Krisen koster annonce- og kontingentkroner hos landets fagmedier, ugeblade og magasiner. Hver tredje har skåret i deres freelancebudgetter.

SPARETIDER. Du skal have slebet din vinkel godt til, hvis du vil afsætte en god nichehistorie til landets fagblade, ugeblade og magasiner i øjeblikket. Godt hvert tredje af disse såkaldte specialmedier barberer freelancebudgettet. Det viser en rundringning, som Journalisten har foretaget. Af de i alt 67 medier, som både har svaret på vores henvendelser, og som normalt bruger freelancere, melder 23 om besparelser. 44 er uberørte.
»Mange blade sparer enten på udgivelsesfrekvens eller sidetal. Det betyder, at man typisk vil skære ned på brugen af freelancere, som er den mest fleksible arbejdskraft,« siger Christian Kirkegaard, direktør i Danske Specialmedier.

At redaktørerne slanker ugeblade og magasiner, skyldes et frit fald i indtægterne på annoncer. I årets første kvartal lå annonceomsætningen for Danske Specialmediers medlemsblade således kun på 73 procent i forhold til året før. For kvindebladet Femina betyder de færre annoncekroner eksempelvis mindre freelancestof, ligesom hvert et honorar til freelancere skal forhandles. Ifølge chefredaktør Camilla Lindemann gælder det dog ikke ved køb af artikler fra de overenskomstdækkede.
En af disse er freelancejournalist Birgitte Svennevig, som har en anden oplevelse af Feminas nye freelancepolitik. Hun fortæller, at DJ lige nu har kvindebladet under lup, da Femina vil give hende og andre samme beløb for freelanceartikler i år som i 2008, selv om hun ifølge overenskomsten har krav på mere som følge af årsreguleringen.
»Situationen er den værste i mine 11 år som freelancer. Det sidste halve år har min månedlige indtægt i gennemsnit været 10.000 kroner lavere end normalt, og maj var min dårligste måned nogensinde,« siger Birgitte Svennevig.

Også de kontingentfinansierede fagblade kapper freelancelinen i disse krisetider. For eksempel banker redaktionen på Fagbladet TIB nu flere artikler af selv, mens indkøb er barberet ned med én til to historier for hvert nummer. Det er ganske enkelt nødvendigt, efter at 3.000 medlemmer i 2008 forlod fagforbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og tog kontingentkronerne med sig.
»Freelancere giver variation, men det har førsteprioritet, at mine faste medarbejdere er beskæftiget,« siger redaktør på Fagbladet TIB Steen-Lynge Pedersen.

At han sidder nærmest urokkeligt på freelancekassen i øjeblikket, mærker freelancejournalist Mads Stenstrup. Han har nu sværere ved at afsætte artikler til Fagbladet TIB og lignende medier.
»Det er træls. Og jeg er bekymret for, at der bliver flere arbejdsløse kollegaer, som ikke har andre muligheder end at gå freelancevejen. Det vil øge konkurrencen om kunderne,« siger Mads Stenstrup.
Han forsøger i øjeblikket at øge sin kundekreds. Ved at sælge mindre, men til flere, føler Mads Stenstrup sig nemlig bedre stillet, hvis andre af hans kunder også smækker låget i. Freelancejournalist Birgitte Svennevig anvender samme metode, og den er en af vejene frem ifølge Jens Rossen, holdleder for trykte medier i FreelanceGruppen under DJ.

Egmont Magasiner valgte i juni at skære i sine omkring 300 tilknyttede freelancernes honorarer med 10 procent på flere af koncernens udgivelser. Over for Journalisten afviste koncerndirektør Kjeld Lucas dog, at der var tale om en kollektiv reduktion i freelancehonorarerne. I stedet skal Egmonts chefredaktører forhandle sig frem til aftaler med freelancerne, som er til Egmonts fordel.
»Med den økonomiske afmatning er vi meget fokuserede på udgifterne, og vi forhandler individuelt om samtlige aftaler med vores freelancere,« sagde Kjeld Lucas.