Louise Brincker stopper som administrerende direktør for Danske Medier.
Det sker ifølge Danske Medier i forlængelse af, at bestyrelsen for Danske Medier Arbejdsgiver har besluttet at lægge mediearbejdsgiverorganisationen sammen med Dansk Erhverv.
”Vi er nu kommet godt i mål med en sammenlægning, der skaber reel værdi for mediearbejdsgiverne. Men samtidig medfører sammenlægningen en opsplitning af den organisation, jeg har stået i spidsen for de seneste to år. Det vil derfor være en anden, der skal tage stafetten over herfra,” udtaler Louise Brincker i en meddelelse.
Hun har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, oplyser Danske Medier til Journalisten.
Marianne Bugge Zederkof er nu konstitueret som administrerende direktør og igangsætter rekrutteringen af Louise Brinckers efterfølger.