Lukket fest

Pressefotograferne på pro-vinsaviserne er nærmest chanceløse i kampen om priserne ved Årets Pressefoto. Dommerne præmierer fotos fra udlandet, og vinderne er næsten altid freelancerne, studerende og stjernerne på de store dagblade.

Pressefotograferne på pro-vinsaviserne er nærmest chanceløse i kampen om priserne ved Årets Pressefoto. Dommerne præmierer fotos fra udlandet, og vinderne er næsten altid freelancerne, studerende og stjernerne på de store dagblade.

VINDERFOTOS. Jan Grarup, Linda Henriksen, Jacob Ehrbahn, Tine Harden og Peter Hove Olesen. Hvis navnene lyder bekendte, er det, fordi nogle få medier og fotografer løber med de fleste af priserne ved Årets Pressefoto.
Fagbladet Journalisten har lavet en optælling af samtlige 102 vindere i de forskellige kategorier ved Årets Pressefoto de seneste ti år. Den viser, at en lille skare på blot ni af Pressefotografforbundets (PF) 800 medlemmer har vundet 40 procent af priserne. Og at freelancere, studerende og stjernerne på de fem store dagblade har vundet 90 procent af alle priser.
Optællingen viser også, at Frederiksborg Amts Avis, Århus Stiftstidende, Thisted Dagblad, Viborg Stifts Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad og alle de andre provinsaviser er langt fra de eftertragtede førstepladser. De seneste 10 år har JydskeVestkysten som den eneste provinsavis vundet en af priserne i stillfoto. Nordjyske Medier har vundet i kategorien visuel journalistik to gange.
Favoriseringen af nogle få fotografer og de store dagblade har skabt vrede blandt fotografer i provinsen, der oplever, at de kun har en mikroskopisk chance for at vinde.

»ÅRETS PRESSEFOTO HANDLER alt for meget om død og ødelæggelse i udlandet, og vi har ikke mulighed for at tage til udlandet,« siger Anders Knudsen fra Lollands-Falsters Folketidende.
Han er 52 år, har været på Folketidende i 32 år og laver den slags billeder fra lokalsamfundet, som pressefotografer tager flest af – sportsfotos, ulykker, portrætter og byfester.
Han er stolt over, at der er så mange internationalt anerkendte og dygtige fotografer i Danmark. Men Årets Pressefoto afspejler ikke PF's medlemsskare.
»Man skulle have flere kategorier for fotos taget i Danmark, så fotografer, der har været i udlandet, ikke løb med alle priserne,« siger han.
Mere end 200 fotografer sendte billeder ind til Årets Pressefoto 2008/2009, men da vinderne blev afsløret i Odense i fredags, var det igen Tordenskjolds soldater, der stod øverst på podiet, efter at de havde været en tur i udlandet. Årets pressefoto var taget i USA. Årets pressefotograf, Jan Grarup, vandt på billeder fra Afghanistan, Georgien, Ramallah og København.
Vinderne i kategorien for visuel journalistik på nettet havde været i Afghanistan, og bedste tv-fotograf fulgte i fodsporet på de efterladte fra folkedrabet i Rwanda. Billederne i de fire kategorier, hvor fotografer i provinser har størst chance for at gøre sig gældende, var også taget i udlandet. Årets portræt viste en thailandsk ladyboy. Årets action-sportsbillede var fra Beijing. Årets feature-sportsbillede var taget i Ægypten. I den åbne klasse var turen gået til Napoli.

PROBLEMET MED ÅRETS PRESSEFOTO er, at fotograferne i provinsen ikke kan hamle op med de spektakulære billedserier fra verdens brændpunkter, mener Anders Knudsen fra Lollands-Falsters Folketidende. Et af de billeder, han har taget og er gladest for, forestiller en pige på første skoledag taget med en mobiltelefon.
»Der er ingen, som bliver skudt eller dør. Det er bare et stykke hverdagsdanmark. Jeg synes, det er et udmærket billede,« siger Anders Knudsen.
Jacob Schultz, 45 år og fotograf på JydskeVestkystens Haderslev-redaktion, efterlyser også flere danske billeder ved Årets Pressefoto.
»Konkurrencen ville være mere repræsentativ, hvis der var flere fotos fra almindelige danskeres hverdag. I store dele af landet er provinsavisernes fotografer jo de eneste, der er ude blandt danskerne. Vi kender kilderne og har deres tillid. Hvis Berlingske tager til Jylland, er det nærmest en etnografisk ekspedition«, siger Jacob Schultz.
Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på Journalisthøjskolen, siger, at skellet mellem de store dagblade og nogle af provinsaviserne vokser. Det kan man se på de studerendes praktikønsker.
»Forskellen mellem de gode og mindre gode steder er blevet større, fordi produktionskravene på lokal- og regionalmedierne er blevet så høje,« siger han.

