Magten kender ikke til grænser

Garvede cross border-journalister bidrager til god og vigtig bog, men de kunne med fordel have fyldt endnu flere linjer
27.04.2015 · 14:54

Af: Dorte Toft

ANMELDELSE. Mere. Meget mere. Medierne skylder medborgerne mere journalistik, hvor afdækning af magt, magtmisbrug og kriminalitet sker på tværs af grænser. Ellers afspejler medierne ikke virkeligheden. 

Endnu er det, der kaldes cross border-journalistik, en undtagelse, selv om historier om skatteunddragelsen via Luxembourg, Snowdens overvågningsafsløringer og elendigheden i nutidens slavehandel,  trafficking, vækker os midt i baggrundsstøjen fra de hurtige Christiansborg-fix og andet vant stof.

Den nye bog ’Journalistik over grænser – håndbog i cross border-journalistik’ illustrerer, hvor væsentligt det er at få mere dækning. At få delt mediernes kræfter på tværs af ”grænsebomme”, hvad enten det gælder politik, finans, kriminalitet eller forurening. Hvad enten det gælder follow the money eller power. Fordelen ved at trække på folk, der kender den lokale jura og kultur, er da også indlysende. 

Bogen er skrevet af den tysk-danske journalist Brigitte Alfter, der selv har stor erfaring i samarbejdet over grænser. Hun øser af egne og andres erfaringer, også om hvorledes samarbejdet sikrer gennemslagskraft. 

Alfter belyser, hvordan en kritisk historie i ét land kan standses med forbud eller bagatelgøres som en beklagelig undtagelse. Men det går ikke, hvis flere medier hver for sig belyser, hvorledes det kritisable spiller ind, også helt konkret i netop deres land. 

Den dybdeborende dækning, der er kørt i ét land alene, kan imidlertid også blive springbræt for et cross border-samarbejde, og forfatteren giver eksempler herpå.

Som titlen siger, er det en håndbog, og den beskæftiger sig derfor mindre med optrevlingerne end med metoder for samarbejdet – fra idéudvikling og research til offentliggørelse og opfølgning.

Tillid går igen som den vigtigste forudsætning. Research skal deles, kilder skal beskyttes. Også kontrol går igen. Linje for linje-kontrol af fakta og udsagn, så ingen i projektet kan fanges på det forkerte ben.

Men en af de garvede journalister, svenskeren Fredrik Laurin, har også et sigende motto: ”Love all, trust a few and paddle your own canoe”. Trods alle forholdsregler findes risici, for eksempel for at lobbyister eller politi har en deltager i sit sold.

Jeg selv savnede mere om det vigtige datasikkerhedsaspekt. Og lærebogsstoffet om kulturforskelle og forhandling kunne måske med fordel være erstattet med flere konkrete erfaringer fra journalisterne. 

Men bogen med tilhørende web-sted, crossborderjournalism.dk, kan helhjertet anbefales ikke mindst til journaliststuderende med udsyn og til teamet, for hvem grænserne er begyndt at snære. 

Journalistik over grænser – 

Håndbog i cross border journalistik

Brigitte Alfter

Forlaget Ajour

197 sider, 258 kroner

Anmelder: Dorte Toft, journalist, forfatter og blogger

Kommentar

29/04/2015 - 14:18

Teddy Petersen

"Jeg savnede mere om det vigtige datasikkerhedsaspekt", skriver Dorte Toft. Det kan hun have ret i, så jeg iler med at tilføje, at til august udgiver en lille bog med (arbejds)titlen "cryptoguide", skrevet af Freja Wedenborg - om hvordan man på forskellige niveauer sikrer sine digitale dokumenter og korrespondance.
Teddy Petersen, forlaget AJOUR

29/04/2015 - 15:11

Dorte Toft

Den bliver efterspurgt. Tak.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12