Den kritiske kreds af DJ-medlemmer, der har udgivet en hvidbog i kampen mod begrænsningerne af åbenhed i offentlighedsloven, er stadig skeptiske.
Selv om "rød blok" hen over weekenden har signaleret, at politikerne her ikke vil acceptere ordlyden i paragraffen om ministerbetjening, som DJ frygter vil begrænse journalisternes muligheder for at lave kritisk journalistik, så er borende journalister stadig bekymret for det endelige udfald af lovprocessen.
Forklaringen er, at både S og SF taler om nødvendigheden af et såkaldt "frirum" mellem ministre og deres embedsmænd – et rum, som pressen kan få svært ved at dirke op.
»Der er ikke under Folketingets behandling kommet det mindste belæg for, at der er behov for et sådant 'rum' med adgang forbudt for borgere og pressefolk. Man bliver lidt nervøs for, at de to partier forbereder sig på at undgå, at magtens veje bliver for tydelige, når eller hvis den bliver deres. Derfor er jeg endnu ikke sikker på, at der ikke kommer en "ministerklausul" med i en lov, og at de mange års indsats for at lukke af kan ende med at blive til virkelighed," siger Lars Rugaard, medforfatter til hvidbogen om offentlighedsloven, til Journalisten.dk.
Der er politisk forhandling om sagen den 31. marts.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Du har ret Bent - prøv at se ministerbetjeningsbloggen på http://ministerbetjening.dk
Kh Lars Rugaard
man kan være forvisset om, at en "rød" regering vil udfolde store bestræbelser for at holde lukkede døre..