search

Løsarbejdere i DR

Løst tilknyttede journalister er blevet en stor del af Danmarks Radio. Mange har ugekontrakter i månedsvis. Andre har korte kontrakter, der bliver forlænget utallige gange, med meget korte frister. »Vi prøver at glemme, vi kan ryge ud med dags varsel. Men det er klart, at man bliver deprimeret og usikker,« siger en løstansat. Korttidsansættelser er vejen til fornyelse, siger ledelsen.

Løst tilknyttede journalister er blevet en stor del af Danmarks Radio. Mange har ugekontrakter i månedsvis. Andre har korte kontrakter, der bliver forlænget utallige gange, med meget korte frister. »Vi prøver at glemme, vi kan ryge ud med dags varsel. Men det er klart, at man bliver deprimeret og usikker,« siger en løstansat. Korttidsansættelser er vejen til fornyelse, siger ledelsen. 

  • Danmarks største journalistiske arbejdsplads bruger journalister som løsarbejdere. DR-ansatte arbejder i månedsvis på ugekontrakter, der i princippet kan siges op med dags varsel.

»DR har held til at køre os til grænsen og skabe en prostitution blandt løstansatte, der gør, at vi er til at have med at gøre,« siger Mikkel Krause, der i øjeblikket er projektansat på P1. Han har været løst ansat i DR gennem fem år. I en periode på et halvt år endda på ugekontrakter, selvom han hele tiden godt har villet knyttes tættere til DR.
Journalist Ulrik Jensen kender også godt til ugeansættelser. Hjemme på hans hylde står et ringbind fyldt med kontrakter. Han skrev fra juli 1998 frem til årsskiftet hver uge under på en ny kontrakt, der skulle sikre ham næste uges arbejde. Som fast tilknyttet vært på P3-programmet Hovedkvarteret.
»Det er en underlig fornemmelse at læse sit navn i programoversigten i avisen og så vide, at du reelt ikke er sikret ansættelse længere end ugen ud,« siger Ulrik Jensen, der nu har et års kontrakt.
Kerstin Øhlenschlæger har arbejdet som løstansat på P3 gennem fem år og har det sidste halvandet år gerne villet være fastere tilknyttet.
»Jeg indgår i vagtskemaet, men har alligevel ikke kunnet få kontrakt for hele perioden. Det har jeg svært ved at forstå.«

Et fagligt U-land
På radiodelen af ungdomsfladen U-Land sidder fem programmedarbejdere, hvis kontrakter udløber med udgangen af februar. Ingen af dem har, små tre uger før udløb, fået papir på, om deres kontrakter bliver forlænget. Og flere af dem er usikre på, om de skal finde en ny arbejdsplads fra 1. marts. En kort frist, der begrundes med omorganisering.
Men den korte frist er ikke et særsyn.
Ved sidste kontraktforlængelse på U-Land oplevede en medarbejder at møde op dagen efter, kontrakten var udløbet, og først dér finde den længe ventede forlængelse i sit dueslag. En forlængelse der blev til uden forhandling med journalisten selv.
Flere journalister har endda oplevet at arbejde i op til en måned uden kontrakt. Og uden sikkerhed for hvilke vilkår de var ansat under. Og den fremgangsmåde kender Mikkel Krause godt fra andre steder i DR.
»Sidste år gik jeg til lønforhandlinger på en stilling midt i januar måned for at få en kontrakt på plads, der trådte i kraft 1. januar.«

De vil selv
Det er svært at skabe sig et overblik over, hvor mange der er løst ansat i DR. Hverken Journalistgruppen eller overenskomstkontoret i DR ligger inde med tallene. Og på P3 er der ikke meget hjælp at hente.
»Jeg vil ikke give mig til at tælle op. Jeg mener ikke, at det er interessant at kigge på den enkelte redaktion,« siger redaktør Judith Skriver efter et par dages betænkningstid.
Hun erkender, at folk er tilknyttet på ugekontrakter i månedsvis, men mener, at det blandt andet er journalisterne selv, der gerne vil have de korte tidshorisonter.
»Mange af dem er unge og vil godt have den frihed, det giver.«
Men det er ikke et billede, der umiddelbart kan nikkes genkendende til.
»Der er ikke mit indtryk, at mine kollegaer har den holdning,« siger Bille Sterll, der har været tilknyttet P3 som freelancer siden 1996 og nu er på en et-års kontrakt.

