Ann Lykke Davidsen, der stod i spidsen for Radio Loud frem til august, bliver kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund.
Det skriver hun ifølge MediaWatch på LinkedIn.
”Jeg har længe ønsket et brancheskifte med mulighed for at udvikle videre på mine kompetencer og få nogle nye, så jeg er fuld af begejstring og forventningsglæde over at skulle træde ind på en bane, der både har en perlerække af fantastiske landshold og samtidig dyrker talentudvikling, fællesskab og lokal vækst på tværs af hele landet,” skriver Ann Lykke Davidsen på LinkedIn.