Journalistens panel giver det første samlede bud på en rangliste over mediemagthaverne i Danmark. Allerede inden listen er offentliggjort, skaber den debat.

For hvad er magt? Hvem udøver egentlig magten? Hvorfor er kulturministeren ikke nummer ét? Og hvor er Don Ø og Post Danmark?

MAGT. »Hej Lasse! Jeg er ved at skrive en artikel til Journalisten om, hvem der er den mest magtfulde person i den danske medieverden. Listen er lavet af et panel på seks. Hvem, tror du, ligger øverst?«

»Øh … det ved jeg …«

»David Montgomery!«

»Hvem?« spørger Lasse Ellegaard forundret.

»Montgomery!«

»Det er forkert,« svarer Lasse Ellegaard straks.

»På andenpladsen følger Lars Henrik Munch fra JP/Politikens Hus.«

»Det er også forkert! Siger du, at Ejbøl er på niendepladsen? Det er jo helt ude i skoven. Hvem er det, der har siddet i det panel, og hvad har de skullet vælge ud fra? Jørgen Ejbøl, bestyrelsesformanden i JP/Politiken, er nok den mest magtfulde mand i den danske medieverden i dag. Selv om han ikke bestemmer, hvad der skal i dagens avis, så har han overordnet enorm indflydelse på, hvad der sker i den danske medieverden. Bestyrelsesformanden har et kolossalt netværk og stor faglig indsigt, som gør, at der lyttes til ham.«

Det siger journalisten Lasse Ellegaard, der selv har arbejdet flere år i JP/Politikens Hus.

Professor i medieledelse på Copenhagen Business School Anker Brink Lund mener, at panelet har mikset folk fra de to ligaer, der eksercerer magten i den danske medieverden.

»Jeg kan godt være enig i, at David Montgomery er den mest magtfulde person, når vi taler strukturel magt. Han styrer økonomisiden, der efter min opfattelse er stærkt undervurderet, når vi taler magt og indflydelse i medieverdenen,« siger han.

Medarbejdere i Danmarks største bladhus, Montgomerys Berlingske-koncern, som Journalisten har talt med, fremhæver, at ’Monty’ udøver sin magt gennem de ledere, han har valgt. Derfor er det helt på sin plads, at ansvarshavende chefredaktør og koncernchef Lisbeth Knudsen er rangeret på syvendepladsen.

I det interne Berlingske-blad Ernst sagde hun i december, at medarbejderne i ”fremtiden skal finde tryghed i forandringen og fornyelsen”. Det opfattes som ’Montgomerysk’, og det opfattes lige så lidt trygt som Montgomerys tanker om gradvist at nedtone redaktionssekretærernes rolle, så hver journalist skriver til en given skabelon.

Anker Brink Lund anfører i relation til Montgomerys topplacering på magtens rangstige, at det er lettere at udøve magt og træffe ubehagelige og nødvendige beslutninger, når man er på afstand af de mennesker, der rammes, som når det besluttes at lukke gratisavisen Dato, som han selv startede.

Ideen til magtlisten kommer fra analysefirmaet Kaas & Mulvad, der har fremsat fire kriterier for, hvordan magt kan defineres:

• Politisk magt – de sætter rammerne.

• Økonomisk magt – de tager beslutningerne.

• Innovativ magt – de får ideerne, der ændrer mediemarkedet.

• Dagsordensættende magt – de bestemmer, hvad vi snakker om.

»Ideen var at tage snapshot af magten,« siger Tommy Kaas. Fra starten var det vigtigt at få de skjulte magthavere frem i lyset. Det kan godt være, at alle kender Per Mikael Jensen, men man måtte for eksempel ikke glemme de mere diskrete magthavere, som bosserne i mediabureauerne, for de bestemmer, hvor annoncerne skal placeres og dermed, hvor mange kroner der kommer i kassen. Derfor indeholder Kaas & Mulvads liste også politikere, organisationsfolk, mediabureaudirektører, kommunikations- og pr-folk, kommentatorer, uddannelsesfolk og kommende webstjerner.

En liste, som et nedsat panel i samarbejde med fagbladet Journalisten skulle tage stilling til.

