Min unge kollega hilste hjemmearbejdet velkomment, men i glædesrusen satte hun arbejdsmiljøet på stand by.

Solen skinnede ind i stuen, hvor hun havde indrettet sin arbejdsplads foran vinduet med udsigt til det grønne. Hun talte om mindre stress og glæden ved selv at tilrettelægge sit arbejde – en gevinst for børnefamilien.

Men hvor var det hydrauliske bord, der heldigvis er fast inventar på de fleste skærmarbejdspladser? Det bord, der mindst bør være 110 cm dybt og omkring to meter bredt. Og selv om begrebet ergonomisk korrekt stol er udvidet betydeligt, var hendes kun en stabil, strømlinet model uden indstillingsmuligheder. Designerlampen var også uden indstillingsmuligheder, og samtidig udsendte den et lys, så kun en del af tastaturet blev belyst. Desuden var pæren uegnet, fordi lyset reflekterede fra skærmen.

Uanset om man føler frihed ved at arbejde hjemme fra en bærbar eller fra en stationær arbejdsplads i stuen, er det forkert at placere skærmen, så man kan se direkte ud i haven. Kontrasten mellem dagslys og skærmens kunstige lys er så stor, at man stresser hjerne og spænder musklerne omkring øjnene.

Her ender det med en dundrende hovedpine. Pas på solstråler og spejlinger. På vore breddegrader svinger det naturlige lys meget med årstiderne. Så det kunstige lys er et must. Moderne glashuse tilbeder lyset, men vi er jo ikke tomatplanter. Løsninger som gardiner og persienner er gode, men markiser er bedre for øjnene, når det drejer sig om solafskærmning. Faktisk påbyder Arbejdsmiljøloven, at solafskærmning skal være indstillelig. Derfor går det heller ikke med tonede vinduer, der dræner livsenergien.

Skærmen skal altid placeres et stykke fra vinduet med synsretningen parallelt med vinduesfladen, og arbejdslampen anbringes, så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde. Det findes gode speciallamper til computerbrug – for eksempel Luxo, der har mange monteringsmuligheder. Skærmen stiller store krav til synet. Man blinker betydeligt mindre, når man arbejder ved skærm, og derfor får mange tørre, irriterede øjne. Husk at blinke, så undgår du det ubehagelige "grus". Overvej skærmbriller, hvis generne bliver for store.

En stol eller to…
Den findes – den ergonomisk korrekte fembenede justerbare stol med sæder til ethvert hoftemål, med ryglæn og med vippemuligheder – og så er der stolene, der bygger på andre opfattelser af, hvad en god siddestilling er. For har uheldet været ude og rygsmerterne indfundet sig, er det godt med alternativer. Her kan Stokkestolen, som bygger på det gamle gyngestolsprincip, være en mulighed at veksle med, fordi en del af vægten hviler på knæene, eller

Rytterstolen – sidde/ståstolen – der ikke tillader en rund ryg, og hvor rygmusklerne er under konstant optræning.

Et godt råd er at bruge ti minutter på at lære en ny stol at kende. Vend bunden i vejret og check håndtagene. Oplev den i alle dens yderstillinger og fornem, hvornår du slapper af som i en flydesofa, og hvornår din ryg "er på arbejde". Alle mulighederne får du brug for i løbet af dagen. Det hurtige tjek:

Sæt dig tilbage på stolen, så to-tredjedele af lårene understøttes af sædet. Indstil ryglænet, så det støtter lænden og hæv/sænk stolen, indtil højden svarer til længden af dine underben. Ved skråtstillet sæde skal bordhøjden øges med syv-ti cm. Farvel til armlæn, der sidder i vejen og låser kroppen fast.

Så kommer turen til bordet. Sid med afslappede skuldre og arme. Bøj albuerne 90 grader og læg underarmene på bordet. Hæv/sænk bordet, indtil du føler en behagelig støtte i armene. Nu placeres skærmen i en synsafstand på 50-70 cm og i en højde, så dit syn flugter med skærmens overkant, når du ser lige ud, mens din synsretning under arbejdet skal være skråt nedad, så din nakke ikke "knækker". Tastaturet skal kunne skubbes 20-30 cm ind på bordet, så arme og hænder kan hvile på bordpladen under arbejdet. Og musen må naturligvis ikke være i vejen. Giv din livsstil et serviceeftersyn.

De tre vigtigste bud er at tjekke og justere din krop, dit smertemønster og dine dagligdags(u)vaner. Museproblemer, hovedpine og ulystfornemmelser er nogle af de mange faresignaler, kroppen reagerer med, hvis noget er galt. Kontroller såvel gode og dårlige arbejdsvaner:

l er du bevidst om at fordele småopgaver, som giver de nødvendige pauser ved at anbringe printer, telefon og kaffen så langt væk, at du skal rejse dig flere gange i timen?

l husker du at ændre dine arbejdsstillinger ved at veksle imellem at stå og sidde, vende stolen og hejse bordet op og ned?

l husker du at rulle persienner for, slukke og tænde lamper, udlufte eller gå ud og trække frisk luft?

Hemmeligheden bag et sundt liv er bevægelse – også på jobbet. Og så er den alle tiders – Journalistforbundets pjece: "Hvad siger loven om Skærmarbejdspladser" – skulle jeg hilse fra min unge kollega og sige.