Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:35 02.08.2021 Anna Sol Jørgensen

Loud-redegørelse kommer i særskilt høring

Radio Louds redegørelse for kendskabs-, lytter- og kvalitetsmålingen bliver sendt i særskilt høring.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Radio- og tv-nævnet har i år besluttet, at alle public service-redegørelser skal i offentlig høring. Det har Radio Louds redegørelse også været, men da kendskabs-, lytter- og kvalitetsmålingen først kunne udarbejdes efter public service-redegørelsen, kommer den i særskilt høring.

Der er frist for indsendelse af høringssvar den 23. august klokken 12.

Det har været en udfordring for Kantar Gallup overhovedet at lave målingen for Radio Loud, da kanalen har så få lyttere. Efter at have fundet frem til 180 personer, der mindst to gange om måneden lytter til kanalen, blev analysen dog udarbejdet. I målingen fejler Radio Loud på to ud af fire public service-parametre.

SENESTE NYT

Flere nyheder