”Find ud af, hvad både Trumps tilhængere og modstandere siger. Du kan ikke bare følge CNN og New York Times. Du skal også have kilder med andre synspunkter med på radaren.”
Sådan lyder opfordringen til danske medier fra USA-ekspert Mads Fuglede, der hver uge følger amerikansk politik på Radio24syv i programmet 'Kampagnesporet' sammen med David Trads. Mads Fuglede er desuden folketingskandidat for partiet Venstre. Han er ikke selv Trump-tilhænger.
”Det er de færreste mennesker, der er vokset op i et velfærdssamfund som det danske.”
Løber med en stemning
Problemet er, mener han, at dækningen af USA's nye præsident ”ofte er ret unuanceret”.
”Medierne kommer let til at løbe lidt for meget med en stemning.”
Medierne ”skal gå til stålet” i dækningen af Trump, siger Mads Fuglede. Men journalisterne skal huske balancen i dækningen. Det gælder for eksempel det aktuelle indrejseforbud.
”I praksis har det længe været sådan, at borgere fra Irak, Iran, Yemen og Somalia mere eller mindre var forhindret i at rejse ind i landet. Nu har Trump indført 90 dages indrejseforbud, og det bliver fremlagt som det vestlige demokratis opløsning. Det er for skørt. I virkeligheden er der meget lille forskel på Trump og Obama på det her punkt,” siger Mads Fuglede.
Rygmarvsreaktion
Et andet eksempel er forholdet mellem USA og Mexico – og Trumps planer om at bygge en mur.
Faktisk er der i alt allerede næsten 1.000 kilometers afhegning, der skal forhindre mexicanere i at rejse illegalt ind i USA over den 3.100 kilometer lange grænse. Og Barack Obama var den præsident, der sendte flest mexicanere ud af landet.
”Ingen har deporteret flere end Obama,” siger Mads Fuglede.
I virkeligheden adskiller den aktuelle dækning af Donald Trump sig ikke fra tiden under den foregående præsident Barack Obama. Det er bare med modsat fortegn.
”Under Obama var medierne meget følgagtige, og man gik for langt i sin begejstring. Nu kan man mærke stor enighed om, at Trump er for meget. Jeg ser lidt for meget rygmarvsreaktion om, at Trumps mission nærmest er at ødelægge demokratiet,” siger han.
Trump er voldsom, men …
Trump er ”en voldsom politiker”, siger Mads Fuglede.
”Han benægter tydeligere end andre fakta. Det er helt skørt at skulle forholde sig til nogle af de ting, han siger. Men han bliver nærmest fremstillet som en karikatur på en fascistoid ledertype uden begavelse, der er i færd med et skjult statskup, hvor han nedbryder alle politiske institutioner. Det tror jeg ikke vil ske,” mener Mads Fuglede.
Opsøg modparten
I sidste uge sagde Berlingskes udlandsredaktør, Anna Libak, og 'Deadline'-vært Lotte Folke, at medierne skal passe på med at blive for følelsesladede i dækningen af Trump.
Men det handler ikke kun om at holde hovedet koldt. Journalisterne skal også være opmærksomme på, at det amerikanske mediebillede er mere polariseret end det danske, forklarer Mads Fuglede. Derfor er det sværere at finde nyheder, hvor både Trumps tilhængere og modstandere kommer til orde på en afbalanceret og loyal måde.
Ud af ekkokammeret
Hvis Mads Fuglede selv skal forstå en sag og bliver fanget i et ekkokammer af enighed, opsøger han modpartens synspunkter.
Det kan nogle gange være det venstreorienterede medie Mother Jones. Andre gange det konservative magasin National Review, den liberale tænketank Cato Institute eller The Brookings Institution med et mainstream demokratisk ståsted.
”Hvis der er en meget ensidig kritik, prøver jeg at finde dem, der støtter Trumps påstand, for at forstå deres argumenter – og forholde sig kritisk til dem,” forklarer han.
”Hvis både National Review, Cato Institute og New York Times mener, at Donald Trump har gjort i nælderne, ”så er jeg ikke i tvivl om, at der er noget at komme efter,” siger Mads Fuglede.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mads Fuglede sorsøger at nedspille omfanget af "revolutionen", og det falder i tråd med forsøget på at bevare billedet på USA som den frie markedsliberale verdens leder.
Det handler nok så meget om grundlaget for revolutionen, Trump, og lidt mindre om den sociale selvbeskrivelse, som den udspiller sig i.
Fuglede kommer ikke ind på det vigtige, handelsaftalernes bortfald, USA's underskud på betalingsbalancen med udlandet (477 milliarder sidste år), statsgælden, mere end 20 billioner, positionen over for Kina og EU (Tysk industri havde sidste års største overskud på betalingsbalancen med udlandet, overhalede Kina).
Den globale ulighed, 8 mennesker ejer tilsammen, hvad den fattigste del af jordens befolkning har, spændingerne mellem Tysk og syd inden for EU, de tabende hvide masser i USAs midtland (den reelle grund til opslutningen omkring Trump), højreradikalismen her på kontinentet (Fillon, den konservative kandidat til valget i Frankrig er taget i korruption, og vil helt sikkert tage til Marine Le Pen i år).
Finanskrisens fundering i det globale pengesystem, bygget op om endogent skabte penge, fordringer, gældspenge, formuleret i dollars. Pengesystemet er det store tabu inden for økonomisk teoridannelse, og spørgsmålene om, hvad der sker, hvis dollaren mister sit overherredømme, er ikke engang stillet.
Trumps forslag til ambassadør her på kontinentet forkastes af EU-kommissionen, på grund af dennes erklærede modsætningsforhold til EU.
Trump insisterer på retten til at smadre klimaet ud fra devisen om, at hvad der ikke findes for hans fattige forstand, det findes ikke, fuldstændigt lige som man har orienteret sig over alt i den kommercielle medieverden, hvor kun de mere individuelt lukrative positioner udfolder sig.
Det hele afslører, at USA ikke længere kan fungere som "den frie verdens leder". USA er blevet nationalistisk, protektionistisk, fordi man ikke længere kan begå sig på det marked, som man var med til at skabe.
Det handler således ikke om at høre efter hvad Trumps bagland har af kontrafaktuelle bud på verdens sande tilstand. Dem kender vi til hudløshed.
Det handler om, at segmentet omkring de ledende kredse, medier, finansindustri, erhvervsliv, økonomer, politikere, har mistet den store rorgænger.
Det er svært at nedspille.