Lukkede døre for offentligheden

Det bliver mere og mere almindeligt, at en retssag kører for lukkede døre, uden at nogen protesterer. Det er en problematisk tendens, mener journalist ved Fyens Stiftstidende Bjarke Vestesen, der netop for tredje gang har fået en kendelse, der giver ham medhold i, at dørene skal holdes åbne.

Det bliver mere og mere almindeligt, at en retssag kører for lukkede døre, uden at nogen protesterer. Det er en problematisk tendens, mener journalist ved Fyens Stiftstidende Bjarke Vestesen, der netop for tredje gang har fået en kendelse, der giver ham medhold i, at dørene skal holdes åbne.

To gange har Bjarke Vestesen fået ret i at kære en dom i Østre Landsret angående en dørlukning, som er blevet krævet af den sigtede. Og nu har han også fået retten i Odenses ord for, at en dørlukning ikke kun kan ske, fordi den sigtede gerne vil have det.

»Vi kan ikke have, at det er de tiltalte, der bestemmer, hvem der skal være til stede i retten, hvilket er blevet stadsfæstet ved denne her kendelse. Og det er en god ting, når tendensen er, at domstolene i stigende grad lukker dørene, hvilket er problematisk i et retssamfund,« siger Bjarke Vestesen.

Professor ved Insititut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted ser da også en tendens med, at den sigtede kræver lukkede døre som værende i strid med de grundlæggende principper, der eksisterer for retsplejen.

»Det skal være offentlighed, så vi har tillid til, at det, der foregår, går rigtigt til. En tillid som skabes gennem journalistisk arbejde. Og det offentlighedsprincip lider jo skade, når dørene er lukkede. En del af den præventive effekt, der ligger i strafferammer, er jo også, at offentligheden får kendskab til, hvad der foregår. Hvis håndhævelsen af retten sker i det skjulte, så forsvinder den præventive virkning,« siger Lars Bo Langsted.
Bjarke Vestesen har været kriminalreporter i over syv år og mener, at det ikke kun er advokater og sigtede, men også politiet, der bliver mere og mere hemmelighedsfulde.

»I terrorsagen var der for eksempel en massiv dørlukning. Det skaber myter om et fordækt system, når man ikke en gang må høre, hvad de tiltalte siger til det, de er anklaget for. Så bliver det meget ensidigt. Politiet får patent på hvad, der bliver fortalt til offentligheden. Det giver en skævvridning, fordi de her folk bliver dømt på forhånd,« siger Bjarke Vestesen.

Bjarke Vestesen ser det som problematisk, at han skal kæmpe for at holde dørene åbne, da det kan snyde de mindre retssagkyndige i at få deres sag kendt i offentligheden.

»Jeg bruger jo denne her dom til at holde dørene åbne, og mange steder bliver de da lidt overraskede, når jeg begynder at holde foredrag om offentlighed og demokrati. Og det er problematisk, at man skal komme med min juridiske ekspertise for at opretholde et almindeligt retsprincip. For fru Jensen har jo ikke den viden om dørlukning, som jeg har, og hun kan derfor ikke på samme måde sætte sig i gennem,« siger Bjarke Vestesen.

 

0 Kommentarer