Til konstant vurdering
De 12 løstansatte journalister i DR, som JOURNALISTEN har talt med, fortæller samstemmende om negative psykiske konsekvenser ved de løse ansættelser.
Eva Hesse var på en fem måneders kontrakt tilknyttet tv-delen af U-Land. Og endte med at få én måneds forlængelse, der først faldt på plads én uge før, hendes gamle kontrakt udløb.
»Jeg var usikker, stresset og i dårligt humør, fordi jeg ikke kunne få noget at vide. Og jeg brugte meget energi på at bevise, at jeg var kvalificeret og dygtig til mit arbejde. Selvom jeg kæmpede imod det, så gik der energi fra mit arbejde. Og op til forlængelsen faldt på plads, var jeg helt færdig.«
Bille Sterll kender også den side af historien.
»Den løse tilknytning er i meget høj grad med til at skabe en følelse af hele tiden at være under vurdering. Og der er da også masser af folk, der har oplevet, at der med kort varsel lige pludselig ikke var timer til dem mere.«
Og den slags oplevelser har også andre konsekvenser.
»Der opstår en slags skruebrækker-effekt. Fordi jeg har været ansat, som jeg har, så har jeg følt, at jeg skulle levere lidt mere end de andre gjorde,« siger Mikkel Krause, der også undrer sig over, at de fastansatte accepterer den måde, de løstansatte arbejder på.
»Det er jo også med til at undergrave deres vilkår.«
Utrygheden giver sig også til kende på en anden måde. Adskillige løstansatte journalister, som JOURNALISTEN har talt med, har ikke villet medvirke ved navn i denne artikel, fordi de er bange for konsekvenserne.
»Alene det, at jeg kun medvirker i denne artikel efter klar aftale med JOURNALISTEN om godkendelse af citaterne, er da et godt eksempel på, hvor håndsky man bliver af ikke at være et menneske, der føler sig værdsat i DR,« siger Mikkel Krause.
Umiddelbart kan det godt virke underligt, at så mange journalister finder sig i den dårlige behandling. Men de fleste har den samme forklaring. De er glade for deres arbejde.
»DR lever højt på at være en fed arbejdsplads med gode kollegaer, og derfor vil mange gerne have foden indenfor. Jeg ville bare ønske, at DR ikke udnyttede det så meget,« siger Bille Sterll.

Hårrejsende
Det er ikke kun radiosiden, der lider under mange løstansatte. På tv-siden er der også blevet flere. I TV-Fakta er 40 procent fastansatte, mens 60 procent kører på midlertidige kontrakter. Og endnu tydeligere er billedet i TV-Åben, hvor 3 fastansatte dagligt kan hilse på mellem 25 og 30 midlertidigt ansatte kollegaer.
Morten Uhrenholdt, der er formand for Journalistgruppen i DR, kender alt for godt til problemet.
»Jeg har lige talt med én, der har arbejdet i 8 år i DR uden andet end korte kontrakter. Og jeg synes, at situationen er hårrejsende og ikke til at leve med. Og med de eksempler JOURNALISTEN lige har fortalt mig, så er der alt mulig grund til at ligge søvnløs og bede DR om på ny at overveje situationen.«
Eksemplerne med ugekontrakter bryder formodentlig reglerne. Ifølge den freelanceoverenskomst, som DR har indgået med Journalistforbundet, skal folk over på fastlønsoverenskomsten, hvis det er et fast forløb, de skal indgå i.
Det siger jurist Lone Amtrup fra Dansk Journalistforbund.
»Jeg ville da meget gerne tage en sag med ugekontrakter, der har kørt over et halvt år. Det er jo uholdbart, og det burde mindst give en midlertidig ansættelse. Det er en sag, som jeg ville være meget sikker på at vinde.«
Men også JOURNALISTENs eksempler på folk, der har arbejdet på korte kontrakter i årevis, får Lone Amtrup til at stejle.
»DR har lov til at ansætte journalister midlertidigt. Men de kan ikke blive ved med at gøre det med de samme mennesker.«
Flere domme viser nemlig, at hvis man har fået forlænget sin korte kontrakt tre gange, så kan man betragte sig som fastansat.
»Problemet er bare, at det ikke står i overenskomsten. Men jeg ville også gerne tage en sag, hvor folk er blevet forlænget i årevis. Og den ville jeg også være ret sikker på at vinde.«
Når Dansk Journalistforbund alligevel ikke kører så mange sager, undskyldes det med, at medlemmerne simpelthen ikke fortæller om deres forhold.
»Vi hører masser af skumlen i krogene. Der er bare ingen, der tør stille sig frem, og vi kan jo ikke tjekke folk ved dørene. For eksempel er der over 800 freelance-ansatte i huset om året,« siger Morten Uhrenholdt og fortsætter:
»Folk er jo nervøse for deres fremtid, og det kan jeg godt forstå. Men det er mildt sagt et helvedes dilemma at stå i. At kende de her forhold, og så ikke kunne gøre noget ved dem. Man kan jo have DR mistænkt for at spekulere i det.«
Formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Poulsen, ville også være glad for at høre mere fra de løstansatte, der udsættes for urimelige vilkår. Og, at folk ikke vil henvende sig, fordi de føler, de sidder løst i saddelen, godtager han ikke som forklaring.
»Vi kan jo trille bolden på en anden måde, så folk ikke behøver at frygte for deres fremtid i DR. Man kan jo for eksempel godt rådgive folk til, hvordan de skal forholde sig,« siger Lars Poulsen, der synes, at forbundet gør meget for at forbedre forholdene.
»Jeg synes faktisk, at vi er udfarende. Vi orienterer freelancerne om, hvordan overenskomsten skal forstås og fortæller dem, at de skal komme til os, hvis der er et problem.«

