Lukkelov for journalister

 

 

Op imod 80 procent af ansøgningerne om aktindsigt behandler myndighederne i strid med loven, viser to mini-undersøgelser. Journalister føler sig som ofre for magtarrogance og politisk styring.

Myndighederne overtræder Offentlighedsloven i stor stil. Endnu er der lang vej, før end Offentlighedsloven slipper af med øgenavnet lukkeloven. Det viser to undersøgelser af myndigheders behandling af journalisters anmodninger om aktindsigt.

Først lavede to speciale-studerende fra Roskilde Universitets-center et forsøg i efteråret. Det viser, at ved små 80 procent af ansøgningerne om aktindsigt lever myndighederne ikke op til lovens krav.

De studerende søgte – som journalister – aktindsigt i, hvor store udgifter de 18 ministerier har haft til repræsentation i VK-regeringens tid. Hele 14 ud af 18 ministerier overholdt ikke lovens krav om at svare inden for ti dage. Et enkelt ministerium svarede endda hele to måneder for sent.

Dernæst har JOURNALISTEN gennemgået 30 anmodninger om aktindsigt. Den undersøgelse tyder på, at journalister med et medie i ryggen får myndighederne til at være bedre til at overholde loven, selvom der stadig er problemer med at leve op til lovens krav.

JOURNALISTENs undersøgelse dækker 30 journalist-anmodninger sendt af ti reportere til blandt andet amter, kommuner og ministerier.

I cirka en tredjedel af ansøgningerne levede myndighederne ikke op til lovens krav om at svare inden for ti dage.

"Det er bestemt ikke godt nok, det myndighederne præsterer," lyder dommen fra Oluf Jørgensen, der er pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole.

Jan Birkemose fra Ugebrevet A4 er en af de journalister, der har fået sin journalistik ødelagt af myndighedernes smøl. På grund af langsom behandling af hans anmodninger om aktindsigt kunne Ugebrevet A4 ikke dække regeringens et-års dag som planlagt.

"Det store problem er, at myndighederne bestemmer over journalistikken, når de undlader at svare," siger Jan Birkemose.

I slutningen af oktober sidste år søgte Jan Birkemose aktindsigt i ministerierne for at finde ud af, hvor mange råd og nævn Venstre og Konservative havde oprettet i deres regeringstid.

Jan Birkemose sendte ansøgningerne en måned inden regeringens et-års fødselsdag. Svarene kom drypvis, og først to en halv måned efter at Jan Birkemose bad om aktindsigt, kom det sidste svar.

I mellemtiden fejrede regeringen sin fødselsdag den 27. november uden generende kritik fra Ugebrevet A4. Først op til jul kunne Jan Birkemose nemlig skrive sin historie om, at regeringens opgør med råd og nævn var endt med et comeback til eksperterne. I alt 77 nye institutioner var skudt op i regeringens første leveår, viste Jan Birkemoses research.

 

Lige til grænsen
I Offentlighedsloven står, at myndighederne skal afgøre en sag snarest muligt. Ti dages-reglen er ment som en allersidste deadline.

"Det er som om, at nogle myndigheder tror, at de skal bruge ti dage til at svare, men ti dage er jo et maksimum og ganske lang tid for en journalist. Især når det viser sig, at myndighederne tit kan finde en sag frem på en dag eller to," siger Hans Drachmann, der som journalist på Politiken jævnligt benytter sig af retten til at få indsigt i det offentliges arkiver.

B.T.-journalisten Henny Christensen, der sammen med et par kolleger har gravet i finansmini-ster Thor Pedersens jordbesiddelser, mistænkte for nylig Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt for at bruge ti-dages-reglen til at styre B.T.s dækning.

På et tidspunkt under B.T.s arbejde med at finde ud af, om Thor Pedersen overtrådte Landbrugsloven var det nok bare i telefonen at vise interesse for et dokument, og fluks blev papiret faxet. Men så ændrede Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt stil.

"Pludselig var der nye toner. Fra Jordbrugskommissionens side blev det signaleret, at nu ville de have arbejdsro, og vi måtte derfor pænt vente i ti dage. Det er irriterende og frustrerende at blive handlingslammet på den måde," siger Henny Christensen.

Hortonom Niels Hermansen, der er sekretær for Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt, bekræfter, at kommissionen – på medlemmernes foranledning – ændrede stil over for journalisterne. Kommissionens formand, jurist Susan Blixenkrone-Møller, siger:

"Jo mere ressourcebelastende en sag er, jo mere nøjeregnende er man nødt til at være med sine ressourcer."
Desværre afviser Susan Blixenkrone-Møller at lade JOURNALI-STEN stille flere uddybende spørgsmål om baggrunden for stil-ændringen.

 

Syltning eller styring
Ekstra Bladets Bo Elkjær, der sammen med kollegaen Kenan Seeberg skrev mere end 150 artikler om overvågningssystemet Echelon, er overbevist om, at han har været offer for politisk syltning og styring.

I forbindelse med Echelon-sagen sendte Bo Elkjær fra juni 2000 og fremefter en hel stribe anmodninger om aktindsigt til Justitsministeriet. Selvom Bo Elkjær rykkede for at få dokumenterne, så kom papirerne først den 28. november 2001. Det var dagen efter, at tidligere justitsminister Frank Jensen overdrog Justitsministeriet til Lene Espersen.

Dokumenterne, der blev udleveret på baggrund af anmodningerne om aktindsigt, var pakket som 21 sager med hvert sit omslag. Alle omslag var dateret den 5. september 2001 – altså to en halv måned inden aktindsigten blev afsendt.

"Dokumenterne har øjensynligt ligget klar til afsendelse i 89 dage. Da jeg opdagede det, blev jeg virkelig sur – det er nogle magt-arrogante slyngler, der først sender papirerne, når en minister går af," siger Bo Elkjær.

På baggrund af de dokumenter Bo Elkjær modtog, samtidig med at Frank Jensen gik af, bragte Ekstra Bladet en historie om, at flere af Nyrups ministre havde løjet – herunder Frank Jensen.

"Det er uforskammet over for vælgerne, at et ministerium på den måde sylter anmodninger om aktindsigt. I den her sag dækkede ministeriet jo over sandheden, indtil den havde mistet sin betydning," siger Bo Elkjær.

Lennart Lindblom, kontorchef i Justitsministeriet, underskrev brevet, der fulgte med de 21 sager, som Bo Elkjær modtog den 28. november 2001. Han afviser, at Ekstra-Blads-journalistens aktindsigts-anmodninger blev syltet, og at svartidspunktet hang sammen med regeringsskiftet.

"Han har fået svaret, da vi var klar til at svare," siger Lennart Lindblom.

Lennart Lindblom forklarer, at selv om omslagene var dateret den 5. september 2001, så er det ikke lig med, at sagerne lå i 89 dage og samlede støv.

"De er skrevet ud på et tidspunkt for at kunne blive pakket ned, når vi var færdige med at behandle sagen. At de er skrevet ud, betyder ikke, at så var vi i princippet klar," siger Lennart Lindblom.

 

Surt slid
Blandt journalister er det en udbredt holdning, at det er besværligt og tidskrævende at trække informationer ud af det offentliges arkiver ved at bede om aktindsigt. Det konkluderer Susanne Tøttenborg og Tine Fasmer – de to studerende fra Roskilde Universitetscenter – i deres speciale.

Udover at have søgt aktindsigt i 18 ministerier har de studerende også interviewet ti journalister om deres erfaringer med at søge aktindsigt.

Jan Birkemose oplever arbejdet med at søge aktindsigt som besværligt. Han oplever, at der er problemer med at få papirerne udleveret cirka hver anden gang, han søger.

"Slagsmålene med myndighederne betyder, at jeg bliver sådan lidt generelt træt af at søge akt-indsigt. Man skal hive sig selv op for at få ansøgningerne sendt af sted," siger Jan Birkemose.

For Jan Birkemose har nyhedsstrømmen også betydet, at myndighederne har fået det sidste ord i et slagsmål.

Da Jan Birkemose for eksempel søgte aktindsigt for at finde ud af, hvor mange råd og nævn Venstre og De Konservative havde oprettet, nægtede Finansministeriet som det eneste ministerium at give ham informationerne.

"Jeg ringede og brokkede mig, og så gjorde jeg ikke mere ved det. Som journalist skal man jo videre," siger Jan Birkemose.

Journalisters mangel på et effektivt klageorgan er den største mangel ved den nuværende offentlighedslov, siger Oluf Jørgensen, pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole.

I dag må journalister klage til Folketingets Ombudsmand, hvis de mener, at et ministerium har handlet forkert. Ifølge Oluf Jørgensen kan der godt gå mere end et år, inden Folketingets Ombudsmand er klar med en udtalelse.

"På den måde kan myndighederne jo undgå at rykke ud med en information, når den er mest interessant," siger Oluf Jørgensen, der er en af mediernes repræsentanter i regeringens Offentlighedskommission.

For øjeblikket arbejder Offentlighedskommissionen med at forberede en revision af Offentlighedsloven. Sammen med kommissionens øvrige medie-repræsentanter vil Oluf Jørgensen arbejde for at få oprettet et hurtigt-arbejdende klageorgan.

"Et slag på tasken er, at klageorganet skal kunne komme med en afgørelse i løbet af ti dage," siger Oluf Jørgensen.

 

HVAD ER OFFENTLIGHEDSKOMMISSIONEN
l I efteråret 2002 nedsatte regeringen en Offentlighedskommission.

l Kommissionen skal komme med et forslag til en ny offentlighedslov, der "skal udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning," som der står i kommissorium.

l Medierne har seks medlemmer i Offentlighedskommissionen. Ud over Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole er det repræsentanter fra Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund, DR, TV 2 og

Sammenslutningen af Lokale Radio- og tv-stationer i Danmark.

l Endnu er der ikke en tidsfrist for, hvornår Offentlighedskommissionen skal være færdig med sit arbejde.

DET SIGER OFFENTLIGHEDSLOVEN
l Inden for ti dage skal myndighederne udlevere akterne, give afslag på anmodningen om aktindsigt eller forklare, hvorfor myndigheden ikke har bestemt sig for, om journalisten skal have papirerne.

l De ti dage er ikke ti arbejdsdage. Modtager en myndighed en anmodning den 5. i en måned, så skal myndigheden træffe afgørelse eller sende en underretning senest den 15. i samme måned.

l Flere oplysninger om Offentlighedsloven og hjælp til at søge aktindsigt kan du få ved at rekvirere Journalistforbundets brochure om at søge aktindsigt. Brochuren kan også hentes ned fra nettet via www.journalistforbundet.dk.

0 Kommentarer