search

Lovens forlængede arm

  Kontrakter mellem politi og presse bliver mere og mere almindelige. Standardaftaler giver politiet ret til at se indslag igennem, før de bliver bragt, og kræve uønskede sekvenser fjernet. CENSUR. Hvis et tv-hold vil have lov til at sætte sig ind på bagsædet af en politibil, skal der først skrives under på en standardkontrakt.

Kontrakter mellem politi og presse bliver mere og mere almindelige. Standardaftaler giver politiet ret til at se indslag igennem, før de bliver bragt, og kræve uønskede sekvenser fjernet.

CENSUR. Hvis et tv-hold vil have lov til at sætte sig ind på bagsædet af en politibil, skal der først skrives under på en standardkontrakt. Tv-holdet skal blandt andet love ikke at viderebringe oplysninger, der skader efterforskningen, og ikke at afsløre politiets taktikker eller udstille enkeltpersoner, som ikke ønsker at medvirke.

Kontrakten giver politiet lov til at gennemse såvel råbånd som færdigklippede udsendelser og beordre passager fjernet.

Kontrakterne er ifølge Mads Nilsson, der er redaktør på TvDanmarks nye kriminalmagasin, »Døgnrapporten«, blevet almindelig praksis.

»Hvis man som journalist vil have et indblik i, hvordan politiet arbejder, så er det måden, man gør det på,« siger han.

For at »Døgnrapportens« journalister kan komme med politiet på patrulje, skal de underskrive standardkontrakten, der giver politiet ret til at se indslaget igennem, før det bliver bragt.

I et enkelt tilfælde har politiet bedt om at få ændret en sekvens. Sekvensen viste en politibetjent, der kastede en politihund over et højt hegn. Politiet var ifølge Mads Nilsson bange for, at billederne ville give dem problemer med dyreværnsaktivister.

Mads Nilsson ser ikke noget problem i den konkrete ændring. Men han ville foretrække, hvis samarbejdet i stedet var baseret på tillid.

»Jeg så helst de skriftlige aftaler hen, hvor peberet gror. Men hvis vi vil med politiet ud at køre, bliver vi nødt til at skrive dem under,« siger han.

Da TV2 ØST i 2002 ville lave et indslag om politiets forberedelser op til EU-topmødet i København, stillede Rigspolitiet krav om, at tv-stationen skulle skrive under på politiets standardaftale og dermed afgive deres suveræne redigeringsret.

Det ville redaktionschef på TV2 ØST Ole Hampenberg ikke være med til:

»Politiet er magthavere, og magthavere må under ingen omstændigheder få lov at redigere i journalistisk materiale. Det burde enhver journalist vide,« mener han.

Så TV2 ØST fik ikke lov til at overvære politiets forberedelser.

Ole Hampenberg mener, at de journalister, der indgår aftaler med politiet, er med til at danne præcedens for samarbejdet mellem politi og presse.

»Det er ukollegialt og en trussel mod pressefriheden, at nogle journalister indgår aftaler om afgivelse af redigeringsfriheden«, siger han.

I år 2000 sendte DR programserien »Station 1: Historier fra en politistation«. For at få lov til at følge livet på en politistation i København indgik programmets tilrettelægger, Lars Engels, mundtlige aftaler med politiet om at få tilsagn fra alle medvirkende. Dengang fandtes der ingen standardaftaler, og derfor kunne Engels gå meget tæt på personer i politiets varetægt.

»Jeg prøvede at benytte en anden tilgang, hvor jeg også viste de sociale aspekter af kriminaliteten. Jeg ville også høre de kriminelles historie. Det kan ikke lade sig gøre i dag. Man kan ikke længere lave kritisk dokumentar fra en politistation,« siger Lars Engels.

Dengang blev Lars Engels' programmer kritiseret for at være for nærgående. Selv om Lars Engels på forhånd fik tilsagn fra alle de medvirkende, modtog han alligevel klager, og i et enkelt tilfælde blev han dømt for ikke at have været grundig nok med at sløre identiteten på en person, der havde ønsket at være anonym.

I forvejen havde politiet modtaget mange klager over docusoaps, der fulgte politiets arbejde. Lars Engels' programmer blev dråben, der fik Justitsministeriet til at lave et cirkulære med retningslinjer for samarbejdet mellem politi og presse. I cirkulæret skrev ministeriet, at der skulle være størst mulig åbenhed om politiets arbejde:

»En sådan åbenhed bidrager til, at der ikke opstår uberettigede rygter og myter om politiets virksomhed, og derved til at sikre samfundets almindelige tillid til politiet.«

Men samtidig stod der i cirkulæret, at åbenheden skulle begrænses af hensyn til politiets arbejde og beskyttelsen af privatlivets fred. Derfor foreslog Justitsministeriet, at der i tilfælde, hvor pressen ønsker at følge politiets arbejde, kan indgås skriftlige aftaler mellem politi og presse.

Københavns politi var på det tidspunkt begyndt at indgå skriftlige aftaler med blandt andre TV 2s kriminalmagasin Station 2. Disse aftaler har dannet forbillede for de standardaftaler, der i dag er almindelige i de fleste politikredse.

»At nogen udefrakommende har mulighed for med en aftale i hånden at se et indslag, før det bliver sendt, er jo ikke nogen ønskeposition, selv om det ofte vil være det etisk rigtige,« siger redaktionschefen på Station 2, Hans-Peter Blicher.

»For vores programs vedkommende er der tale om et enkelt programpunkt, hvor vi er med politiet ude på patrulje, og de facto har vi erfaret, at det ikke er et problem. Jeg har kun kendskab til ét tilfælde, hvor politiet har krævet at se noget igennem, og der er aldrig noget, der er blevet slettet. Det ville jeg aldrig gå med til. Hvis det var sådan, at vi skulle sende dvd'er ud hele tiden, ville jeg synes, det var et problem. Jeg ville ikke sende journalistik
ud, som gang på gang var blevet redigeret af magthaverne,« siger han.

  • Uddrag af standardaftale mellem politi og presse

    »Politiet har i op til 48 timer efter en optagelse ret til at gennemse det optagne materiale, der foreligger i forbindelse med optagelserne, og politiet har i den forbindelse ret til at få slettet passager, der forekommer taktisk kompromitterende eller som ifølge sagens natur er eller bør klassificeres som fortrolige eller derover.«

    »Politiet har ret til at se den færdige sammenklipning af båndene inden udsendelsen, og politiet har herunder ret til at forlange enkelte passager, som måtte have afgørende betydning for hemmeligholdelsen af de taktiske koncepter eller som – når båndet ses i sin helhed – kompromitterer oplysninger, der ifølge sagens natur er eller bør være klassificeret som fortrolige eller derover, slettet.«

    »Uenigheder om, hvorvidt en optagelse kan anvendes eller ej, eller om spørgsmål i øvrigt, som måtte følge af denne aftale, afgøres af politiet.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen