Lykketoft vil “afæske” BT svar om kampagnejournalistik

Til weekendens fagfestival skal folketingets formand, Mogens Lykketoft, interviewe chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen. Det kommer blandt andet til at handle om kampagne-journalistik

Til weekendens fagfestival skal folketingets formand, Mogens Lykketoft, interviewe chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen. Det kommer blandt andet til at handle om kampagne-journalistik

Under overskriften Hævnens Time får fire politikere lov til at rette skytset mod chefredaktørerne til fagfestivalen. En af politikerne er tidligere statsministerkandidat for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft, der skal interviewe Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT.

"Jeg vil afæske ham, hvilke principper han har for sin journalistiske linje og valget af 'kampagne-temaer' i BT og selvfølgelig konfrontere ham med nogle konkrete eksempler. Det sker med baggrund i mit ønske om, at medierne bidrager til at informere borgerne, så de er vel rustede til at udøve deres demokratiske rettigheder," skriver Mogens Lykketoft i en mail til journalisten.dk.

Interviewet foregår mandag klokken 11.

0 Kommentarer