Lysten skal drive værket – fandme!

INDRE GLØD. Lysten skal drive værket. En voldsom kliché, indrømmer jeg, men også en sand kliché. I hvert fald for mig.

INDRE GLØD. Lysten skal drive værket. En voldsom kliché, indrømmer jeg, men også en sand kliché. I hvert fald for mig. Derfor bliver jeg både forundret og vred over, at jeg på ingen måde kan se, høre eller fornemme, at DJ – i hverken kursusudbud eller til personlige rådgivningssamtaler – taler til den del af journalisten, der er forelsket i sit fag.
"Photoshop for begyndere". "Skatten, A-kassen og Det gode Regnskab". "Tag hånd om din karriere og bliv heldig med vilje!". Nyttige kurser, helt sikkert – men når der ikke er andet, fremstår DJ ensidigt og usexet. Hvor er kurserne, der taler til andet end den administrative del af os? Hvor er brandtalerne ved de personlige møder, der får dig til at kamme over af nysgerrighed og kærlighed til dit fag?
Jeg var til personlig rådgivningssamtale for et lille års tid siden, lige da jeg stod på nippet til at springe ud som freelancer, og jeg husker stadigvæk de gyldne ord: »Nana, sørg for at bygge din virksomhed op med 80 procent rugbrød og 20 procent lyst.« Jeg forsøgte protesterende at tale om nysgerrighed, drive og historier, der rykker.
Hvis karriererådgiveren og DJ ikke ved det i forvejen, så er det ikke en stor, fed hyre, der får mig som freelancer til at bevare gnisten og – håber jeg – fortsætte år efter år. Det er min lyst, og det er her, jeg får trang til at råbe: Hvor er lysten til faget henne i DJ? Er den blevet helt væk?
Jeg synes, det er frækt, at man som fagforbund fortæller en grøn, ny freelancer, at hun skal gå så heftigt efter pengene. Det er frækt, og det er tilmed også forfejlet. For ja, vi skal have vores andel af rugbrødskunder, og vi kan ikke leve af at skrive udelukkende til dagbladene. Så langt er jeg med. Men det kan ikke passe, at vi skal have stoppet de 788 kroner så langt ned i halsen, at vi går rundt og skammer os over at have skrevet en reportage for Politiken.
Et fagforbund skal lægge overliggeren højt på sine medlemmers vegne. Og det gør I. På prisen. Her står I stærkt, og jeg skal understrege, at jeg er fuld fortaler for, at enhver freelancer skal følge DJ's vejledende takster – og jeg har selv rigtig mange prisforhandlinger.
Men jeg synes, jeres overligger ligger skævt. Jeg er ved at være ør i hovedet af bimlende kasseapparater. Kurserne har nytteværdi og er kommet for at blive. Det anerkender jeg. Men hvor er de kurser, der for alvor driver os fremad?
Jeg savner iver. Glæde. Engagement. Det eneste kloge initiativ, der er blevet taget på det seneste, er mentorordningen. Her har DJ for en gangs skyld fat i den lange ende: menneskelige ressourcer og erfaringer, der bliver givet videre. Må vi SÅ få noget mere af det!
I min verden overlever man kun, hvis lyst og løn går hånd i hånd. Men det er lysten, der rykker. Det er den, der har potentialet til at skabe de historier, der går ud over det sædvanlige. De historier, vi kan håbe, gør en forskel. For var det ikke lige det, der gjorde, at mange af os valgte at blive journalister?

Kommentarer
2
Fred Jacobsen
05.02.09 20:59
Lysten er at hjælpe medlemmer

Nana Toft skriver på bagsiden af Journalisten, at hun ikke føler, at hun har fået nok ud af den hjælp, som hun havde forestillet sig at få fra DJ.

Det er vanskeligt at forholde sig til en samtale, som har fundet sted i fortrolighed mellem Nana og en af vores faglige konsulenter. Og som Nana refererer til. Overordnet set er jeg ked af, at Nana Toft har fundet oplevelsen så kritisabel, at hun har valgt at skrive et indlæg om det.

Nana skriver blandt andet, at hun finder det ”frækt, at man som fagforbund fortæller en grøn, ny freelancer, at hun skal gå så heftigt efter pengene”.

Hm, jeg har den opfattelse, at det er en af DJ’s hovedopgaver at klæde medlemmerne på til det arbejdsmarked, der eksisterer. Og det er naturligvis en væsentlig del af vores rådgivning at fortælle, hvad vi anbefaler at tage for sit arbejde som freelancer.

At det så opleves som at få ”stoppet de 788 kroner så langt ned i halsen, at vi går rundt og skammer os over at have skrevet en reportage for Politiken” anser jeg for en meget personlig oplevelse, som jeg har vanskeligt ved at se, at DJ kan kritiseres for.

I virkeligheden kritiserer Nana Toft sit eget forbund for at sige: Husk nu at forlange en god pris for dit arbejde. Ud over, at du er journalist eller noget andet, så har du som freelancer også en forretning, der skal løbe rundt. Som jo også er en forudsætning for, at du kan lave den journalistik eller det arbejde, som du også brænder for.

Er det et usexet budskab?

Det kommer nok an på, hvordan det opfattes. Jeg er ret overbevist om, at mange medlemmer finder sådan en rådgivning ganske relevant.

M.h.t. kurser, så hverken vil eller skal DJ skal være kursusudbyder ud over aktiviteter, der styrker vore medlemmer i forhandlinger og færdigheder, der klæder på til arbejdsmarkedet. Vi mener, der er andre, der er bedre til det, end vi er – og dem samarbejder vi med. Blandt andet ved at inspirere til kurser på baggrund af ønsker og ideer fra vore medlemmer. Ideer, som vi tager imod med kyshånd.

DJ har stor lyst til at hjælpe medlemmer. Og gør det med glæde og engagement. Men man skal ikke forvente altid at få ret eller gå fra en samtale, hvor ens eget verdensbillede er blevet bekræftet. Vi sætter faktisk en ære i at kunne rykke lidt på holdningerne – og forhåbentligt tænde en gnist og skabe overskud til at tage fat på noget nyt.

Mange hilsner

Fred Jacobsen

næstformand

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
08.02.09 08:36
Re: Lysten skal drive værket - fandme!

Jeg er helt enig med Nana i, at lysten er så hamrende vigtig - og jeg er desuden helt enig i, at forbundet vægter salg og former ganske meget, hvor man skal kigge langt efter indhold, der rækker meget længere end begyndere på ganske mange felter. 

Til gengæld synes jeg der er en tendens til, at unge forventer, at alt bliver serveret for dem.

Der er nemlig en base, der er så hamrende vigtig at få styr på; det unikke er desværre ikke sikret med at have lyst til et særligt felt.

Som freelancer er der faktisk rigtigt mange muligheder for at lave en masse research-arbejde, der peger fremad. Et arbejder, der  sagtens kan kaldes efteruddannelse. 

Så - op med humøret, og på med vanten. 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right