search

Lønnedgang den forkerte vej

Mediebranchen har været igennem en hel del kriser igennem årene. Fra sidst i 90'erne og frem til 2004 blev der gennemført en lang række nedskæringsrunder, og ledigheden i DJ bare steg og steg. Netop i 2004 kulminerede ledigheden med 11 procent, når antallet af arbejdsløse omregnes til fuldtidsstillinger. Lige nu ligger vi på godt fem procent.

Mediebranchen har været igennem en hel del kriser igennem årene. Fra sidst i 90'erne og frem til 2004 blev der gennemført en lang række nedskæringsrunder, og ledigheden i DJ bare steg og steg. Netop i 2004 kulminerede ledigheden med 11 procent, når antallet af arbejdsløse omregnes til fuldtidsstillinger. Lige nu ligger vi på godt fem procent.
Nu har vi så krise igen. Vi oplever, at medievirksomheder kigger deres økonomi efter i sømmene for at kunne modstå de følgevirkninger af den økonomiske nedtur, som branchen og det omkringliggende samfund oplever.
For aviserne er situationen ekstra slem: Oven i en langstrakt strukturelt betinget krise – færre og færre nægter ganske enkelt at købe aviser, fordi det er så nemt at finde nyheder så mange andre steder – rammer den økonomiske krise ekstra hårdt, og den efterhånden velkendte lovmæssighed træder i kraft: Erhvervslivet skærer ret hurtigt i de udgifter, der ligger uden om virksomhedernes kerneprodukter. Det er sådan noget som markedsføring. Det betyder, at der købes færre annoncer i aviser og blade. Når de penge udebliver, skal de findes et andet sted: på udgiftssiden. Her er det så, fyringsrunderne sætter ind. Vi kender kun alt for godt dette mønster. Vi har set det mange gange før.
Denne krise er anderledes end den, vi oplevede i slutningen af 90'erne og i begyndelsen af 2000-tallet. Denne gang er der også en alvorlig økonomisk krise i det omkringliggende samfund, hvilket ikke var tilfældet i 90'erne. For dem, der er så uheldige at miste deres job, betyder det, at situationen denne gang synes noget mere alvorlig. Arbejdsløsheden er nemlig generelt på vej opad i en alt for stejl kurve. Mister man jobbet, er det derfor ekstra svært at finde noget andet, for eksempel uden for branchen.
Når DJ er ude for at hjælpe medlemmer i forbindelse med spare- og fyrings-runder, er meldingen fra DJ-konsulenterne, at de generelt oplever, at medlemmerne er meget mere bekymrede for deres situation, end de tidligere har iagttaget.
Når ledelsens krav om en sparerunde rammer en arbejdsplads, er det derfor meget menneskeligt, at alle gode kræfter går i gang med at finde ud af, om der kan spares på andet end på mennesker. Mediearbejdspladser er præget af, at folk samarbejder tæt på kryds og tværs for at lave et godt produkt. Derfor er vore medlemmer villige til at gå til det yderste for at finde andre besparelser, der kan bidrage til at redde en kollegas job. Særligt gælder det i den aktuelle krise, hvor man på en række redaktioner har svært ved at se, hvordan man skal være i stand til at lave et ordentligt produkt med en bemanding, der i forvejen er skåret kraftigt til, og nu ser ud til at skulle beskæres yderligere.
Det er i sådanne situationer, at der kommer forslag om, at alle jo kan gå ned i løn for at redde en kollegas job. Sådanne forslag ser vi en del af. Og vi har set en del af dem i de sparerunder, vi i øjeblikket bruger en del kræfter på.
Bliver vi spurgt, er svaret klart: Glem det! Det er en forkert vej. Lønnedgang kan måske give en lille lindring her og nu, men fører sjældent til
noget på den lange bane. Der er nemlig ingen garanti for, at der ikke kommer en krise igen. Og skal man så igen skrue ned for lønnen for at redde den næste kollega, der er truet?
Lønnedgang fører bare til, at alle sakker bagud. Og vores erfaring er, at når det først er sket, er det så godt som umuligt at indhente det tabte igen: Man kommer med andre ord til at blive ved med at være bagud, også på den anden side af krisen, når det igen begynder at gå bedre. Endelig skal de, der er tilbage på virksomheden, selvfølgelig have en udvikling i deres løn, så lønnens købekraft ikke udhules.
Det er ikke medarbejdernes ansvar at få økonomien i en virksomhed til at hænge sammen. Det er alene ejernes og ledernes. Derfor er det også helt forkert at påtage sig et ansvar ved at give afkald på løn. Uanset krisens størrelse. •

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen