Fremtidens journalistik vil bestå af nytænkende digitale medier suppleret med de overlevende hæderkronede aviser i større amerikanske byer. Sådan lyder en næsten optimistisk forudsigelse fra den store avisdepressions moderland.

USA. »Det gamle system er ved at dø, og det nye fungerer ikke endnu. Det er som overgangsfasen, da bilen afløste hesten, og uheldigvis arbejder jeg for et firma, som producerer hestevogne.«
Sammenligningen tilhører Bob Drogin, Pulitzer-vindende journalist på Los Angeles Times og forfatter. Gennem de seneste 27 år har Drogin fulgt udviklingen i avisbranchen fra nærmeste hold.
USA's aviser er hårdt pressede, og Journalisten er taget vestpå for at finde ud af, hvad medierne præcis gør for at sikre journalistikkens overlevelse.

LOS ANGELES TIMES. Palmer. Pulitzer-priser. Perfektion. Smukke mennesker. Sunde mennesker. Sol.
Men under overfladen lurer forfaldet i englenes by. Et tykt smogtæppe og tonstung trafik ødelægger illusionerne om himmelsk idyl ved byens internationalt anerkendte avis. Selv hovedkvarteret, som pryder den historiske bymidte, har set bedre tider.
Vinduerne ud til South Spring Street er møget til med smog, støv og fedtede fingre. Foran bygningens imponerende hovedindgang oplyser et simpelt skilt, at "The Globe Lobby is closed." Forklaringen er ligetil: Los Angeles Times har sparet sikkerhedsvagten væk.
I stedet bevogter en stædig fluesværm de storslåede guldbesatte glasdøre, som både Barack Obama, John McCain og et væld af andre prominente amerikanere har benyttet sig af. Via en lille sideindgang kommer man ind i Los Angeles Times' betagende, og nu lukkede, lobby. Her bliver
gæster mødt af avisens 55-årige rundviser, Darrell Kunitomi.
Kunitomi fortæller, at kollegerne på avisen dagen forinden har haft en kæmpe diskussion om, hvorvidt en fyldig reklame fra NBC skulle have lov at pryde forsiden på den stolte avis. Salgssiden sagde ja. Journalisterne sagde nej. Kampen var afgjort på forhånd.
»Der er ikke noget, der hedder integritet på randen af konkurs,« konstaterer Kunitomi tørt.
Fra lobbyen går turen via nyhedsrummene til Los Angeles Times' fem særligt prestigefyldte guldmedaljer for Pulitzer-vindende public service-journalistik. Rundviseren erkender blankt, at det bliver svært at leve op til i fremtiden.
»Vi tjener ikke nok penge på internettet. Folk vil simpelthen ikke betale for onlineindhold,« sukker Kunitomi.
Den tidligere journalist slår dog fast, at en politisk redningsplanke hverken er realistisk eller ønskværdig.
»Public service-journalistik koster penge, men der er ikke nogen hjælpepakke til os. Vi er privatejede og uafhængige,« kommer det stolt fra den gråsprængte rundviser.
Udtalelsen falder dog mindre end 48 timer efter, at NBC har placeret en enorm reklame for tv-serien "Southland" på forsiden og fået tv-stationens programmer fremhævet i forhold til konkurrenternes.

TROEN PÅ UAFHÆNGIGHED af økonomiske interesser kendetegner ifølge den berømte journalist og medieforsker Robert W. McChesney store dele af USA's avisindustri.
»Amerikanske journalister ved ikke, at nationens grundlæggere, specielt James Madison og Thomas Jefferson, var meget opmærksomme på vigtigheden af at sikre pressefrihed ved regeringens hjælp,« lyder det fra McChesney, som blandt andet fremhæver distributionsstøtte gennem postvæsenet som eksempel.
»Det er kun inden for de sidste 100 år, journalisterne har fået en anden selvforståelse, som bygger på en tro på kapitalismen,« siger McChesney.
Den amerikanske forsker mener, at der er to mulige løsninger på den nuværende aviskrise. Enten træder regeringen til med hjælp, eller også udvikler aviserne nye forretningsmodeller, som eksempelvis Washington Post dygtigt har gjort ved at tjene enorme summer på tests til amerikanske studerende.
McChesney er dog fortaler for direkte støtte fra den amerikanske regering ved hjælp af skattesystemet. Blandt andet foreslår han et årligt skattefradrag på de første 200 dollars, som borgere bruger på avisabonnementer. Den populære forsker er dog ikke blind for, at de seneste års udvikling inden for medieverdenen kan vise sig at være vigtige fremskridt for demokratiet og pressefriheden.
»Selv om den nye græsrodsjournalistik med ulønnede bloggere og 'twitterers' ikke er nok til alene at sikre den originale journalistik, så kan den optimere og demokratisere journalistikken betydeligt, hvis den kombineres med troværdig professionel journalistik, som har et stærkt institutionelt fundament,« siger medieforskeren.
»Som jeg ser det, er græsrodsjournalisten som en improvisator i et jazzband, mens den professionelle journalist er rytmesektionen og melodien. Uden rytmesektionen og melodien lyder soloen som noget bras, men sammen kan de lave genial musik,« siger McChesney.

