»Jeg er stadig i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.«
Sådan siger redaktør på modkraft.dk Rune Eltard Sørensen. Han står i et etisk dilemma efter at have modtaget et foto af en ”helt almindelig dansk mand”.
Fotoet er taget af en kvinde, der i Modkraft i sidste uge stod frem og fortalte, at hun blev overfaldet foran en bar på Nørrebro i København. Kvinden fortæller blandt andet, at hun får et flyvespark i ansigtet. Ifølge hende viser fotoet den mand, der gjorde det. Herefter sparkede han og en ven ifølge kvindens kammerat hende flere gange, mens hun lå besvimet på jorden.
»Det er andet overfald inden for en kort periode, hvor kilder fortæller, at der i begge tilfælde er sagt og råbt ting i forbindelse med overfaldene, som tyder på, at de er motiveret af kvindehad og foragt mod homoseksuelle. Det falder ind under Modkrafts interessefelt, og derfor har vi dækket sagerne,« fortæller Rune Eltard Sørensen.
Ikke muligt at høre den anden part
Hans dilemma var – og er – om han kan bringe et sløret billede af manden som illustration til artiklen.
»Da jeg taler med kvinden, får hun fortalt i en bisætning, at hun har et foto af gerningsmanden. Det beder jeg hende sende til mig. Hun er lidt usikker på det, men ender med at sende det,« siger han.
Rune Eltard Sørensen har mødt kvinden og hendes kammerat, der ifølge eget udsagn også blev overfaldet, da han forsøgte at lægge sig imellem. Modkraft-redaktøren er ikke selv i tvivl om, at de taler sandt. Omvendt fortæller han, at de to angivelige overfaldsmænd ser sagen helt anderledes. Ifølge Modkrafts oplysninger har de to meldt kvindens kammerat for vold, fordi de hævder, at han overfaldt dem.
»Efter at have talt med kvinden og hendes kammerat har jeg tillid til, at de taler sandt. Så det er den vinkel, jeg kører,« siger Rune Eltard Sørensen.
Det har ikke været muligt for ham at komme i kontakt med de to mænd, der bliver anklaget for overfaldet i artiklen.
Fotoet kan aflive myter om overfaldsmænd
Rune Eltard Sørensen mener, at billedet kan være med til at afkræfte nogle fordomme om, hvem der kunne finde på at begå overfald motiveret af seksualitet eller køn.
»Dilemmaet er, at overfaldet er sket ved Folkets Park, hvor der tidligere har været overfald, som formentlig blev begået af folk med tilknytning til parkens pusher-miljø. Det ville være oplagt at tro, at det også er tilfældet her. Men billedet viser – ligesom det, jeg har fået fortalt – at det er ”nogle hipster-typer”, der begår overfaldet,« siger Rune Eltard Sørensen og tilføjer:
»Billedet viser også, at det er en helt almindelig ung hvid dansk mand. Hvis vi bringer det, kan vi aflive nogle myter om, hvem der typisk står bag overfald på Nørrebro.«
Alligevel har Modkraft indtil videre ikke bragt billedet.
»En af grundene er, at jeg ikke har kunnet lave en fuldstændig rekonstruktion. Jeg har ikke hørt begge parter, for jeg har ikke kunnet få fat i den formodede voldsmand. Jeg har tillid til mine kilder, men jeg vil helst ikke blive part i sagen.«
Kan risikere selvtægt
Hvilken forskel gør fotoet?
»Det åbner muligheden for selvtægt. Det er et enormt stort ansvar at tage på sig, og jeg er usikker på, om det er det værd. Det risikerer at eskalere situationen, og i sidste ende kan det også bringe mine kilder i fare.«
Omvendt understreger Rune Eltard Sørensen, at det kunne afskrække manden på billedet, selv om det ville være sløret.
»Det kunne have en afskrækkende effekt på vedkommende, hvis han blev hængt ud. Jeg må indrømme, at når jeg taler om det nu og tænker det igennem igen, så er jeg stadig i tvivl.«
Kan være i strid med straffelov og presseetik
Professor ved Syddansk Universitet med speciale i medieret Sten Schaumburg-Müller er enig i, at det er et interessant dilemma.
Det er tilladt at tage billeder af folk, der opholder sig på et offentligt sted. Men i sammenhængen bliver det et problem, siger han.
»Det problematiske er, at billedet sammen med teksten bliver en beskyldning om at begå noget strafbart, endda relativt voldsomt. Det skal man være forsigtig med, for det kan være i strid med både straffeloven og de presseetiske regler.«
I forhold til lovgivningen er det injurier, det handler om.
»Der kan være tale om en æreskrænkelse. Det er jo injurier at beskylde nogen for strafbare forhold, hvis det viser sig, at det har de ikke gjort,« siger Sten Schaumburg-Müller.
I forhold til de presseetiske regler handler det først og fremmest om at høre begge parter.
