Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:07 05.01.2023 Jakob Albrecht

Lyttertallene for Radio4 står stille

Lyttertallene for Radio4 står stille

Radio4 har svært ved at indfri sine egne lyttermål Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Sidste år satte Radio4 en målsætning om at nå 350.000 ugentlige lyttere, men nu viser dugfriske tal, at kun 273.000 personer over 12 år ugentligt stillede ind på Radio4 i løbet af 2022.

Det ugentlige lyttertal var dermed i snit 77.000 personer under målet.

Det viser en ny opgørelse, Kantar Gallup har lavet for MediaWatch, over befolkningens forbrug af public service-kanalen, der overtog FM-frekvensen fra Radio24syv i efteråret 2019.

Målet om at nå 350.000 lyttere blev sidste år meldt ud af administrerende direktør Anne-Marie Dohm, efter at Radio- og tv-nævnet mente, at lyttertallene for kanalen var påfaldende lave.

Anne-Marie Dohm sagde dengang, at det ville blive svært at nå lyttermålet på 350.000 personer, fordi radiolytningen generelt er faldende. Men det er fortsat Radio4’s målsætning at ramme de 350.000 lyttere, forklarer Anne-Marie Dohm.

”Om lytterne vælger at høre indholdet, når det passer dem bedst, eller på et tidspunkt, hvor det bliver udsendt, gør ikke den store forskel. Men vi synes stadig, at der er et potentiale i FM i forhold til at øge den lytning. Derfor vil vi have den drevet op,” siger Anne-Marie Dohm til MediaWatch.

Ser man på den seneste uges radiolytning blandt lytterne over 12 år, ligger Radio4 langt nede ad listen med 3,7 procent af den ugentlige lytning, mens DR P4’s dækning ligger i toppen med 57,1 procent.

SENESTE NYT

Flere nyheder