4. januar 2022 skifter Loud navn til 24syv. Det sker, efter at Radio- og tv-nævnet har meldt ud, at nævnet ikke vil blande sig i planerne om et navneskifte.
Anders Krab-Johansen, formand for Kulturradio Danmark A/S og koncernchef og udgiver i Berlingske Media, er tilfreds med afklaringen. Det skrifter Ritzau.
”Nu kan vi glæde os til, at det nye 24syv går i luften efter nytår. Ledelsen af Kulturradio Danmark har en solid plan for, hvordan vi kan lægge et fejlslagent radioprojekt bag os og se fremad. Lytterne fortjener et alternativ til DR’s verdensbillede,” siger Anders Krab-Johansen.