Der skal ikke laves særlige nye regler og love for ‘den 3. gruppe' – den stadig stigende gruppe, der havner i ansættelsesforhold mellem ansatte og selvstændige. Derimod vil der være god mening i at lave en egentlig lønmodtagerlov, mener arbejdsministeren.

»I gamle dage var alt meget nemmere. Dengang var man enten lønmodtager eller arbejdsgiver. Men så enkelt er det ikke længere!«
Med de ord takkede arbejdsminister Ove Hygum for, at ni organisationer – deriblandt Dansk Journalistforbund – havde taget initiativ til konferencen ‘Den 3. gruppe – midt imellem selvstændig og lønmodtager', som blev holdt den 26. oktober på Christiansborg.
Et initiativ, der tog afsæt i den kendsgerning, at antallet af freelancere, distancearbejdere, projektansatte og andre former for korttidsansatte i et hastigt tempo vinder frem på arbejdsmarkedet.
Men, at der ligefrem skal laves særlige regler og love for ‘den 3. gruppe', var Ove Hygum ikke så sikker på:
»Regeringen vil undgå konstruktionen med en mellemgruppe. Enten er man lønmodtager med fulde rettigheder eller også er man selvstændig med den konsekvens, at man ikke har lønmodtagerrettigheder.«
Sådan ser det ikke altid ud i den virkelige verden, det ved ministeren godt.
»Derfor kan det godt vise sig nødvendigt at undersøge, om der findes nogle, man kunne kalde ‘svage selvstændige'. Folk, som har brug for en særlig beskyttelse – for eksempel i relation til arbejdsmiljø, retten til dagpenge eller beskatning,« sagde arbejdsministeren, som vil arbejde på at få lavet en egentlig lønmodtagerlov, der beskytter alle lønmodtagere.
Arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet leverede et af konferencens provokerende indspark. Han mente, at snakken om ‘en 3. gruppe' var en afsporing af debatten.
»Den 3. gruppe findes ikke. Man kan ikke være selvstændig med lønmodtagerrettigheder. Enten er man selvstændig og lever af det med den risiko, det indebærer. Og hvis man ikke kan klare det, så går man ned. Eller også bliver man lønmodtager med rettigheder. Det er et valg.«
Men om man vil være selvstændig eller ej, det er ikke altid et frit valg. Det viste en af dagens inviterede ‘cases': freelanceren Jens Utoft.
Efter en del års arbejde på et dagblad sagde han op for at arbejde freelance. Men han havde ingen intentioner om at starte som selvstændig med et momsregistreret firma.
»Det blev jeg simpelthen tvunget til, da en del af mine opgaver omfattede layout – og det er momspligtigt. Det har kostet mig et økonomisk dyk på 150.000 kroner, og det håber jeg kan rettes op med tiden. Men det havde været godt med et økonomisk sikkerhedsnet i en overgangsperiode,« sagde Jens Utoft, som også har brugt megen tid og energi på at sætte sig ind i de forskellige regler på området.
Og ‘regeljunglen' var et andet tema, der gik igennem hele dagen som en rød tråd. Især uklarheden mellem reglerne på a-kasseområdet, sociallovgivningen – og ikke mindst skattelovgivningen.
På det område erkendte arbejdsministeren regeringens ansvar, og han lovede at tage kontakt til sine ministerkolleger:
»Vi har et ansvar for, at lovene ikke er indbyrdes modstridende. Jeg er for eksempel bekymret ved oplysningen om, at en gruppe – som jeg nemt kunne opfatte som lønmodtagere – på grund af konkurrencelovgivningen ikke har ret til kollektive forhandlinger.
»Jeg tænker her på Dansk Journalistforbunds oplysning om, at mange arbejdsgivere afviser at indgå kollektive aftaler for freelancere, der er tilknyttet som A-skatteydere,« sagde Ove Hygum og lovede at kontakte erhvervsministeren for at få klarhed over reglerne.
Den udmelding glædede formanden for DJ, Lars Poulsen, der netop havde opfordret til et tværministerielt udredningsarbejde:
»Der er et utroligt stort behov for at få kigget på lovgivningen, så det ikke er tilfældigheder, der afgør om en freelancer bliver dømt selvstændig eller lønmodtager. Og så vil det være glimrende at få udvidet det traditionelle lønmodtagerbegreb. Tilfældighederne i lovgivningen bruges i dag af mange arbejdsgivere til at undgå at indgå overenskomster med det ansvar og den dialog, der følger med.«