»Har man forelagt den pågældende de her anklager? Hvad siger han, benægter han? I det her tilfælde kan jeg forstå, at der er forskel på, hvordan parterne udlægger sagen. Når der er tvivl om, hvad der er foregået, ville jeg ikke anbefale at bringe billedet.«
Ikke nok at sløre personen
Det er noget andet, hvis et foto viser en person taget »på fersk gerning«, fortæller Sten Schaumburg-Müller.
De har jo publiceret teksten, der vinkler historien fra den ene sides perspektiv. Gør det så en forskel med billedet?
»Ja, det gør en stor forskel. Selvfølgelig har man lov at omtale mulige overfald. Det problematiske er, hvis man kan identificere den pågældende.«
Er det ikke nok at sløre personen?
»Nej, der er faktisk både dommer- og pressenævnskendelser på, at det ikke er nok – blandt andet en relativt ny højesteretsdom. Det kommer meget an på omstændighederne. Hvis jeg var Modkrafts advokat, så ville jeg ikke anbefale dem at bringe det billede,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Kan stilles til ansvar for selvtægt
En af årsagerne til, at Modkraft ikke har bragt billedet, er frygten for, at personen bliver genkendt og udsat for selvtægt.
Kan Modkraft stilles til ansvar, hvis de bringer et foto, som fører til selvtægt?
»Der er ingen eksplicitte regler om det, men det er en helt relevant overvejelse. I de presseetiske regler står, at oplysninger, der kan være skadelige, skal efterprøves ”i særlig grad”. Det vil jeg mene også gælder, hvis nogen kan finde på at begå selvtægt.«
Medier bringer især slørede fotos, når de kommer fra politiet. I disse situationer mener Sten Schaumburg-Müller dog ikke, at det er nødvendigt at være lige så nervøs for, om billedet er i strid med loven.
»Politiet har en særlig hjemmel til at bringe den slags efterlysninger. Så må mediet selv vurdere, om de vil bringe det eller ej. Men når det kommer fra politiet, kan man formode, at politiet har overvejet lovligheden i det.«
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg forstår ikke hvordan man kan være i tvivl om, hvorvidt et sådant foto kan vises.
Betyder Rune Eltard Sørensens tvivl så også, at han er i tvivl om, hvorvidt det vil være forkert at bringe et foto af Rune Eltard Sørensen, hvis fx en person går til Modkraft, og hårdnakket påstår, at Rune Eltard Sørensen fx har begået et seksuelt overgreb på personen?
I øvrigt ganske imponerende, at Rune Eltard har tillid til personernes forklaring. Jeg vil opfordre Rune til at søge ansættelse ved domstolene, da de uden tvivl kan bruge en mand med sådant imponerende talent for hurtigt at kunne vurdere troværdigheden af modstridende forklaringer i fx forældreansvarssager, hvor beskyldninger om alt imellem himmel og jord flyver i gennnem luften. Måske Rune Altard også vil offentliggøre billeder af personer i disse sager, fordi han finder en parts påståede beskyldning troværdig?
Til Morten Ø. Jensen: Modkraft greb jo så IKKE muligheden, eftersom de ikke viste billedet. Men ellers har du jo helt ret.
Det grænser til virkelighedsforvanskning, når man overvejer at bringe et billede, udelukkende fordi det passer ind i ens ideologiske kram. Jeg bor i Jylland og aner intet om situationen med bøsser og lesbiske på Nørrebro og hvorvidt de bliver overfaldet af mørke eller hvide - eller begge dele.
Men et seriøst medie ville vel søge sandheden om den sag. Det må kunne lade sig gøre at opklare, hvor mange voldssigtelser, politiet har rejst, og hvor mange af dem, der er rettet mod mennesker med anden etnisk baggrund, hvis man ønsker at be- eller afkræfte "den stereotype" fremstilling.
Kunne det ikke være mere interessant for Modkraft at gå den vej end at forklæde tilfældige brudstykker af virkeligheden som statistik? Jeg kan ikke se, hvordan en enkelt episode skulle kunne aflive hverken fordomme eller for den sags skyld fortælle noget som helst om en tendens. Men selvfølgelig, hvis man er lidt selektiv i sin vægtning, så...
Når det er sagt, så respekt for de etiske overvejelser, Modkrafts redaktør har været igennem.
Enig i at citatet kan fremstå lige vel skråsikkert. Lad mig forsøge, at uddybe min point. Min udtalelse/holdning går ikke på vold på Nørrebro generelt, men (som den konkrete sag omhandler) homofobisk og sexistisk vold. Jeg mener, at billedet – som jeg endte med ikke at bruge – kunne være med til at udfordrer den *stereotype* opfattelse af *typiske* sexister/homofober, som værende mørke.
Ordet 'myter' kunne måske med fordel skiftes ud med 'stereotyper'.
Så logikken er, at ét billede af én formodet gerningsmand fortæller os alt muligt om, hvem der typisk begår overfald på Nørrebro? Nu er jeg ikke statistiker, men det virker naivt og overmodigt at konkludere noget som helst på et nærmest usynligt datagrundlag.
Flere