Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:06 28.05.2021 Anna Sol Jørgensen

Mænd dominerer universiteternes egne ekspertlister

Kun seks ud af de 50 mest citerede eksperter i de danske medier sidste år var kvinder, viser en opgørelse foretaget af Infomedia for Akademikerbladet.

Men universiteterne selv har heller ikke ligefrem gjort det nemt at finde frem til en kvindelig ekspert frem for en mandlig. Det skriver Magisterbladets Forskerforum.

En optælling, som Forskerforum har foretaget, viser således, at mænd udgør langt den største del af forskerne på ekspertlisterne, som universiteterne offentliggør til hjælp for journalisterne, når de hurtigt skal finde en ekspert, der ved noget om et givent emne som corona, folketingsvalg eller noget helt tredje.

På Aarhus Universitet er 22 procent af eksperterne på universitetets liste kvinder, og på Københavns Universitet er kvindeandelen 30 procent. Selv på SDU, der brander sig som et verdensmålsuniversitet, er kun 26 procent af eksperterne kvinder, skriver Forskerforum.

SENESTE NYT

Flere nyheder