DET ER NATURLIGVIS »meget tilfredsstillende« for Søren Pagter, at studerende har vundet hver femte pris ved Årets Pressefoto de seneste 10 år. I modsætning til lokalfotograferne har de studerende masser af tid, og de får løbende råd og sparring.
»Desværre har fotograferne på provinsaviserne alt for travlt til at udvikle sig professionelt, og de mister hurtigt gnisten, fordi redaktionen efterspørger den samme slags registrerende fotos dag ud og dag ind,« siger Søren Pagter.
Eller som en anden fotograf udtrykket det: »De dør den langsomme jyske kvælningsdød, hvor de drukner i fotosedler.«
Jakob Stigsen Andersen, 34 år, var den eneste fra Midtjyllands Avis, der sendte billeder ind i år. Som studerende vandt han i 2000 Årets Portræt med et billede af den svenske sangerinde Lisa Nilsson. Det er ikke blevet til priser eller hædrende omtale siden.
»Det er ikke, fordi jeg er blevet en dårligere fotograf, men jeg har fået mere på fotolisten. På skolen havde jeg en uge til en reportageopgave. Nu har jeg en time,« siger Jakob Stigsen Andersen, der har prøvet at levere 34 billeder til én mandagsavis.

DEN ENESTE REGIONALAVIS blandt de 21 nominerede i år var Fyens Stiftstidende. Det blev til en andenplads til Peter Leth-Larsen i kategorien Årets action-sportsbillede for et billede af løberen Usain Bolt ved OL. Fyens Stiftstidendes fotochef, Brian Karmark, tror, at der kommer bedre billeder i avisen, hvis man tænker over, hvad der sker før og efter billederne bliver taget.
»Det er for snævert at tro, at den skabende proces kun handler om det, der sker, når fotografen står derude«.
En gang om ugen mødes de 11 fotografer og to praktikanter på Fyens Stiftstidende for at give hinanden konstruktiv efterkritik. Og journalisterne på avisen har fået at vide, at de skal tænke på fotoreportagemuligheder tidligt, når de laver deres artikler.
»En af de klassiske fejl er, når journalisten aftaler at interviewe landmanden på et tidspunkt, hvor bonden ikke laver noget. Det giver journalisten fred og ro til interviewet. Men for fotografen betyder det, at han skal instruere bonden til at gøre noget opstillet – for eksempel sidde med et svin på skødet. Problemet med den slags motiver er, at bønder jo kun sidder med et svin på skødet, når den lokale pressefotograf skal have et billede,« fortæller Brian Karmark.
Selv om Brian Karmark tror, at det er muligt at hæve niveauet på Fyens Stiftstidende, kommer avisen aldrig til at rydde bordet med Årets Pressefoto.
»Det er svært at komme i betragtning til billeder fra en halloweenfest i Faaborg, når man er oppe imod en billedserie med narkomaner i Kabul,« siger Brian Karmark.

SPARRING OG EFTERKRITIK er ifølge Journalisthøjskolens Søren Pagter vejen til bedre fotografi i de små aviser. Det har de prøvet på Lolland-Falsters Folketidende, fortæller Anders Knudsen. To gange. Så blev det ikke til mere.
»Vi er fire fotografer på avisen. Vi bor tre forskellige steder, arbejder altid alene og ser aldrig hinanden,« forklarer Anders Knudsen.
Da Journalisten taler med ham, har han netop taget billeder af en gruppe handicappede på Vestlolland og skal lave et portræt af en fløjtenist på Ydø mere end 70 kilometer væk.
Først på dagen tog han billede af en pensionist, der havde vundet i banko, men var blevet slået ned og frastjålet bankoklubbens overskud. De billeder ligger allerede på avisens hjemmeside.
Anders Knudsen har 8-10 fotoopgaver og afleverer omkring 40 billeder hver dag.
»Professionel sparring er ikke noget, vi har tid til«.

SOM PRAKTIKANT PÅ Århus Stiftstidende vandt Joachim Ladefoged i 1993 en af priserne ved Årets Pressefoto og dermed den første af mange danske og internationale fotopriser. Han kan godt forstå, at provinsavisernes fotografer sjældent vinder.
»De har for mange og for dårlige opgaver. Derfor tager de også mange lortebilleder. Mange af fotograferne aner ikke, hvordan et godt billede ser ud,« siger han.
Joachim Ladefoged husker, at chefredaktøren og fotochefen var meget stolte over, at han som praktikant havde vundet en af priserne ved Årets Pressefoto.
Det var alle fotokollegerne ikke.
»En fotograf trak mig til side og kaldte mig morakker. Han sagde, at han ville klage til forbundet, fordi det var taget uden for arbejdstiden.«
Ifølge Joachim Ladefoged tager lokalfotograferne fejl, hvis de tror, at stjernerne på de store dagblade kan vinde priser og arbejde 9-17.
»Jeg var ansat på Politiken, da jeg vandt People in the News Stories ved World Press Photo for en billedserie fra Albanien. Halvdelen af billederne var taget på to rejser, jeg selv havde betalt for.«

SOM BILLEDCHEF I BERLINGSKE MEDIA arbejder Søren Lorenzen med en stribe af Danmarks bedste fotografer. Han er også træt af provinsfotografernes snak om, hvor fedt det er at arbejde på de store aviser.
»Når jeg hører pressefotografer sige, at de ikke har en chance for at vinde i Årets Pressefoto, og at konkurrencen er for elitær, vil jeg bare sige, at det er ikke nok at være ansat på Politiken eller Berlingske, og så kommer priserne dumpende af sig selv.«
Når en af Berlingskes fotografer vinder en pris, har de arbejdet knaldhårdt for det, siger Søren Lorenzen og peger på, at de fem billeder, der gjorde Linda Henriksen til årets pressefotograf i 2007, alle var taget i Danmark.
Omvendt udløser udlandsreportager ikke automatisk fotopriser.
»Reportage i udlandet kræver store forberedelser, logistik og ofte tolk. Det kan være farligt, om natten sover du på en gammel madras – og du skal sende fotos hjem hver dag, mens du er af sted,« siger han.

DE BEDSTE BILLEDER ved Årets Pressefoto er ofte taget i udlandet. Det gælder også lokalfotografernes billeder. De er ikke taget i lokalområdet. Fyens Stiftstidendes 2. pris i år var taget ved OL i Beijing. Jydske Vestkystens André Thorup vandt i 2006 for fotografier af unge thaiboksere i Thailand. Og Joachim Ladefoged vandt sin første pris, da han var praktikant på Århus Stiftstidende og havde fotograferet hjemløse i Berlin.
Alligevel mener Søren Lorenzen, at fotograferne i provinsen burde rendyrke reportager fra lokalområdet i stedet for at drømme om reportageture under fremmede himmelstrøg. Der mangler nemlig gode danske reportageserier ved Årets Pressefoto.
»Man kunne for eksempel gøre det til et projekt at følge de lokale fiskere og tage af sted med en kutter i nogle dage. Det ville give en masse gode billeder, og jeg tror, mange aviser ville være parate til at kaste noget tid efter,« siger han.
Den tror Jakob Stigsen Andersen på Midtjyllands Avis ikke på. Hans redaktør ville sikkert være positiv over for idéen om et længerevarende fotoprojekt, men i realiteten vil det være meget svært.
»Hvis jeg ikke er en del af vagtplanen, går det ud over en af kollegerne, der skal dække ind,« siger Jakob Stigsen Andersen.
Han har ikke overskud til at lave projekter i sin fritid.
»Efter en typisk arbejdsdag på ni timer er jeg så flad, at jeg ikke bruger min fritid på at skyde arbejdere i skovene omkring Silkeborg.«

JYDSKEVESTKYSTENS ANDRÉ THORUP, 39 år, vandt kategorien Årets feature-sportsbillede i 2006. Han siger, at han har taget en principiel beslutning om, at han ikke gider ende som en gammel, træt fotograf. Han vil lave spændende projekter – om det så skal foregå uden for almindelig arbejdstid. Han har netop brugt noget af sin ferie på en reportagetur til Kenya, hvor JydskeVestkysten kun betaler freelancetaksten på 2.000 kroner for billederne.
»Det er ærgerligt, at de ikke vil betale mere. Men det er vigtigt for mig som fotograf at tage på ture til udlandet, fordi det giver mig ny energi og inspiration,« siger han.
André Thorup planlægger også at lave et mere lokalt projekt og følge nogle unge drenge i en brydeklub i Padborg. Det vil han også gøre i sin fritid.
»Det bliver nok ikke lige så fedt som de 8-10-årige drenge, jeg fulgte i Thailand, fordi der var mere ekstremt. Men jeg tror, det kan blive spændende at følge bryderne i Padborg, fordi det handler om at prøve kræfter, føle smerte, vinde og tabe.« •

Da kilderne i artiklen blev interviewet, vidste de ikke, hvem der vandt i Årets Pressefoto 2008.