SYD FOR LOS ANGELES sidder en anden af verdens mest anerkendte medieforskere ved University of California i La Jolla og udarbejder sit bud på, hvordan den originale journalistik skal klare sig.
Professor Michael Schudson er sammen med Washington Posts netop afgåede chefredaktør, Leonard Downie, blevet udpeget af Columbia School of Journalism til at komme med et bud på, hvilke forretningsmodeller medieverdenen i fremtiden kan læne sig op af.
Fra sit systematisk kaotiske kontor få hundrede meter fra Stillehavet knokler den 62-årige forsker omgivet af enorme bog- og papirstakke. Indtil videre har arbejdet affødt en forsigtig optimisme.
»Både Downie og jeg er meget imponerede over pionerånden i det arbejde, der er i gang overalt i medieverdenen. Der er en oprigtig entusiasme blandt journalister på mindre medier,« siger Schudson.
»Vi er en tilpasningsdygtig dyreart, og der sker enorme forandringer inden for journalistikken hvert år. Youtube er det mest bemærkelsesværdige eksempel, men der er mindst 10 andre, som forøger borgernes evne til at forstå verden,« lyder det fra Schudson.
Den berømte forsker nævner sitet Voice of San Diego som nyskabende. Det er kommet til verden ved hjælp af en lokal velgører og har ved flere lejligheder sat dagsordenen i lokalsamfundet via undersøgende journalistik med fokus på blandt andet rådhuset, boligområdet og uddannelse.
Schudsons optimisme omkring de nye initiativer deles af hans prominente samarbejdspartner, Leonard Downie, som påpeger, at der også foregår en del udvikling på de større amerikanske aviser.
På Washington Post slår man nu internet- og avisredaktionen sammen. Samtidig trimmes avisen, så der udelukkende fokuseres på etablerede styrkeområder.
»Vi har skåret aktiekurser, tegneserier og andre ting væk i vores avisudgave. De var rare at have, da vi havde masser af annonceindtægter, men nu fokuserer Washington Post ressourcerne på vores vigtigste journalistik,« siger den tidligere chefredaktør.
Både Schudson og Downie er enige om, at fremtidens journalistik vil bestå af nytænkende digitale medier suppleret med de overlevende hæderkronede aviser i større amerikanske byer.
»Der er ikke kun én løsning på den nuværende krise. Jeg tror, vi bevæger os fra en æra, hvor der har været relativt få økonomiske modeller i medieverdenen, til en tid, hvor der er rigtig mange,« vurderer Downie.

TILBAGE PÅ LOS ANGELES TIMES er Kunitomis rundvisning nået til avisens enorme trykkeri, det såkaldte Olympic Plant. En helt igennem imponerende bygning med højt til loftet, enorme glasfacader og de største trykpresser på USA's vestkyst. Alt i alt teknologi og arkitektur til en værdi af rundt regnet 1,3 milliarder danske kroner, som snart kan vise sig ubrugeligt.
»Hvem vil købe et avistrykkeri for mere end en milliard kroner nu eller i fremtiden?« spørger den velklædte rundviser opgivende.
Kunitomis Pulitzer-vindende kollega Bob Drogin er dog ikke så desillusioneret. Han ser faktisk lyst på journalistikkens fremtid.
»I gamle dage var der et væld af bilproducenter, som forsøgte sig, men kun en håndfuld overlevede. Der var til gengæld også mange, som tjente penge på at producere dæk, veje og andre produkter, som blev brugt af både hestevogne og biler. Jeg tror, at vi journalister er ligesom dækproducenterne, som formåede at sikre en glidende overgang,« siger Drogin til Journalisten.
»På grund af internettet er der langt flere mennesker, som læser de historier, jeg skriver. Jeg får e-mails fra hele verden. Jeg tror på, at der stadig er plads til folk, som kan fortælle præcist og skrive sammenhængende. Jeg er bare ikke helt sikker på, hvem der vil betale mig for at gøre det,« siger Drogin og smiler. •

FEM TENDENSER, DER GIVER HÅB

Mikrobetaling – betaling via et enkelt klik på mobilen – for konkret redaktionelt indhold.

Større specialisering af indhold og tilpasning af arbejdsstyrke hos alle medier.

Undersøgende lokaljournalistik på nettet finansieret af brugere, fonde, annoncører og velgørere.

Mere nytænkning omkring samarbejde mellem journalistuddannelsernes studerende og erfarne aktive journalister på eksisterende medier.

Større samarbejde på tværs af lokale medier, hvor mindre nyhedssites allierer sig med mindre radio og tv-stationer.