Den gamle politiske ræv Mogens Lykketoft forsøgte at lokke antydninger frem om skattelækagen fra BT's chefredaktør på DJ's Fagfestival.
BT er en blanding af kedsommeligt ingenting, tendentiøse reportager og god journalistik.
Karakteristikken kom fra Mogens Lykketoft, og med de ord var fronterne trukket op, da han i Fagfestival-seancen 'hævnens time' stod over for BT's chefredaktør Olav Skaaning Andersen.
»Tak for lejligheden. Jeg har altid gerne ville interviewe en af skallesmækkende mimoser,« sagde Lykketoft og forklarede straks det begreb, han selv har opfundet.
»Det er folk, man møder i de danske medier, der ikke har betænkeligheder ved at klaske folk på forsiden. Men anfægter man deres egen måde at arbejde, bliver de meget hårdt ramt.«
Og Lykketoft var naturligvis kommet for at anfægte BT, der jævnligt beskyldes for en anti-socialdemokratisk tendens i deres dækning, senest naturligvis med den famøse skattesag.
Lykketoft startede således også med et spørgsmål, han angivelige har brændt inde med i mere end ti år.
»BT lavede fantastisk god afdækning af Brixtofte-sagen. Det undrede mig bare, at historien kom to uger efter folketingsvalget 2001. Kan du forklare det?«
»Nej det kan jeg af gode grunde ikke, da jeg ikke havde noget med avisen at gøre. Men jeg formoder, at den kom på et tidspunkt, hvor de havde fået en bombe ind ad døren,« lød Skaanings svar.
Det havde Lykketoft dog en anden teori om, bemærkede han, men gik alligevel videre til næste spørgsmål, som også handlede om mulige stragier bag BT's lancering af historier.
»Du har en meget omfattende kampagne om skjulte skatter på BT. Men dem er der intet nyt i. Hvorfor kommer kampagnen nu under S-regeringen, når man lige så godt kunne køre den for 5 og 10 år siden?«
Det spørgsmål var Skaaning glad for, sagde han og trak en avis frem, der belejligvis fortalte om skattestigninger under den borgerlige regering – 285 af slagsen.
»Det fortæller, at vi skriver om det uanset hvilken regering, der sidder. Vi afdækker at Fogh-regeringen sagde et, men gjorde noget andet, og det gjorde vi lige op til valget. Så jeg køber ikke din præmis om, at vi laver journalistik på baggrund af en politisk holdning,« sagde Skaaning.
Og har var det så, at Lykketoft skruede tiden frem til det tema, som uundgåeligt måtte komme på banen, nemlig skattesagen.
»Synes du, det er uden bias, når I 3 dage før valget kunne afsløre af socialdemokraternes leder havde fået uretmæssige skattefradrag. Indgik det ikke i dine overvejelser, at det kunne påvirke folketingsvalget?«
»Vi laver en fuldstændig ubetvivelig forside om at Thorning havde fået uberettiget fradrag i 6 år og at SKAT tager ansvaret. Man kan ikke sige, at vi gjorde noget galt. Jeg har skattekommissionsformandens ord for at det var en historie at offentlig interesse. Vi havde efterlyst papirerne et år, og hvis vi havde ventet med at skrive historien, fordi der var valgkamp, så var vi kommet i den situation, du selv kritiserer omkring Brixtofte-sagen,« sagde Skaaning.
»Men der stod ikke et ord i din leder om at det var skattevæsenets fejl.«
»Ahhh …«
»Det gjorde der ikke,« vedblev Lykketoft, men Skaaning mente nu at kunne erindre, at det fremgik, at fejlen ikke lå hos Thornings mand. Og nu var Lykketoft så ved at være fremme ved den centrale i hans kritik, nemlig BT's brug af de lækkede skattedokumenter, og den efterfølgende kildebeskyttelse af lækagen.
»Tager du stilling til, hvis det er en person, der med åbenlyst ond vilje leverer de oplysninger, om personen skal have kildebeskyttelse eller udleveres?«
»Det der må du tale med Poul Madsen og Ekstra Bladet om, det er noget, de har gjort.«
»Men gør du dig nogle overvejelser om at nægte at bruge den slags kilder?«
»Vi gør os altid overvejelser om kildebeskyttelsen. Men du ved ikke, hvor de her oplysninger kommer fra. Det kan være, det er fra Frode Holm, og så er det ikke nødvendigvis ulovligt, for han er ikke embedsmænd.«
»Det er rigtigt, vi kan ikke vide det, for du vil ikke fortælle det. Men hvis det nu er en, du kan identificere som magthavernes udsending, og du ved, det er ulovlige oplysninger, er det så noget, du vil bruge?«
»Helt generelt vil jeg sige, at der ingen forskel er på, hvem der kan få kildebeskyttelse. 'Deep Throat' i Watergate-skandalen var vicedirektør i FBI, og han fik jo også kildebeskyttelse.«
»Og hvis de forhold er opfyldt, vil du så give kildebeskyttelse?« fortsatte Lykketoft i et forsøg på at lokke en antydning frem om, at Skaaning kan have givet kildebeskyttelse til en embedsmand som for eksempel skatteministerens spindoktor. En fælde Skaaning dog ikke gik i.
»Nu kommer du for tæt på den sag, som jeg ikke kan tale om. Men vi giver kildebeskyttelse helt efter bogen,« sagde Skanning.
»Ok. Vi kommer det vist ikke nærmere,« sluttede Lykketoft.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
For the record: Det var Poul Harling der introducerede begrebet skallesmækkende mimoser, i 1968 i forbindelse med sagen om de røde lejesvende. Ikke Mogens Lykketoft på Fagfestivalen i 2012