search

Lov om redaktionel uafhængighed

 Norske redaktører kæmper for at få indført »frihedsbrev« ved lov. Et fint symbol, men uden større praktisk betydning, mener det norske journalistforbund. Store arbejdsgivere bakker derimod op om idéen - men det skyldes blot, at de vil have lempet ejerskabsbegrænsningerne på medieområdet, mener professor i journalistik. FRIHEDSTRAKTAT. Stortinget i Oslo overvejer at ændre grundloven for at kunne begrænse medieejernes indflydelse på det redaktionelle indhold.

 

Norske redaktører kæmper for at få indført »frihedsbrev« ved lov. Et fint symbol, men uden større praktisk betydning, mener det norske journalistforbund. Store arbejdsgivere bakker derimod op om idéen – men det skyldes blot, at de vil have lempet ejerskabsbegrænsningerne på medieområdet, mener professor i journalistik.

 

FRIHEDSTRAKTAT. Stortinget i Oslo overvejer at ændre grundloven for at kunne begrænse medieejernes indflydelse på det redaktionelle indhold.

Grundlovsændringen er betingelsen for at kunne lovfæste den redaktionelle uafhængighed, som de fleste norske medier siden 1953 frivilligt har tilsluttet sig. Det er sket i form af den såkaldte 'Redaktørplakaten', en aftale mellem medieejere og redaktører.

Mens det i Redaktørplakatens barndom handlede om at sikre uafhængighed, hvis myndigheder forsøgte sig med indgreb, så handler det nu om at sikre uafhængighed fra ejerne, fremhæver Nils E. Øy, generalsekretær for de norske redaktører, i artiklen »Aldri har så mange vært opptatt av redaktørinstituttet«.

En lov skal ikke mindst beskytte den redaktionelle uafhængighed, hvis udenlandske medieimperier skulle gøre deres indtog i Norge, lyder argumenterne fra udgivere, der bredt bakker op om lovændringen – selv om den i princippet betyder, at en del af deres direkte indflydelse ryger.

»For yderligere at værne os mod faren for ejere med andre værdier, har vi en anbefaling til lovgiverne: Byg et lovfæstet værn om redaktørernes uafhængighed,« skriver eksempelvis Truls Vedgaard, direktør hos Orkla, i en nylig rapport. Hans mål er at holde udgivere med »uønskede motiver« ude.

Norsk Redaktørforening har længe kæmpet for at få lovfæstet principperne. Selv om Nils E. Øy ikke kan huske mange konfliktsituationer mellem ejere og redaktører i de senere år, betragter han det som centralt i lovarbejdet at styrke den redaktionelle uafhængighed.

»For eksisterende medier, der har tilsluttet sig Redaktørplakaten, sker der ingen ændring. Men nye medier vil blive tvunget til at leve op til den redaktionelle uafhængighed,« forklarer han.

»Ren advokatføde!« Sådan betegner formanden for det norske journalistforbund, Ann-Margrit Austenå, idéerne om lovændringen. Hun har svært ved at se, hvordan en redaktør kan arbejde i modstrid med sine ejere.

Journalistforbundet har valgt at koncentrere sig om at kæmpe for begrænset medieejerskab – den debat er nemlig også aktuel i Norge, og når de fine ord om mediemangfoldighed kommer frem, så bliver de to ting ofte knyttet sammen.

Flere kilder ser lovfæstelsen af Redaktørplakatens principper som et vigtigt signal uden større praktisk betydning. I den nuværende debat er forslaget blot »et ideologisk figenblad for ekspansions- og opkøbskåde koncerner,« skrev Sigurd Allern, professor i journalistik ved universitetet i Oslo tidligere på året i et debatindlæg i Dagens Næringsliv.

Måske er lovfæstelsen af Redaktørplakaten et figenblad, svarede Stig Finslo, direktør for udgiverspørgsmål hos Orkla. »Men den dækker – ligesom figenbladet – det mest centrale punkt.«

 

Nils Øy fra redaktørerne går et skridt videre:

»En lovfæstelse af Redaktørplakaten kan ikke erstatte ejerskabsloven, men vi mener, det er vigtigt at opretholde den journalistiske mangfoldighed. Og det er langt vigtigere end formelle klausuler,« siger han.

Det mener Ann-Margrit Austenå fra journalistforbundet ikke. Et aktuelt lovforslag om at hæve ejerskabsbegrænsningerne på medieområdet fra 33 til 40 procent »giver blot Schibsted mulighed for at vokse yderligere,« siger hun med henvisning til det store norske mediehus. Forbundet mener, at det er rigeligt, at en mediekoncern sidder på en tredjedel af markedet.

»En lovfæstelse af Redaktørplakaten vil ikke gøre tingene værre, men det vil heller ikke løse de reelle problemer,« mener Ann-Margrit Austenå.

 

Debatten får lov at fortsætte end stund endnu. Stortinget, der skulle have debatteret grundlovsændringen i den forgangne uge, har nemlig udsat debatten til september. Først derefter kan et lovforslag om at sikre den redaktionelle uafhængighed blive fremsat.

*
Redaktørplakaten

Den norske aftale Redaktørplakaten regulerer ansvarsfordelingen mellem ejere og redaktører. Med »pressens ideelle mål for øje« er redaktøren inden for »sit blads grundsyn« sikret »fri og uafhængig ledelse af redaktionen og fuld frihed til at forme avisens meninger, selv om disse i enkelte spørgsmål ikke deles af udgiveren eller styret.«

Hvis redaktøren ikke længere deler bladets grundsyn, forpligter han sig til at træde tilbage.

De fleste norske medier, både aviser, fagblade og elektroniske medier, har tilsluttet sig principperne.

Læs Redaktørplakatens fulde ordlyd på: http://www.nored.no/redaktoransvar/redplakat.html

Dele af researchen til denne artikel er lavet til et afsnit i bogen "Leitbild Unabhängigkeit – Die publizistische Verantwortung in der Mediengesellschaft" udgivet hos forlaget UVK af Michael Haller og Freimut Duve.

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen