En journalist fra Urban påviste sidste år en sikkerhedsbrist i Københavns Lufthavn. På grund af terror-risiko strammes reglerne nu for pressens adgang til lufthavnen. Huller i sikkerheden bliver fremover sværere at afsløre.

PRESSEFRIHED. Må journalister bryde loven bare for at vise, at det kan lade sig gøre? En byretsdommer i København sagde i sidste måned nej. Den anklagede journalist og hans chefredaktør fastholder et ja.

Historien begynder i januar sidste år, da journalist Lars Wikborg fra Urban beviser, at det er muligt at få en ni centimeter lang kniv med om bord på et fly. Kniven lånte han fra en af restauranterne i transitområdet.

Lufthavnen bliver ikke begejstret for historien og melder ham efterfølgende til politiet. Den 7. april i år bliver han idømt en bøde på 3.000 kroner for ulovlig våbenbesiddelse.

Lars Wikborg synes, at dommen er urimelig, fordi han ikke har gjort andet end at påvise en sikkerhedsbrist.

»Jeg var ikke en trussel på nogen måde,« siger han og bemærker:

»De fjernede knivene fra restauranten efterfølgende. Det viser jo en vis grad af væsentlighed i historien.«

Heller ikke formanden for Dansk Journalistforbund (DJ), Mogens Blicher Bjerregård, er enig i dommen og vil støtte en anketilladelse til landsretten på Lars Wikborgs vegne.

»Det er vigtigt, at vi står fast på pressens muligheder for at skrive den slags historier,« understreger han.

»Det er normal retspraksis at tage hensyn til formålet med en lov-overtrædelse,« siger Oluf Jørgensen, pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole.

Han undrer sig over, at byretsdommeren ikke har gjort det i denne sag, og er uenig i dommen.

Per 1. maj i år ændrer Københavns Lufthavne A/S reglerne for pressens adgang til transitområdet i lufthavnen, men informationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen understreger, at det ikke har noget med sagen mod Urban-journalisten at gøre.

Faktum er dog, at pressefolk for at få adgang til transit-området fremover skal oplyse deres formål med at være der, samt hvilken del de vil opholde sig i.

Hvor det før var nok at have et pressekort, skal man i dag yderligere opfylde én af tre betingelser for at få adgang:

• At have en kontaktperson i lufthavnen, der kan bekræfte journalistens ærinde.
• At angive formålet med besøget. Journalisten behøver ikke at afsløre vinkel eller kilder, men skal overbevise Security-personalet om, at det er nødvendigt at komme ind på det afspærrede område. Der vil derefter blive foretaget stikprøver for at kontrollere, at journalisten kun opholder sig, hvor det er aftalt.
• Uden at oplyse formålet med besøget eller det område, journalisten vil færdes i, men ledsaget af en lufthavns-repræsentant. Ledsageren vil opholde sig tilstrækkelig tæt til, at det er muligt at overvåge journalisten.

De strammere regler får eksempelvis betydning for en journalist, der kun siger, at vedkommende vil undersøge, hvorvidt der er brist i lufthavnens sikkerhed. Det er ikke specifikt nok.

»Journalisten vil derfor blive lukket ind i følgeskab af en ledsager,« fortæller lufthavnens kommunikationschef, Anette Haaning.

Thorbjørn Ancker fortæller, at stramningen af reglerne sker som følge af en EU-forordning fra 2003, der på grund af risiko for terror beder alle lufthavne om at højne sikkerheden ved at skærpe kontrollen af ikke-passagerer med adgang til transitområdet.

Oprindelig var det meningen, at ingen journalister måtte få adgang uden at oplyse formålet med besøget, men DJ har sammen med Danske Mediers Forum forhandlet punkt to af de tre adgangskrav på plads for at lempe reglerne, så det sikrer kildebeskyttelse.

Yderligere skal DJ undervise lufthavnens Security-personale i pressens arbejdsforhold og de omstændigheder, personalet derfor skal tage hensyn til.

Men journalister, der ikke ønsker at oplyse formålet med deres besøg, kan få adgang til transitområdet blot ved at købe en billig flybillet i stedet.

På spørgsmålet om, hvordan det derfor højner sikkerheden at bede alle om at oplyse formål med deres besøg og angive, hvilket område de opholder sig i, svarer Thorbjørn Ancker:

»Det er jo meget rart at vide, hvad folk går og laver.«