search

Magt er da ikke kedelig?

En programerklæring. Det er, hvad det er: En programerklæring for denne nye - og forhåbentligt i flere af ordets betydninger - grænseoverskridende blog. Her vil jeg skrive om magt og medier. Specielt når denne magt nægter at holde sig pænt og redeligt indenfor kongerigets og spillereglernes grænser.

En programerklæring. Det er, hvad det er: En programerklæring for denne nye – og forhåbentligt i flere af ordets betydninger – grænseoverskridende blog. Her vil jeg skrive om magt og medier. Specielt når denne magt nægter at holde sig pænt og redeligt indenfor kongerigets og spillereglernes grænser.

For et stykke tid siden blev jeg bedt om at undervise et hold belgiske journaliststuderende om EU og research-journalistik. "Husk at forklare dem, hvorfor EU er så kedelig," pjattede skolens koordinator. Jamen – er magt da kedelig?

I en virkelighed, hvor politikere, pengene, erhvervslivet, den organiserede og den uorganiserede kriminalitet, akademikere, gøglere, fattige arbejdssøgende og islandske vulkanskyer bevæger sig hen over grænser, kan journalister ikke bare blive hjemme og dyrke det kære gamle nærhedsprincip. Hvis vi gør det (mentalt eller fysisk), så gør vi ikke vores arbejde ordentligt. Og det er vel inderst inde ganske kedeligt?

Bloggen skal altså handle om at arbejde hen over grænser. Synes vi, at magtspillet virker kedeligt, fordi den er klædt i et blåt flag med gule stjerner? Jamen så må det være op til os, at stille de rigtige spørgsmål, grave dokumentationen frem og præsentere det hele på en måde, så det lever op til hvad vi ville betragte som vigtig journalistik, hvis blot historien foregik på Christiansborg eller Slotsholmen.

Derfor skal bloggen også handle om metoder og inspiration. Hvis nu der er præcedens for aktindsigt i en bestemt type dokumenter i England eller Sverige, og vi har brug for de samme dokumenter herhjemme, så lad os dog søge aktindsigt i de åbne lande? Og skal vi ikke udnytte, at der er mange historier, hvor vi kan lade os inspirere. Som JP for tiden lader sig inspirere af Holland, hvor der efter en stime af aktindsigtsbegæringer nu bliver lagt tal frem, hvor meget det orange kongehus egentlig koster?

Når vi nu snakker om penge, så er det jo også noget, vi bliver nødt til at tage stilling til i disse brydningstider: Hvordan finansierer vi den gode, grundige, undersøgende journalistik? Måske er Politikens debat om "views" i stedet for "news" slet ikke vidtgående nok? Lad os da i det mindste lytte til en fransk-amerikansk forsker ved Paris' svar på CBS. Manden hævder, at fremtiden for vagthunde-journalistikken ikke ligger hos medierne, men hos interesseorganisationer. Journalistik spændt for alskens særinteressers vogne – så holder alt da op! Eller hvad?

Ikke alt. Denne blog er kun lige begyndt!

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen