Mads Brügger: EU forpurrer journalisters arbejde

Mads Brügger tager bladet fra munden og kritiserer EU for at vildlede pressen, true kilderne og karaktermyrde whistleblowers. Han kritiserer også journalisterne for »selv-sindelagskontrol«. Og så løfter han sløret for en ny Quatraro-dokumentar.

Mads Brügger tager bladet fra munden og kritiserer EU for at vildlede pressen, true kilderne og karaktermyrde whistleblowers. Han kritiserer også journalisterne for »selv-sindelagskontrol«. Og så løfter han sløret for en ny Quatraro-dokumentar.
Der var ualmindeligt mange mennesker, og aldersgrænsen var ualmindeligt lav – i forhold til, at emnet var EU. Men det var heller ikke en sædvanlig EU-debat, Oplysningsforbundet Demokrati i Europa havde stablet på benene torsdag aften. De havde overtalt journalist, forfatter og instruktør Mads Brügger til at komme og tale om EU-journalistik.

Mads Brügger tog udgangspunkt i dokumentarserien Quatraro-mysteriet, som han lavede sammen med blandt andre Mikael Bertelsen. Den blev sendt på DR2 i 2009 og handlede om EU-embedsmanden Antonio Quatraros død. I serien rejser Bertelsen og Brügger til flere lande for at opklare, om EU-embedsmanden Quatraro begik selvmord eller blev myrdet.

Mads Brügger understregede, at det havde været et klokkeklart sigte med dokumentaren at oplyse danskerne om EU. Også selvom det foregik på en lidt alternativ måde.

Han fortalte, at en af årsagerne til, at de valgte at grave i netop Antonio Quatraros død, var at sagen rummede gode muligheder for at fortælle om EU.

»Her kunne vi tage en sag, der foregik på et vigtigt tidspunkt for EU, og som inddrager de fleste af EU's institutioner, parlamentet, kommissionen, Revisionsretten, anti-svindelenheden OLAF. Så kunne vi besjæle EU på godt og ondt,« sagde Mads Brügger.

Han fremhævede også, at sagen var så gammel, at tv-holdet regnede med, at de kunne få folk til at fortælle om den.

EU er »byzantinsk«

Men efter cirka 100 dage i Bruxelles var det ikke mestendels pæne ord, Mads Brügger havde at sige om sit møde med EU-systemet som journalist. Han kaldte EU for »byzantinsk« og kritiserede især Europa-Kommissionen for at spænde ben for kritiske journalister.

»Kommissionens mange pressetalsmænd siger hele tiden og igen og igen "vi vil gerne hjælpe", "der er ikke noget, der er vigtigere for os" og "vi elsker journalister". Men når man så begynder at spørge ind til ting, så er det så som så med åbenheden,« sagde Mads Brügger.

Han nævnte flere eksempler på, at han og hans kolleger havde haft et hyr med at få adgang til rapporter fra Kommissionen, hvorimod de oplevede at blive bombarderet med dokumenter, som de ikke kunne bruge.

Brügger: Kommissionen truede kilderne 

Kommissionens ansatte forsøgte flere gange at overtale tv-holdet til at droppe hele projektet. Og da det ikke lykkedes, advarede de folk rundt omkring i EU-systemet om, at de ikke måtte snakke med DR-holdet, fortalte Mads Brügger.

»Det mest urovækkende var, at de ringede til tidligere embedsmænd og gav dem mundkurv på. Det var skræmmende, at de fik at vide, at hvis de fortalte os ting og sager, så ville man tage deres pension fra dem. Det sagde flere til os, at de turde ikke tale med os, for så mistede de deres pension,« sagde Mads Brügger.

Han understregede dog, at Europa-Kommissionen blankt har afvist at have blandet sig i deres arbejde og for eksempel givet tidligere ansatte mundkurv på.

Mads Brügger mener også, det er beskæmmende, hvordan EU behandler whistleblowers – altså ansatte, der offentligt råber vagt i gevær, fordi der er noget galt i systemet.

Han nævnte tre eksempler på whistleblowers, som efter hans mening var blevet behandlet uretfærdigt af kommissionen: Paul van BuitenenMarta Andreasen og Douglas Watt. Sidstnævnte talte Brügger selv med i forbindelse med researchen til Quatraro-serien.

»Det er et system, hvor det står på side 1 i manualen, at man skal karaktermyrde whistleblowers. Bagvaske dem og bagefter fyre dem,« sagde han.

Pressen er blevet dårligere til at dække EU 

Men Mads Brügger vendte også skytset mod os, pressen. Både de journalister, der skriver om EU, og de redaktører, der vælger det fra.

»Journalisterne har været og er blevet gradvist dårligere til at formidle EU. Men hvis de forventer, at redaktionssekretæren derhjemme ikke gider have det, og læserne ikke gider læse det, så er det måske også svært at finde livsnerven,« sagde han.

Han mener, der er brug for flere og meget mere forskellige journalister til at dække og videreformidle EU-stoffet.

»Det er lidt regneark-drengenes vagtparade, der bliver EU-journalister i dag. Det tiltrækker bare en speciel form for journalister,« sagde han.

Mads Brügger sagde også, at han havde fået indtryk af, at de journalister, der satser på at dække EU og har gjort det i årevis, er »tilbøjelige til at udøve selv-sindelagskontrol« – for at undgå at forholde sig så kritisk, at de bliver frosset ude af Bruxelles-systemet.

»Det er svært at forholde sig kritisk til EU uden at blive stemplet som EU-modstander. Hvis du som journalist skriver noget kritisk om EU, så er du enten en EU-kritisk højrefløjstossebold eller en venstrefløjstossebold,« sagde han.

Ny dokumentar på vej 

Mads Brügger afslørede også til foredraget, at han er i gang med at forberede en ny dokumentar om Quatraro-mysteriet. Den nye dokumentar skal følge op på den tidligere og er planlagt til efteråret 2011, fortalte han.

Han mener, det grundlæggende problem er, at de danske borgere ikke oplever EU som en del af den forvaltning, de betaler til og derfor skal interessere sig for.

»Der mangler en bedre forståelse for, at Quatraro for eksempel ikke bare var en embedsmand i EU, han var en embedsmand, der arbejdede for danske skatteborgere. Hvis det var sket på Slotsholmen, at en embedsmand var drattet ud af vinduet, så ville det tiltrække stor opmærksomhed, og danske journalister ville undersøge det grundigt,« sagde han.