Minister for udviklingssamarbejde Christian Friis Bach og europaminister Nicolai Wammen præsenterede fredag regeringens strategi for det såkaldte Naboskabsprogram på en konference i Udenrigsministeriet.

Ved præsentationen af den nye strategi sad de to ministre til højbords med Kosovos minister for europæisk integration, Vlora Citaku, og Taras Schevchenko, der leder Instituttet for Medielovgivning i Ukraine.

Taras Schevchenko var inviteret til at tale om vigtigheden af mediefrihed og et aktivt civilsamfund i Ukraine, der er et af de lande, som er i fokus i det nye naboskabsprogram.

Hård dom

Journalisten fangede Taras Schevchenko efter konferencen og præsenterede ham for § 24 i udspillet til den nye offentlighedslov i Danmark – reglen om ministerbetjening – og gav sagen med Mette Frederiksens omdiskuterede akuttal som eksempel. De tal, som justitsminister Morten Bødskov torsdag entydigt slog fast ikke ville blive udleveret med udkastet til den nye offentlighedslov, som det ser ud nu.

Han forklarer, at hvis det havde været i Ukraine, havde vurderingerne været tilgængelige for offentligheden, når loven var trådt i kraft.

»Hvad er grunden til, at man ikke længere kan få adgang til informationerne?« spørger Taras Schevchenko undrende.

Det er, så lovgiverne har et trygt rum til at afprøve ideer. Hvad synes du om det?

»Jeg synes, det er et ganske underligt argument for, at et demokratisk land ikke offentliggør alle data til borgerne og offentligheden, og jeg er ikke sikker på, at Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder ville være enig i sådan en ide, hvis den blev præsenteret for sagen,« siger Taras Schevchenko.

Han peger på en sag fra Ungarn om dokumenter, der var til diskussion i forfatningsdomstolen.

»Den Europæiske Domstol dømte, at eksperter, medier og civilsamfund har en meget stor ret til at deltage i debatten, og for at gøre det, så skal de have de samme data, der er til debat i regeringsstrukturen. Det er en af de essentielle rettigheder i et demokrati,« siger Taras Schevchenko.

»Jeg mener derfor, at sådan en argumentation fra den danske regering er en lille smule mærkelig og udemokratisk,« tilføjer han.

Han undrer sig over, hvordan to tredjedele af Folketinget kan bakke op om lovforslaget.

Baggrund

Sidste efterår gennemførte Center for Law and Democracy en global undersøgelse af lovgivningen i 93 lande for at fastslå, hvor gode muligheder borgerne i de enkelte lande har for at få adgang til information.

Ukraine fik her en 8. plads, mens Danmark indfinder sig som nummer 78.

Ifølge regeringens præsentation af strategien for Naboskabsprogrammet i år 2013 til 2017 er det de to ministres ”oprigtige håb, at det danske Naboskabsprogram vil bidrage til at bringe Europas lande og befolkninger tættere sammen ved at bidrage til en konsolidering af demokrati, menneskerettigheder og fremgang i alle dele af Europa”. Blandt andet ved at støtte ”accept af frie medier og et aktivt civilsamfund”, med henvisning til erfaringerne fra Naboskabsprogrammet 2008-12.

Her skriver regeringen:

”Indsatserne har bidraget til, at mange uafhængige og kritiske medier har styrket den demokratiske dialog, forbedret ytringsfriheden og befolkningens viden om og deltagelse i beslutningsprocesser.”

Journalisten bad i fredags om en kommentar til kritikken fra justitsministeren, men der er endnu ikke kommet svar