search

Mænd tjener mest

Løntjek på Horsens Folkeblad og Jyllands-Posten viser, at kvinder stadig får de laveste personlige tillæg. DJ har forsøgt at hjælpe kvinder på Jyllands-Posten med kurser i lønforhandling.

Ifølge lønstatistikken får mandlige journalister cirka 2000 kr. mere i lønposen om måneden end kvinderne. I det tal er der ikke taget højde for anciennitet og ansvarsområde.

Horsens Folkeblad tjekkede for nylig 36 fastansatte DJ-medlemmers løn.

Det personlige tillæg blev sammenlignet, idet grundlønnen følger de fastlagte skalaer.

"Vi kunne konkludere, at der var en forskel på over 2000 kr. Når vi så gik ind og trak de DJ-medlemmer, der sidder på nogle ledende funktioner, fra, ja så endte vi på en forskel, der var under 500 kr.," siger tillidsrepræsentant Per Gregersen.

Men der var ikke grundlag for en reel ligelønssag, mener han:

"Vi kunne ikke sige, at A, som er kvinde, får mindre end B, som er mand, selv om de sidder på samme stofområde."

Ved lønforhandlingerne forsøgte man at udligne forskellen, selv om Per Gregersen synes, det er svært at bevise, at den er betinget af køn. For der er så mange faktorer, der gør sig gældende.

Samtidig med ligelønstjekket lavede avisen en top-ti liste over personlige tillæg. Otte på listen var mænd.

"Det har noget at gøre med de poster, de sidder på. Så spørgsmålet er snarere, hvorfor der er så få kvinder i de ledende stilinger? Er det, fordi de ikke søger, eller vælger mænd bare mænd?" spørger Per Gregersen.

 

Kassen er tom
På Jyllands-Posten gennemgik man også for nylig lønnen for samtlige medarbejdere. Her var forskellen cirka 450 kr. i de personlige tillæg. Men ledelsen vil ikke gøre noget ved det nu, for kassen er tom, fortæller medlem af trivselsudvalget Tina Bryld.

Der blev dog gjort noget. I samarbejde med DJ arrangerede Jyllands-Posten et seminar for kvinderne, så de kunne blive _bedre til at gøre opmærksom på deres faglige kvaliteter ved lønforhandlingerne.

Et "salgs-kursus" behøver ikke nødvendigvis være løsningen. Åbenhed er det vigtigste, mener Solveig Schmidt, der er formand for ligestillingsudvalget:

"Hvis man ikke ved, hvad ens kolleger tjener, hvordan kan man så vide, om ens egen løn er ok? Det er vigtigt at få talt om det og spurgt til, hvad og hvilke arbejdsområder der belønnes. Er det fleksibilitet eller måske alder, der gør, at man får mere i løn?"

Ifølge ligestillingsformanden er den unge generation målløs over, at der endnu ikke er ligeløn. De vil ikke finde sig i at blive dårligere betalt end deres mandlige kolleger for det samme arbejde. Solveig Schmidt mener, hun kan spore en ny interesse for ligestilling blandt de unge kvinder:

"I min generation hylede vi op om ligestilling. Generationen efter var måske naturligt nok ikke så interesseret i emnet. Men det er den helt unge generation. De blander sig i debatten, de søger ind i ligestillingsudvalget, og de har en klar forventning om, at der skal gøres noget. Det tror jeg, Journalistforbundet må tage alvorligt. For hvorfor skulle de være medlemmer, hvis der ikke bliver gjort noget for, at de får det samme i løn som deres mandlige kolleger?" spørger Solveig Schmidt, der også er gæstelærer på Danmarks Journalisthøjskole.

Hun har været aktivt med i ligestilingsudvalget i Journalistforbundet siden begyndelsen af firserne. Desuden var hun i mange år faglig sekretær i Journalistforbundet og med til at lave ligelønstjek i flere medievirksomheder. Hun er rystet over, hvor mange steder de fandt frem til en forskel på mænd og kvinders løn. Og så undrer hun sig over, at forskellen har været den samme i mange år.

"Da vi begyndte at gøre opmærksom på problemet i begyndelsen af firserne, rykkede det lidt ved skævheden. Men siden midten af firserne har forskellen været stabil. Den er oven i købet fulgt med inflationen," siger hun.

 

FAKTA

Andelen af kvindelige journalister i 1999:

– I Dansk Journalistforbund: 36 procent

– Berlingske Tidende: 34 procent

– Politiken: 32 procent

– Jyllands-Posten: 23 procent

– Nordjyske-, Århus – og Fyens Stiftstidende: 19 procent

– Danmarks Radio: 38 procent

– Kanal 2: 60 procent

– Skandinavisk Film Kompagni: 65 procent

– TV2/Danmark: 35 procent

Kilde: Ligestillingsudvalgets opgørelse

– Den finske forsker Henrika Zilliacus-Tikkanen er en af de få i Norden, der har forsket i medier ud fra et kønsperspektiv. Hun mener, der er en god forklaring på, hvorfor der er flere kvinder i den elektroniske presse end i den skrevne.

– "Det kan skyldes, at de elektroniske medier har udviklet sig i takt med, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. På dagbladene har de en helt anden fastforankret, mandlig tradition, som for nogles vedkommende går over 200 år tilbage," siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen