Lukket for flere pressefolk til klimatopmødet

Presset fra medierne er nu blevet så stort, at der er midlertidigt lukket for yderligere ansøgninger om presseakkreditering til klimatopmødet i København, skriver Ritzau. Allerede nu har over 5.000 pressefolk søgt om akkreditering.

Hvis man har tænkt sig at dække klimatopmødet i Bella Center og først nu forsøger at få akkrediteringen i hus, kommer man næppe ind.

Ifølge Ritzaus Bureau er der nemlig midlertidigt lukket for flere ansøgninger, og der bliver næppe åbnet igen.

Konferencecentrets kapacitet er nået, når man samtidig ser på antallet af officielle delegerede og deltagere fra erhvervslivet samt NGO'er. FN's klimasekretariat i Bonn (Unfccc) har derfor besluttet at suspendere akkrediteringen af mediefolk indtil videre, fremgår det af sekretariatets hjemmeside.

Mere på COP15's hjemmeside.

Læs også: DJ klar med mediejuridisk hjælp under Klimatopmødet

og se endvidere tv-indslag med fotograf Jakob Dall, der vil påvirke klimatopmødet.

0 Kommentarer