det svært med titler. Jeg har et pressekort, og noget af det, jeg har lavet, er ren journalistik. Så jeg er på en eller anden måde journalist. Jeg vil ikke så gerne bruge aktivist som min titel, og jeg bruger den ikke selv.”
”Min formative oplevelse var i 2014, da jeg var i morgenfjernsynet og blev interviewet af Niels Krause-Kjær. Han sagde til mig: ”Men Peter Kofod, du er jo aktivist”. Han mente det ikke som et kompliment. Det var først dér, at jeg blev bevidst om skelnen mellem journalist og aktivist.”
[quote:2]
”Jeg har altid syntes, det var oplagt, at det var det samme. Målet er det samme. Julian Assange har sagt, at WikiLeaks’ metode er åbenhed, men at målet er retfærdighed. Det er oplagt for mig, at det er sådan, medier burde fungere.”
Kan problemer som fake news og misinformation løses med en mere aktivistisk tilgang hos journalister?
”Som journalist skal man ikke gøre sig selv grå og anonym og lyve om, at man ikke mener noget. Jeg tror, journalister skal gøre noget for at være ægte. I stedet for fake. Læseren er nødt til at kunne se, at det er ægte, det man skriver.”
”Nogle gange giver man noget af sig selv. Det behøver ikke at være ’jeg synes’. Men læseren skal kunne mærke, at journalisten vil noget med det. Jeg synes, det er okay, at man har en holdning. Hvis man har en holdning, er det meget mere ærligt at lægge alt frem. Så må læseren selv lægge til og trække fra.”
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Aktivist har at gøre med aktiv demokratisk indsats, hvilket indebærer at vi i samfundet har en dialog, og borgernes høres. Politikerne og andre ‘kendte’ i medierne er en relativ statisk gruppe som i højere grad har adgang til befolkningen i tv, radio og skrevne medier. I takt med de etablerede medier bliver ‘neutrale’, vil de derfor være talerør for samme gruppe.
Aktivisme er indsigt i samfundet som kan anholde denne gruppe når den farer vild. Det er et kendt fænomen at magt slækker på empatisk evne, selv begrænset magt. Det er menneskets natur, lidt ligesom lysten til sukker...
Leve internettet og dermed diversitet i undersøgende- og baggrundsjournalistik som holder dem stangen, som vi tildeler tillidsposter i samfundet, på vegne af borgerne.
Er Peter Kofod overhovedet journalist?
Jeg er uenig. Jeg mener, at medierne og journalisterne er på magtens side. Ellers ville de jo selvsagt være mere kritiske i forhold til masseindvandringen.
I min studietid var der også aktivister til. De kunne næsten ikke vente på at få deres eksamensbevis, så de med Information, Weekendavisen eller Politiken som platform kunne komme til at frelse arbejdere og bønder.
Hovedparten var aktive medlemmer af diverse fraktioner af kommunistpartiet. En del af dem endte på absolut topposter i den landsdækkende presse, og det er nok lige det, mediernes og vores stand mangel på troværdighed skal klistres op på.
Man kan jo ikke lade være med at undre sig over, hvorfor Peter Kofod kan være så sikker på, at han er på befolkningens side.
En udtalelse af den type dokumenterer nærmere, at han har mistet kontakten til den.
Flere