Medieanalytikeren Henrik Schultz lagde mest vægt på den økonomiske magt, mens webkonsulent Niels Ulrik Pedersen prioriterede dem, der får netop de nye ideer, der forandrer branchen. Tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen påpegede, at magt også kunne udøves ved ikke at træffe beslutninger. For eksempel ved at undlade at satse på nettet, når man burde gøre det.

Og så kastede panelet ellers en snes nye navne på bordet.

TDCs bestyrelsesformand, Jens Alder, hører eksempelvis klart med på listen, fordi TDC er med til at bestemme, hvilke kanaler eksempelvis TV 2 udbyder.

Der blev undervejs flyttet synspunkter og stemmer, men i den sidste ende var konklusionen, at magt og økonomi hænger sammen. Uden penge, ingen magtudøvelse, forklarer Tommy Kaas.

Og så ønskede panelet, at listen ville blive præsenteret med ’et glimt i øjet’, fordi den er udtryk for seks personers subjektive holdninger lagt sammen – og altså ikke videnskab.

»Alle synes, magtlister er useriøse, men at de er sjove at læse,« sagde tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende Niels Lunde.

Men hvor er Don Ø? En opgørelse over, hvem der er de mest magtfulde i danske medier, leder uvilkårligt også til en diskussion om dem, der ikke er med på listen.

»Hvor er Flemming Østergaard? Er han slet ikke med? Jamen, det er jo helt ude i hegnet,« lyder det fra en TV 2-medarbejder.

»Prøv lige at se, hvem han har siddende oppe i VIP-logen i Parken. Don Ø spiser nok flere frokoster med ministre og topnavne i erhvervslivet, der virkelig har noget at skulle have sagt, end Montgomery.«

»Østergaard sidder i TV 2s bestyrelse, og han er så well connected, at han kan sidde og trække i trådene bag kulisserne.«

Faktisk savner Anker Brink Lund også en mand som Don Ø – og i det hele taget flere repræsentanter for dem, der sidder på sportsrettigheder til tv og medie-distribution i det hele taget.

»Hvor er Telenor og Post Danmark?” spørger Anker Brink Lund. Og tilføjer:

»Man kan jo heller ikke se bort fra kendis-effekten. Det virker i hvert fald på mig, som om det har spillet en rolle for panelet, hvem der optræder i medierne,« vurderer Anker Brink Lund.

Det kan forklare, at Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, er placeret som nummer 11, lige efter Plummer og Ejbøl, påpeger han.

»Selvfølgelig,« replicerer Tommy Kaas. »Dagsordensættende magt er et af kriterierne, og folk som Tøger Seidenfaden er netop fremme og markere sig i medierne. Dermed påvirker han andre, og det er også en måde at udøve magt på.«

Tommy Kaas tilføjer, at han er enig med Anker Brink Lund i, at man skal opfatte top 10 som en helhed, hvor det er lidt tilfældigt, hvem der er foran hvem.

»Vi overvejede, om vi helt skulle droppe rangeringen af de 50 øverste, men der protesterede de seks i panelet. Selvfølgelig skulle der være en rækkefølge – vi elsker jo alle ranglister,« siger Tommy Kaas.

»Det er kolossalt svært at lave sådan en rangliste over de mest magtfulde i den danske medieverden, for til en vis grad bygger magten også på de uformelle relationer. Men i virkeligheden er staten repræsenteret af kulturminister Brian Mikkelsen nok den mest magtfulde, fordi staten kontrollerer DR og TV 2 med en samlet omsætning på cirka 6 milliarder kroner og oplagstal langt over avisernes. I det lys er undersøgelsens resultat udtryk for lidt gammeldags vanetænkning,« siger Lasse Jensen, redaktør og studievært på radiomagasinet Mennesker og Medier.

Tommy Kaas er uenig.

»Det ved jeg nu ikke. Hvis Montgomery bruger sin magt til at afskaffe redaktionssekretærer på sine aviser, eller hvis Jón Ásgeir Jóhannesson beslutter sig for at lukke Nyhedsavisen, så får det enorm betydning for hele den danske medieverden,« siger magtspillets iscenesætter, Tommy Kaas. /