 

Tordenskjolds soldater
Ni fotografer har vundet næsten 40 procent af de 102 priser de seneste ti år.

Jan Grarup
13
Politiken/Ekstra Bladet

 

Linda Henriksen
5
Berlingske Tidende

 

Peter Hove Olesen
4
Politiken

 

Tine Harden
3
Politiken/freelance

 

Tao Lytzen
3
Freelance

 

Niels Meilvang
3
B.T.

 

Lars Krabbe
3
Jyllands-Posten

 

Jan Dagø
3
Freelance

 

Jacob Ehrbahn
3
Politiken

 

 

 

Vinderne af Årets Pressefoto 2008/2009
Kategori
Vinder
Medie
Location

Årets pressefoto
Peter Hove Olesen
Politiken
USA

Årets pressefotograf

Jan Grarup

Politiken

Afghanistan,
Georgien, Ramallah
og Danmark
Årets nyhedsbillede Danmark
Rumle Tornhøj Skafte
Studerende
Danmark

Årets nyhedsbillede udland
Peter Hove Olesen
Politiken
USA

Årets danske hverdagsbillede
Maria Fonfara
Studerende
Danmark

Årets sportsbillede – action
Lars Krabbe
Jyllands-Posten
Beijing

Årets sportsbillede – feature
Nanna Kreutzmann
Freelance
Ægypten

Årets portræt
David Høgsholt
Getty Images
Thailand

Åben klasse
Linda Henriksen
Berlingske Tidende
Italien

Visuel journalistik på internettet
Henrik Kastenskov
Fotoco, Bombay
Flying Club Danmark,
Afghanistan
Årets tv-fotograf – dokumentar
Jørn Stjerneklar / Stig Stasig
Freelance
Rwanda

Årets reportage – indland
Thomas Lekfeldt
Freelance / EB
Danmark

Årets reportage – udland
Jan Grarup
Politiken
Afghanistan

 

 


FIRE SKARPE TIL
PF'S FORMAND

Det ville være rart, hvis fotograferne havde bedre arbejdsbetingelser.

– Lars Lindskov, er det ikke et problem, at det er de samme, der vinder i Årets Pressefoto, og at konkurrencen ikke afspejler bredden blandt medlemmerne i Pressefotografforbundet?
Årets Pressefoto er en konkurrence, og den skulle gerne afspejle de bedste billeder i Danmark.

– Hvorfor skal fotograferne på aviserne i provinsen blive ved med at sende billeder ind, når deres chance for at vinde er mikroskopisk?
Fotograferne i provinsen skal bruge det som anledning til at kigge på, hvad de skal gøre for at blande sig – for eksempel kræve mere tid til opgaverne.

– Mange af vinderne har taget deres vinderbilleder uden for almindelig arbejdstid. Er det ikke et problem, at Pressefotografforbundet afholder en konkurrence, hvor man er nødt til at arbejde gratis for at vinde?
Nej, det er det ikke. Det ville være rart, hvis fotograferne havde bedre arbejdsbetingelser. Men du får mig ikke til at mene, at de skulle lade være.

– Er der noget galt med kategorierne, når det er de samme, der vinder Årets Pressefoto?
Næh. Vi skal ikke ud i kategorier for fotografer fra Nordjylland og Midtjylland. Vi skal bringe det ypperste i dansk pressefoto.

1 Kommentar

Jack Jackson
16. MARTS 2009
Re: Lukket fest

Tillykke til Jan Grarup og de andre, som er blevet prisbelønnet ved årets pressefotograf konkurrence. “Provinsfotograferne” burde holde op med at brokke sig og være stolte af, at Danmark er sådan et godt sted at være fotograf, at flere henter flere store priser også internationalt. Lad os hædre vores fantastiske talenter og lære af dem og blive inspireret af dem - ikke forsøg at hold dem nede, hvor alle er “lige”.