Skandale
Både journalister i DR og uden for DR synes alligevel, at det er besynderligt, at Journalistforbundet ikke har formået at få stoppet den udbredte brug af korttidsansatte.
Mikkel Krause siger:
»Forbundet skal betragte det her som en katastrofe. De kan i det mindste kigge nærmere på tallene for ansættelser i DR og tage dem alvorligt.«
Uffe Gardel er journalist på Berlingske Tidende, fællestillidsmand gennem flere år, og fast deltager i Journalistforbundets faglige diskussioner i DJs Faglige Udvalg. Og han går så vidt som til at kalde det en skandale.
»Meget af skandalen hviler på et fagforbund, der har gjort sig umage for at have de rigtige mediepolitiske synspunkter. Men så til gengæld ikke har været i stand til at sikre sine medlemmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår,« siger han.
Og ifølge Uffe Gardel burde Dansk Journalistforbund ikke være overrasket over problemet.
»Der er tale om et systematisk misbrug, der er foregået i DR i alt for mange år. På flere redaktioner udgøres grundstammen af løstansatte, og det er ikke holdbart. Jeg kan ikke se den vilde interesse fra forbundets side, og man kan ikke forvente, at Journalistgruppen i DR selv kan løfte så tungt et problem. Det er forbundets ansvar. Ellers behøver vi ikke et forbund. Så kunne vi lige så godt bestå af medarbejderklubber.«

Brug tillidsfolkene
Den udmelding er Journalistforbundets formand Lars Poulsen absolut ikke enig i.
»Det er en skam, at Uffe Gardel ikke ved, hvad han taler om i forhold til DR. I DR er der indgået aftaler for løn- og arbejdsvilkår for freelancerne. Og der er en accept af, at man kan bruge tillidsfolkene til råd og vejledning. Problemet er, at folk accepterer nogle dårlige vilkår og dermed underbyder hinanden. Og der er en alt for ringe lyst til at gøre noget ved problemet.«
Lars Poulsen understreger, at de få sager der er endt i forbundet, som regel er blevet løst ved, at journalisterne har fået bedre vilkår.
»Netop i DR er der gjort uhyre meget for freelancerne. Og jeg ved, at tillidsmændene gør et stort stykke arbejde.«

Sikrer fornyelsen
At praksis på P3 skulle stride mod reglerne kommer som en overraskelse for P3-redaktør Judith Skriver.
»Det er muligt, at det bryder reglerne. Men det er altså ikke, hvad jeg har fået at vide.«
Og P3-redaktøren ville såmænd også meget gerne knytte folk tættere til redaktionen gennem længere kontrakter.
»Under de vilkår jeg har, så gør jeg alt for at holde folk på så lange kontrakter som muligt. Men det er ikke mig, der definerer personalepolitikken.«
En af dem, der gør det, er afdelingschef for overenskomstområdet Vibeke Frank. Fra sin stol på 10. etage i TV-Byen sidder hun og ser ud over hele DR. Og hun har også hørt om folk, der arbejder uden kontrakt og tager afstand fra det.
»Vi har jo selvfølgelig den grundholdning, at folk skal have kontrakter, og når de har kontrakter, skal de også være ordentlige.«
Men én ting er de retningslinier, der bliver udstukket fra ledelsen i DR. Noget andet er almen praksis.
»Det er rigtigt. Og jeg har da ansvaret for, at overenskomsten bliver overholdt, og det er beklageligt, hvis den ikke bliver det. Indimellem skal vi ind og stramme op på den slags.«
Vibeke Frank kan ikke genkende billedet med utrygge ansatte og har ikke fornemmet utilfredshed blandt journalisterne. Men hun indrømmer, at brugen af de løstansatte journalister er kommet for at blive. Og at de fremover skal være en større del af DR.
»Det er vanskeligt for en virksomhed af vores størrelse at lave lange kontrakter og samtidig kræve fornyelse.
TV 2 laver næsten kun deres nyheder selv, og køber så resten ude i byen. Og vi vil også gerne holde os ajour med, hvilke programmer vi vil have. Og ikke alene med hvad vores medarbejdere kan.«
Derfor kan DR-ansatte også i fremtiden regne med, at der er langt mellem de faste stillinger.
»Det er jo i virkeligheden paradoksalt, at journalister accepterer dårlige vilkår for at blive knyttet tættere til DR. For samtidig går DR jo mere og mere over til at bruge løstansatte. Dermed knokler vi jo en forgæves kamp,« siger Mikkel Krause.
Dansk Journalistforbund og Journalistgruppen i DR har, efter JOURNALISTEN har taget sagen op, indkaldt til et møde for freelancere i DR 25. februar.

»DR har held til at køre os til grænsen og skabe en prostitution blandt løstansatte, der gør, at vi er til at have med at gøre.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen