Europæiske journalister har ingen fællesnævner og kender stort set ingen andre dybdeborende journalister end dem fra Watergate. Ny europæisk rapport graver dybt i den gravende journalistik.

ANALYSE. Han er mand, 30 år eller ældre og arbejder på en landsdækkende avis eller en public service-station for tv eller radio. Den beskrivelse passer på en typisk europæisk dybdeborende journalist.

»Da den danske forening for undersøgende journalistik sidste år holdt seminar, var alle talerne mænd,« sagde Dick van Eijk, da han fortalte om sin undersøgelse af dybdeborende journalistik i Europa på den netop afholdte 'Global Investigative Journalism Conference 2005' i Amsterdam, hvor omkring 470 journalister fra 55 lande deltog.

I øvrigt tilføjede Dick van Eijk, at det eneste land, hvor dybdeborende kvinder er i overtal, er Finland, men at det her er mændene, der vinder priserne. Til gengæld har de kvindelige svenske journalister modtaget flere priser.

I Danmark er det almindeligt med gravegrupper, som man kender dem fra USA, mens de er forsvundet fra de fleste andre europæiske lande. I England og til en vis grad Tyskland er det almindeligt at betale kilder for at medvirke. I Norge og Sverige er det nemt at få adgang til offentlige papirer, mens det er svært i Østrig og Tyskland. De kommercielle tv-stationer bruger meget få ressourcer på dybdeborende journalistik – lige med undtagelse af svensk TV4.

»Mange udgiver deres resultater som bøger, men i Tyrkiet og Italien er bøger den eneste måde at få kritisk journalistik ud på,« sagde Dick van Eijk på konferencen.

'Europæisk journalistik' som en definerbar genre eksisterer ikke, fortalte Dick van Eijk. Dertil er forskellene mellem for eksempel de nordiske landes pressefrihed og pressens betingelser i Rusland og Italien for store. Der er også stor forskel på, hvordan man i de enkelte lande definerer en journalist – i Belgien er det en beskyttet titel, mens enhver kan kalde sig journalist i Danmark.

Dick van Eijk, som selv er journalist på det hollandske dagblad NRC Handelsblad og specialist i at håndtere store datamængder, definerer undersøgende journalistik sådan her: Det skal være noget, journalisten selv har gravet frem, det skal være vigtigt for andre, og der skal være nogen, der forsøger at holde oplysningerne hemmelige for offentligheden.

Beder man en europæisk journalist nævne en dybdeborende journalist fra et andet land end sit eget, vil han typisk kun kunne nævne Watergate-journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein. Men med rapporten er der en chance for at lære andre at kende. Dick van Eijk har sammen med 12 kolleger interviewet 200 dybdeborende journalister i 20 europæiske lande og beskrevet 198 dybdeborende projekter.

Om Danmark står der, at vi er det land i Norden, hvor man læser færrest aviser. Distriktsaviserne spiller en stadig større rolle i nyhedsdækningen, selv om de sjældent har en større journalistisk stab.

Dick van Eijk bemærker, at afstanden mellem politik og journalistik er lille i Danmark – i hvert fald sammenlignet med forholdene i vores nabolande. Ifølge rapporten er det et succes-kriterium for DR Dokumentar, at politikerne tager et emne om, som DR Dokumentar har behandlet. Som et andet eksempel på de tætte bånd mellem journalistik og politik nævner van Eijk, at tidligere justitsminister Hans Engell blev redaktør af Ekstra Bladet kort tid efter at have forladt Folketinget.

Antallet af undersøgende projekter i Danmark faldt ifølge rapporten i sidste halvdel af 90erne, men i øjeblikket opruster flere aviser den undersøgende journalistik. Det er dog ikke tilfældet med de elektroniske medier.

Dick van Eijk benægter, at det lave antal kvindelige undersøgende journalister skyldes, at kvinder har børn og derfor prioriterer anderledes.

»Den forklaring holder ikke, for kvinderne i Sverige har jo også børn,« står der i rapporten, der fortsætter med at oplyse, at kvinder er så godt som usynlige i redaktionsledelserne, og at nyhedsbilledet er præget af maskuline emner som politik, kriminalitet og terror.

• Nyt om undersøgende journalistik

  »Investigative Journalism in Europe« er redigeret af Dick van Eijk og fylder 355 sider. Rapporten kan fås ved at kontakte secretariaat@woj.nl eller dve@dickvaneijk.nl.

  De to næste globale konferencer om undersøgende journalistik bliver i foråret 2007 i Toronto og i efteråret 2008 i Oslo.

  Læs mere på www.vvoj.org og www.fuj.dk.