Løntilskud er et tveægget sværd. For mens private løntilskudsjob bliver fremhævet som den mest effektive måde at få folk tilbage på arbejdsmarkedet på, bliver ordningen også brugt af virksomheder til at score billig arbejdskraft.

DISCOUNT. Støttet arbejdskraft er svær at konkurrere med. Det har flere freelancere måttet sande, når de har set deres indtægtskilde forsvinde, da kunden ansatte en jobsøgende i en løntilskudsstilling.

»Og sådan noget er selvfølgelig ikke i orden,« lyder det fra Mikael Hjuler, der er FreelanceGruppens repræsentant i DJ's beskæftigelsesudvalg.
Journalisten har talt med flere kilder, der kan fortælle om, hvordan de har mistet arbejde og indtægtskilder, da en arbejdsplads valgte at ansætte medarbejdere i løntilskud eller andre støtteordninger. Kilderne har ikke lyst til at stå frem med navn.

I et eksempel arbejdede en freelancer med pressearbejde for et sportsforbund. Ud af det blå fik freelanceren at vide, at forbundet ville ændre pressestrategi og derfor ansætte en pressemedarbejder på fuld tid. Men forbundet gjorde også klart, at de ikke havde råd til at ansætte freelanceren. I stedet blev stillingen besat af en ledig i løntilskud, der dog senere blev fastansat.

En anden freelancer arbejdede som vikar på en medievirksomhed med flere udgivelser. Men freelanceren blev sparet væk, da virksomheden i stedet begyndte at bruge folk i forskellige aktiveringstilbud. Freelanceren fandt senere ud af, at disse medarbejdere, blandt andet en journalist og en fotograf, blev brugt til at dække huller i vagtplanen.

»FreelanceGruppen er ikke direkte modstander af løntilskudsordningen. Vi vil meget gerne have de arbejdsløse i arbejde, og der kan løntilskudsjobs være en fin ting. Men vi synes stadig, det er noget skidt, for vi kan ikke undgå, at det rammer vores folk. Løntilskudsordningen presser nogle freelancere ud,« siger Mikael Hjuler til Journalisten.

Randers Amtsavis har i øjeblikket en enkelt ansat i en løntilskudsstilling. Det skal aflaste de fastansatte, så de ikke er pressede i bund til at fylde avisen, fortæller tillidsrepræsentant Per Schultz-Knudsen.
»Vi siger ja tak til en ansat på løntilskud, fordi det ikke går ud over nogen forbundsmedlemmer. Vi skal jo vurdere situationen: Ville vi have ansat en på fuld tid, hvis vi ikke havde haft en på løntilskud? Nej, det ville vi ikke – det er der ikke penge til,« siger han til Journalisten.

DJ-medlemmerne og virksomhederne i de omtalte eksempler er redaktionen bekendt.

»Jeg kom jo ud i en stilling, jeg ikke kunne løfte – derfor var det fedt med løntilskud.«
Rune Rasmussen, 32 år. Uddannet som reklamefotograf fra medieskolen i Viborg i 2006. Har både arbejdet som fastansat og selvstændig fotograf. Var ansat i en løntilskudsstilling i seks måneder hos et fotoretoucheringsfirma. Han fandt stillingen gennem sit netværk.

KARRIERERETOUCHERING. »Stillinger inden for reklamebranchen, som den jeg fik, bliver stort set aldrig slået op, fordi de bliver væltet af ansøgninger. Derfor er det vigtigt at kende folk,« fortæller Rune Rasmussen.
I starten af 2010 hørte fotograf Rune Rasmussen om et firma med speciale i fotoretouchering, der skulle bruge noget arbejdskraft. Rune Rasmussen tilbød firmaet, at han kunne starte i en løntilskudsstilling, hvis han til gengæld kunne få lov til at suge viden til sig.

»Jeg kom jo ud i en stilling, jeg ikke kunne løfte – derfor var det fedt med løntilskud. Jeg brugte det til at opkvalificere mig og lære nyt. Jeg så det som en rigtig fed mulighed for at skifte fag.«

Rune Rasmussen brugte seks måneder i firmaet på at lære at retouchere modefotos, et felt, der var helt nyt for ham. Han blev oplært i at udglatte appelsinhud og fjerne urenheder og lavede korrektur på de andres produktioner. Opholdet endte med, at Rune Rasmussen i en periode blev projektansat i firmaet. I dag er han endnu en gang jobsøgende.
»Det har været helt fantastisk for mit arbejdsliv, og jeg søger i øjeblikket kun jobs inden for mit nye fag som billedbehandler.«

»Jeg vil jo bare gerne have et rigtigt job.«
Kristine Bertelsen, 27 år. Uddannet journalist fra RUC i 2010, ledig siden med virksomhedspraktik hos Dansk Røde Kors og tænketanken CEVEA. Sidder i øjeblikket i en løntilskudsstilling hos fonden Copenhagen Carnival.

KARNEVALSAKTIVERING. Det var aldrig meningen, at Kristine Bertelsen skulle arrangere et karneval. Men efter næsten et år som ledig og plads på aktiveringsbænken hos en jobformidler var en stilling hos Copenhagen Carnival en god løsning.
»Det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg søgte stillingen. Men jeg får erfaring, kolleger og noget at stå op til om morgenen,« fortæller hun.

Selv om hun kun skal være i stillingen i tre måneder, fungerer hun mere eller mindre som kommunikationschef, der har det øverste ansvar for hjemmesiden og kontakt med pressen.

Kristine skifter karneval ud med kropslighed, når hun efter tre måneder hos Copenhagen Carnival starter i en stilling på løntilskud hos Sex & Samfund. Men på trods af den erfaring, hun får fra disse stillinger, er livet som journalist på støtten ikke noget, hun råber hurra for.

»Det er lidt frustrerende at skulle bruge tid på at søge de her løntilskudsstillinger, for de er kortsigtede, og jeg er stadig i dagpengesystemet. Omvendt er det at være i stillingen enormt positivt, og det giver mig nogle gode erfaringer. Men jeg vil jo bare gerne have et rigtigt job,« siger hun. ¼