Sådan lyder det, når journalist Christa Alstrup beskriver sit job som madskribent på boligmagasinet Bo Bedre. Ud over at skrive, vælge billeder og layoute, så er hun også en stor del af tiden stylist på madbillederne i bladet. Cirka 40 procent af arbejdet går med at arrangere mad, så det tager sig godt ud på billeder.
»Ud over at lave opskrifterne og maden, så skal jeg finde de rigtige tallerkner og andet regi. Jeg er med, når billederne skal tages og arbejder tæt sammen med fotografen. Selv lyssætningen er jeg med til at bestemme,« siger den 54-årige Christa Alstrup.
Hun er uddannet layouter i Tyskland og blev i 1969 ansat hos forlaget Bonniers. Med tiden fik hun flere og flere journalistiske opgaver, og i 1981 lavede hun sine første mad-sider i Bo Bedre. For to år siden blev Christa Alstrup medlem af DJ efter i mange år at have været medlem i Journalisternes A-Kasse.
»Jeg føler i højeste grad, at jeg er journalist, selvom jeg ikke har uddannelsen. Derfor er det også naturligt for mig at være medlem af DJ,« siger Christa Alstrup. »De problemer, jeg kan støde på, fyring eller dårlig behandling, er også problemer, andre medlemmer kan få. DJ kender problemerne og ved, hvordan de løses,« siger hun.
Mad-stylist: »Det er et drømmejob.«
Sådan lyder det, når journalist Christa Alstrup beskriver sit job som madskribent på boligmagasinet Bo Bedre. Ud over at skrive, vælge billeder og layoute, så er hun også en stor del af tiden stylist på madbillederne i bladet. Cirka 40 procent af arbejdet går med at arrangere mad, så det tager sig godt ud på billeder.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.