Mads Brügger svarer igen på kritikken af hans film Ambassadøren. Han har aldrig brugt ordet korrupt, skriver han.

I går skrev Politiken, at Mads Brügger ikke havde dokumentationen på plads i sin film Ambassadøren. Den handler blandt andet om, hvordan Brügger forsøger at blive diplomat for Liberia. Nu svarer Brügger igen i et debatindlæg i Politiken.

Politikens kritik handler primært om, hvordan filmen fremstiller de 35.000 dollar som Brügger giver Sherman, der også er formand for præsidentpartiet i Liberia, for at hjælpe ham med at blive diplomat. Sherman fortæller i Politiken, at det var forudbetaling for ganske almindeligt og lovligt lobbyarbejde.

"Nu er Sherman vred og klager til Politiken over, at jeg fremstiller ham som korrupt. Problemet er bare, at rent formelt siger jeg i filmen slet ikke, at samarbejdet med Sherman er udtryk for hverken bestikkelse eller korruption.
Det afhænger af øjnene, der ser, men man tænker unægtelig sit, og pengene bevirkede i hvert fald, at jeg kom til møde i Liberias udenrigsministerium i Monrovia med Sherman og den fungerende udenrigsminister," skriver Brügger, der retorisk spørger, hvordan Politiken ville se på det, hvis en afrikaner kunne få fremtræde for Villy
Søvndal ved at betale 35.000 dollar til en højt placeret SF'er.

En central del af kritikken imod filmen er, at Sherman rent faktisk leverede de 35.000 dollar tilbage, fordi han ikke kunne skaffe Brügger diplomattitlen, men det fremgår ikke af filmen.

"Hvad der ikke er med i filmen er, at pengene blev givet til Sherman ud fra en no cure, no pay-aftale – men det er en teknikalitet, mener jeg.
Det fremgår heller ikke af filmen, at pengene mange måneder senere blev taget fra Sherman og – så vidt jeg er orienteret, men jeg har jo ikke en kvittering på det, i sagens natur – kanaliseret videre til den nyudnævnte udenrigsminister, Toga McIntosh.
Det blev de, fordi Sherman på det tidspunkt var faldet i politisk unåde, og min hollandske diplomattitelmægler og hans liberianske samarbejdspartnere vurderede derfor, at Sherman ikke længere kunne levere varen.
Det kunne Toga McIntosh til gengæld, men det var nok også, fordi Sherman og hans folk havde gjort benarbejdet for ham. Under alle omstændigheder havnede pengene et sted i toppen af Liberias magthavende parti, og det kan da sagtens tænkes, at Sherman har fået en returkommission," skriver Mads Brügger.

Mange af anklagerne mod Mads Brügger bliver dokumenteret i mails som Sherman har lagt frem til Politiken. Brügger kalder dem »redigerede«, men vil ikke lægge den fulde korrespondance ud.

»Jeg har ikke villet diskutere de e-mail, som Lindqvist har fået tilsendt fra Sherman.
Disse e-mail er angiveligt en del af en meget lang og kompleks korrespondance mellem Sherman, mig selv og en række andre nøglepersoner.
Når jeg skriver »angiveligt«, er det, fordi jeg ikke kan vedgå, at disse mail er autentiske – fordi der er redigeret idem, og endnu vigtigere: fordi en diskussion af indholdet uundgåeligt vil gøre, at jeg kommer til at afsløre identiteten af andre liberiere, som har været med i processen.
Og dem vil jeg ikke afsløre, medmindre de selv står frem – vi har vel alle lært lidt af WikiLeaks."

Politiken skriver i et svar til Mads Brüggers indlæg, at Mads Brügger har haft mulighed for at korrigere eventuelle fejl og misforståelser i artiklen:

"Men som han selv skriver i ovenstående indlæg, så har han ikke ønsket at udtale sig eller gå i detaljer omkring mailudvekslingen mellem ham og advokat Varney Sherman."